Er kønshår på brystet normalt som 11 årig pige?

Vis spørgsmål

Hej, AdamogEva. Jeg er en pige på 11 år, som er hurtigt udviklet, hvad angår kønshår. Jeg begyndte at få hår på venusbjerget allerede som 5-årig og hår under armene som 9-årig. Og her i sommerferien begyndte jeg at få på BRYSTET!! Tydelige, sorte hår omkring brystvorten. ER DET NORMALT? Har ikke sagt det til nogen endnu, og håber ikke det bliver nødvendigt, hvis nu det bliver ved.

Hilsen Mig.

SVAR:

Kære Pige

Du fortæller, at du er begyndt at få kropsbehåring. Det er helt normalt at hårene på kønsorganerne, under armene og omkring brystvorten begynder at vokse tidligt i puberteten. Det er et tegn på at kroppen er på vej til at blive voksen.

Du er ikke unormal, og som du kan læse i vores artikel: Fra pige til kvinde, begynder hårene at vokse omkring 8-14 års alderen og du er så bare en af de piger, som starter tidligt. Det kan jeg godt forstå, at du er træt af, men det kan du ikke ændre på (kroppen bestemmer selv).

Det er meget vigtigt, at du får talt med nogen om dette, også selvom du ikke har lyst – du har brug for nogle gode råd. Kan du tale med din mor? For det vil være en rigtig god ide, så kan hun hjælpe dig med, hvad du kan gøre og hvad som er normalt.

Håber dette er svar nok, ellers er du velkommen til at skive tilbage.

Kærlig hilsen

Else

Annoncer