16 år og slappe bryster - kan jeg gøre noget?

Vis spørgsmål

 

Jeg synes selv, at mine bryster hænger rigtig meget, hvilket jeg er bange for skyldes, at jeg, da jeg var yngre, sov med bh og ikke brugte en rigtig sports bh, når jeg udøvede sport. Jeg har altså aldrig passet særlig godt på mine bryster.

Jeg ville bare vide, om der er noget specielt, jeg kan gøre? Jeg sover for eksempel uden bh nu og prøver at gå så meget uden, som jeg kan, når jeg ikke skal noget.

- Jeg bruger 65H i størrelse, hvis det hjælper det mindste..

På forhånd tak.

Pige 16 år

SVAR:

Hej!

Tak for dit spørgsmål. Der er mange teorier om BH'er og bryster: I denne avisartikel kan du læse, at nogle fraråder teenagere, at bruge BH: BH kan give unge piger hængebryster

Andre tror ikke, det har nogen betydning - det kan du læse om her: Brystlæge tvivler på BH bekymring 

Jeg vil dog anbefale, at du fortsætter med ikke at bruge BH om natten, men ellers kender jeg ingen seriøse råd, som kan hjælpe.

Jo større bryster, jo mere vil de hænge, men ingen kvinder kan vist undgå at få hængebryster før eller siden.

Håber ikke, det bekymrer dig for meget.

Marie

Annoncer