Hej Mig.
Tak for dit spørgsmål til A og E. Godt at få lettet sit hjerte omkring det, man spekulerer på og som føles svært.
Ingen gode tips
Jeg kan godt forstå, at det er en svær situation for dig.
Det et svært at være den første, men det er selvfølgelig også rigtig svært at være den sidste.
Desværre kan jeg ikke give dig nogle tips, til hvordan man får brysterne til at vokse, eller hvordan din mens. kommer i gang. Det er noget generne i din krop styrer.
Eftersom dine bryster heller ikke er så langt i udvikling, tyder det på, at du bare er begyndt at gå sent i pubertet. Man siger, at der går 2-3 år, fra man begynder at få bryster, til man får mens.. Man vokser også kun 6 cm. efter man har fået mens, så fordelen for dig er, at du har meget længere tid at vokse i og måske bliver højere end de andre piger, der har fået mens i klassen,
Tal med veninderne
Jeg foreslår, at du begynder at tale med dine nære veninder, om hvad du spekulerer på og hvad et er, der er svært for dig, måske er de i virkeligheden misundelige på dig.
Prøv at nyd at du ikke skal gå og tage de hensyn. Du skal nok få menstruation, når din krop er klar til det.
Jeg håber mit svar giver mening for dig.
Kærlig hilsen Marianne