Kære Nanna
Tak for dit spørgsmål til Adam og Eva. Jeg håber, jeg kan hjælpe dig lidt med dine tanker omkring dine bryster. Og måske kan dit spørgsmål og mit svar også hjælpe alle de andre piger, som læser det. Du er nemlig ikke alene om at have det svært med, hvilken størrelse brysterne har.
Kroppens naturlige udvikling
Når man er pige og skal i gang med at udvikle sig til en kvinde, sker der rigtig mange ting i kroppen. Puberteten sættes i gang ved, at hjernen danner nogle hormoner, der giver besked til æggestokkene om at danne kønshormoner. Det er kønshormonerne, der får håret til at vokse under armene og mellem benene. Det er det der bestemmer hvornår menstruationen starter og det, der får brysterne til at vokse. For nogle starter produktionen af kønshormoner tidligt, når de er 8-10 år, andre er omkring 13 år, før det starter. I en klasse med flere piger, vil der derfor være forskel på, hvornår brysterne vokser.
Du er 13 år og dine bryster udvikler sig måske stadig og der kan derfor være en mulighed for, at de bliver større end de er nu. Men husk, vi er ikke alle sammen ens. Hvis du ser dig omkring på de voksne kvinder, der er omkring dig, kan du se, at vi alle har forskellige kroppe. Nogle har store bryster og andre har små.
Det er måske en ringe trøst, men vi er alle skabt forskelligt og det er ikke meningen, at alle kvinder skal have store bryster.
Den perfekte krop – gør det lykkelig?
Selvom jeg nu med min fornuftige sygeplejerske hjerne har forsøgt at forklare dig, at du er i gang med en helt naturlig udvikling, og at du måske bare ikke er skabt til, at skulle have store bryster kan jeg faktisk godt alligevel forstå, at det ikke er let at være dig.
Vores verden er så fokuseret på hvordan kroppen ser ud. De medier vi omgiver os med forsøger at give det indtryk, at hvis bare kroppen er perfekt, så er alt meget lettere. Men er det nu også sådan?? Vi kommer let til at måle vores værdi ud fra det ydre.
Når man er 13 år, er der rigtig mange nye og spændende ting, der skal til at ske både med kroppen, men også med tankerne.
Tanker er en underlig størrelse. De kommer helt naturligt til os og det kan vi ikke styre, men vi kan selv bestemme, hvad vi vil bruge tankerne til. Hvis vi er opmærksomme på det, kan det faktisk godt lade sig gøre, at sende de tanker som vi ikke vil lade os fylde med væk. Jeg forstiller mig nogle gange, at jeg sender de ´ubrugelige´tanker væk på en sky, der svæver på himlen.
Lige ved siden af mit klædeskab har jeg et billede, hvor der står ”A smile is the prettiest thing you can wear". Jeg kan også til tider tænke om min krop, at det kunne være sjovt, hvis den var anderledes, men så tænker jeg på teksten, sender de dårlige tanker væk på en sky og smiler til mig selv i spejlet.
Du skriver, at du tit begynder at græde, når du ser på dine bryster, og det gør mig trist, at det påvirker dig så meget. Jeg er sikker på, at du er en helt fantastisk pige og jeg tror, du skal øve dig i at smile lidt til dig selv i stedet for at græde.
Hvis du gør ting som gør dig glad, er sammen med dine veninder og familien, mon så ikke det bliver lettere at sige pyt til de små bryster, at acceptere din krop som den nu engang er blevet skabt – og så sende spejlet et smil – det håber jeg for dig.
Kærligst Helle