Kære Louise
Det er meget fint, at du nævner, at kvinderne i din familie har ca. samme størrelse bryster som dig. Det betyder for dig, at dine gener ikke har anlæg til, at udvikle en stor barm.
Gener afgør videre udvikling
Der er nok ikke så meget, du kan gøre for at få større bryster - andet end at vente på, at de helt af sig selv vil vokse lidt mere. Læs mere om den normale udvikling af bryster her:
Jeg er 16 år - hvorfor har jeg ingen bryster?
Tal med lægen om brug af hormoncreme
Jeg kan ikke svare dig på, om hormoncremen har indvirkning, det vil være afhængig af, hvor meget du bruger. Jeg vil gerne opfordre dig til at tage en snak med din egen læge om cremerne og om hvordan du bedst bliver behandlet for dit eksem. Tal med din læge omkring bekymringen for manglende udvikling pga. cremerne.
Focuser på det, du er glad for
Vi kvinder har det generelt lidt svært ved at blive tilfreds med vores kroppe og måske særligt med, hvordan vores barm ser ud. Søg lidt rundt på adamogeva og læs forskellige svar til kvinder, som skriver til os ang. deres bryststørrelse - læg mærke til at mange skriver, fordi de synes barmen er for stor og andre fordi den er for lille. Prøv at lægge mærke til de frustrationer og bekymringer disse piger har. Du er ikke alene omkring dine tanker og bekymringer.
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig, ellers er du velkommen til at skrive tilbage.
Kærlig hilsen Else