Kære pige
Tak for dit spørgsmål til brevkassen. Jeg kan mærke, det er noget, der går dig meget på, og det er rigtig godt, at du er ærlig omkring det og forsøger at få hjælp. Der er mange, som bare går og gemmer på problemerne og forsøger at løse det selv.
Pubertet og udvikling
Puberteten er en svær tid, hvor der sker rigtig meget i kroppen både fysisk og mentalt, og det er, som om kroppen lever sit eget liv. Det sker i sit eget tempo og på sin egen måde, og der er ikke så meget, vi kan gøre ved det.
Hvis man kunne tænke sig til, at kroppen udviklede sig og selv bestemme, havde du allerede de bryster, du kunne tænke dig, men alligevel sidder du her og har været frustreret over det i flere år, uden det har forandret noget.
Så vidt jeg kan regne ud fra det du skriver, er du en meget spinkel og tynd pige. Jeg ved ikke, om det skyldes, at du gerne vil være meget tynd, eller det er sådan du er bygget. Det kan også være, fordi du dyrker meget sport. Men det har en betydning i forhold til at udvikle bryster. Hvis du ser på fx filmstjerner eller sportsudøvere, som er meget spinkle, har de ofte små bryster. Hvis man har lav vægt eller træner meget, har kroppen ikke energi til at udvikle sig, og så går puberteten ikke i gang, eller den bliver forsinket.
Ting at overveje
Dit brev tyder på, at din pubertet er gået i gang, men at det går meget langsomt. Derfor synes jeg, du skal overveje, om det kan skyldes, at din krop bruger kræfter på noget andet end at få lov at udvikle sig. Du kan fx overveje, om du spiser sundt og giver kroppen noget at arbejde med, om din krop er stresset af meget træning eller mange bekymringer og tanker om, hvordan du ser ud. Du skriver, at der ikke går en time, hvor du ikke tænker på det, og det siger mig, at du er rigtig optaget og stresset pga. dette. Jeg kan sagtens forestille mig, hvordan det er at føle, du er anderledes og ikke passer ind i din forestilling om den perfekte krop.
Du er nødt til at vente
Bortset fra det er der som sagt ikke så meget, du kan gøre ved det selv. Du er simpelthen nødt til at vente, til kroppen selv udvikler sig, og det sker helt sikkert; det er det eneste, du kan være sikker på. Du kan evt. snakke om det med sundhedsplejersken på din skole eller din læge, som kender dig bedre end mig, hvis du har brug for at få mere viden og en professionel vurdering.
Du er mere end din krop
Der er i medier og sikkert også blandt veninderne meget fokus på kroppen. Det er ofte det, vi måler den perfekte kvinde på. Du ser sikkert hver dag mange perfekte kroppe og kan tænke, hvis bare du har større bryster er du rigtig og passer ind. Selvom du sikkert har hørt det før, vil jeg alligevel minde dig om, at du er så meget mere end din krop. Din krop er en del af dig, men det er ikke den, de skaber din værdi. Du er så meget andet: en god veninde, søster, skolekammerat osv. men det kan være svært at få øje på i en tid, hvor både krop og sind er i forandring, og det er svært at finde ud af, hvem du selv er i forhold til de andre.
Prøv at flytte fokus
Det er meget nærliggende og helt forståeligt at fokusere på kroppen og ikke mindst på det, som kan være galt med den, men jeg vil gerne opfodre dig til at forsøge at vende blikket væk fra kroppen og se, om du kan finde værdi og fast grund under fødderne på en anden måde. Hvis du hele tiden fokuserer på det, som du føler, er forkert (og som du ikke kan ændre på) bliver det stressende og trist, og man kan blive helt magtesløs. Prøv i stedet at fokusere på det, du kan gøre noget ved, og som også er dig, fx gode snakke og oplevelser med veninder, skolearbejde, kreative ting eller andet, som kunne interessere dig. Mange har det svært med deres krop ligesom dig, og du er jo en modig pige, som har mod til at åbne op og sende et spørgsmål til os. Måske skulle du også være åben omkring din bekymring over for andre, så I kan snakke om jeres bekymring og frustration. På den måde tænker jeg også, at kroppen kan få tid og ro til at udvikle sig, uden at det skal forceres.
Måske kan du også få noget ud at læse de her svar til andre:
17 år og ingen bryster – kan de stadig nå at vokse?
15 år og hverken bryster eller mens – jeg er fortvivlet!
Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, du har fået nogle nye tanker at reflektere over – ellers må du gerne skrive igen.
Mvh
Kirsten Kirk Christensen
