• Bryster

    Bryster er flade fra fødslen men begynder at vokse, når pigen bliver til kvinde. I puberteten kan brysterne være ømme, og der kan være nogle små, knudrede områder, fordi brystvævet vokser.

    Normale bryster og brystvorter ser lige så forskellige ud, som kvinder gør. Se nogle billeder her af helt almindelige kvinders bryster, der også har meget forskellige brystvorter.

    Når en kvinde er gravid, og hun har født, indeholder brysterne mælk til babyen. Derfor er brysterne større end normalt. Brystvorterne (areola) kan også være ret anderledes at se på, fordi de skal have en størrelse, så babyen kan sutte mælk ud af dem.

    Mange kvinder nyder at blive kælet for på brysterne – især brystvorterne – under seksuelt samvær; de er erogene zoner.

    Drenges bryster er som regel flade hele livet. Nogle drenge får lidt hævede bryster i forbindelse med puberteten.

    På nogle drenge er brystvorterne erogene zoner.


  • Svar om Bryster

    Annoncer