17-årig dreng – er hævede brystvorter stadig normalt?

Vis spørgsmål

Hej Adam og Eva

Jeg er en dreng på 17 år, og jeg tror, jeg lider af gynækomasti.

I 7.-8. klasse begyndte folk i min klasse at kommentere på mine brystvorter, og de sagde, at de var unormalt store. Jeg gik bare ud fra, at det var på grund af puberteten, da jeg havde havde hørt, at der oftest opstod knuder i brystvorterne i den tidsperiode.

Problemet er, at jeg stadigvæk har "hævede" brystvorter, selvom jeg nu går i 10. og er 17 år, og det er vel ikke meningen? Det var på et tidspunkt så mærkeligt, at hvis jeg sidste år ved juletid klemte på min brystvorter, så kom der væske ud af dem. Burde hævelsen ikke være aftaget i min alder?

Jeg har læst, at man godt kan få brystudvikling som følge af overvægt, men da jeg er 182 cm høj og vejer 60-70 kilo, er jeg ikke ligefrem overvægtig, så det er vel den "ægte" gynækomasti? Jeg har heller ikke været på steroider eller andre ting, der kan have forårsaget gynækomasti.  

Jeg har længe haft lyst til at få undersøgt noget omkring min brystudvikling, men det er først nu, jeg har fået taget mig sammen. Vil I vurdere, om dette er noget, jeg skal tage til lægen med, eller skal jeg bare vente og se, om det er noget, der forsvinder? 

N, 17 år

SVAR:

Hej!

Tak for spørgsmålet.

Hvad er gynækomasti?

Du har været god til at undersøge sagen selv! Det er helt rigtigt, at gynækomasti er almindeligt og ufarligt under puberteten. 70% af alle drenge har i løbet puberteten brystforstørrelse i større eller mindre grad (sundhed.dk). Det skyldes hormonpåvirkninger ved overgangen fra dreng til mand. Denne form for gynækomasti forsvinder af sig selv – for nogle kan det tage flere år, før det er helt forsvundet.

Det er også normalt, at der kan komme lidt væske ud af brystvorterne. Hos voksne mænd er der forskellige årsager til brystudvikling, bl.a. kan overvægt medføre ubalance i hormonerne – men det er, som du skriver, ikke aktuelt for dig.

Vær opmærksom på din krop

Det er naturligt, at det bekymrer dig, men du kan berolige dig selv og dine venner med, at det er normalt, og at det forsvinder igen. Jeg kan kun anbefale, at du også fremover følger med i din krops udvikling og reagerer på de signaler, den sender.

Det kan være svært at navigere i, hvad der er "raskt" og "sygt", så nogle gange må vi henvende os til vores læge for at få det afklaret. Men i denne situation synes jeg, du roligt kan vente – og glæde dig over, at det vil forsvinde en dag.

mvh. Marie Bodilsen Nielsen

Annoncer