Hej Veronica
Du skal ikke være bange for, at du har fået brystkræft. Det får man ikke i din alder.
Men det er rigtigt, som du har læst, at sekretion fra brystvorten kan være et tegn på kræft. Det er blot hos voksne kvinder.
Nogle piger væsker lidt fra brystvorterne i puberteten. Jeg tror, at det er, hvad du har oplevet. Det skal du ikke være bekymret for. Hvis det bliver ved at væske dagligt i længere tid, bør du lige blive tjekket hos lægen.
Meget sjældent kan man i din alder få infektion i brystet. Det kan også give sekretion. Men så vil der også være ømhed og rødme og brystet vil være varmt. Hvis du oplever det, skal du til læge.
Snak eventuelt med din mor eller en anden kvinde, som du har tillid til.
Hilsen
Lars Dysager, læge