Ingen bryster som 19-årig - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej Adam&Eva.

Jeg har længe gået og funderet over et, for mig, stort problem: Jeg har ikke nogen bryster. Jeg ved godt, at der er mange, der undervurderer størrelsen af deres bryster, men min problem er reelt set, at jeg stort set aldrig har udviklet bryster.

Jeg er naturligt slank og muskuløs af bygning, men normalvægtig (160 cm og ca. 48 kg.) og lever sundt og dyrker regelmæssigt motion, men mine bryster er ikke-eksisterende - dvs., at jeg knapt kan udfylde en AA-skål, og de ligner udviklingsstadiet af en pre-pubertær 10-11-årig, der lige er begyndt at få bryster.
Mit problem er ikke, at jeg er sent udviklet, og mine bryster blot ikke er færdigudviklede - tværtimod. Jeg fik menstruation som knap 12-årig og begyndte at udvikle mig før mine klassekammerater, men mine bryster er ikke stort set ikke vokset, siden jeg var 12.

Det ligger ganske vist ikke til familien at have store bryster, men de fleste har en stor A til en lille C-skål, som de udviklede tidligt. Jeg ved ikke, hvad der er galt, og hvad jeg kan gøre?

For knapt et år siden begyndte jeg på P-piller, da det ligger til min familie at have voldsomme menstruationssmerter, hvilket P-pillerne afhjalp. Og jeg havde håbet, at de også måske ville sætte hormonerne lidt i sving - men det har tilsyneladende ikke været tilfældet, for mine brysters størrelse er uændret.

Det er virkelig noget, der går mig på - både fordi jeg tænker, at det ikke er normalt, samt at jeg virkelig har svært ved at være sammen med drenge, fordi til trods for, at mange siger, at de er ligeglade med størrelsen på pigens bryster, så forventer de vel, at der i det mindste er et par små bryster, hvilket der i mit tilfælde ikke engang er.

Jeg synes, at det er pinligt at gå til lægen med, da jeg er bange for, at hun blot vil se det som et 'selvværdsproblem'. Men til trods for, at det selvfølgelig er et selvværdproblem, så skyldes det jo også en 'fysisk defekt'. Desuden så ved jeg ikke, hvad en læge ville kunne gøre?

Tanken om en brystforstørrelse har strejfet mit hovede et par gange. Jeg er egentligt principielt set i mod kosmetiske indgreb, men det er bare virkelig noget, der går mig grænseløst på, da det er ufeminint, og jeg bare gerne vil have samme kvindelige træk, som alle andre kvinder har fra naturens hånd - Vi taler altså ikke om en brystforstørrelse til en dobbelt-D, men mere i det mindste en stor A-skål eller en B-skål.

Jeg har hørt noget om, at man kan få det betalt på sundhedssikringen, hvis der reelt set er tale om et biologisk problem, er dette korrekt? 

S, 19 år

SVAR:

Hej S

Tak for dit spørgsmål, og at du tør dele din bekymring!

Jeg vil gå lige til sagen! Som jeg ser det, har du to valgmuligheder: Accept eller aktion. Du kan enten elske din krop, som den er - eller handle ved at forsøge at få lavet større bryster.

Elsk din krop

Det er vigtigt, at du (og alle andre piger) lærer at elske sin krop, uanset bryststørrelse. Du er 19 år, og jeg kan godt forstå, at du undrer dig og bekymrer dig. P-piller hjælper ikke til brystforstørrelse, og mig bekendt er der ikke et godkendt lægemiddel, som kan hjælpe.

Dine bryster vil sandsynligvis ikke vokse mere af sig selv, men det betyder ikke, at der er noget galt - det er meget genetisk (arveligt) bestemt, hvilken størrelse bryster vi får. Men hvordan vil du forholde dig til din situation? Vi piger sammenligner os meget med hinanden - men tør du stå ved din krop, som den er?

Brystforstørrelse

Du har overvejet brystforstørrelse, selvom du principielt er imod. Jeg vil udfordre dig til at overveje, hvorfor du er imod? Er det nogle principper, som du vil være villig til at sætte til side? Plastikkirurgerne er dygtige, men det er ikke uden risici at blive opereret. Og hvordan vil det påvirke dit selvbillede?

Reflektér

Jeg stiller dig mange spørgsmål tilbage, fordi dit spørgsmål var godt og velovervejet - og jeg kan fornemme, at du reflekterer over dit liv. Håber, at spørgsmålene hjælper dig til at overveje dybere, hvilke værdier du har, og hvordan du ønsker, dit selvbillede skal være.

Tal åbent

Jeg vil anbefale, at du taler med fx din mor, moster, søster eller veninde om det i fortrolighed, hvor du kan fortælle om dine bekymringer og overvejelser. Tal evt. sammen om de spørgsmål, jeg har stillet.

Du kan også gå til din egen læge - og vær bare åben om, at du er bange for, at hun ser det som et selvværdsproblem. Så ved hun, hvordan du har det. 

Hvis du klikker lidt rundt på siden, vil du se, at der er mange piger, der slås med samme problem som dig. 

Mvh. Marie

Annoncer