Tydelige blodårer på bryster - kan de forsvinde?

Vis spørgsmål

Hejsa, jeg er en 14-årig pige, som har et problem. Mine bryster er ikke særlig pæne, fordi at der er tydelige blodårer på dem. Hvad kan jeg gøre for at få dem til at forsvinde??? Please, please hjælp mig. Skal til at gå til svømning, men vil gerne lige hjælpes først. Håber I svarer.

Hilsen Mig:<)

Stine, 14 år

SVAR:

Kære Stine

Det er surt, at du ikke føler, du kan gå i svømmehal pga dine bryster. Der er masser af forskellige slags bryster. Nogle er stolte af deres bryster og nogle er kede af deres bryster af den ene eller anden grund (størrelse, form, indadvendte brystvorter, strækmærker). Jeg tror, de fleste kvinder har en eller anden større eller mindre ting, de gerne ville ønske var anderledes ved deres krop, men vi skal øve os i at være glade for vores krop, som den er!

Jeg er ret sikker på, at der ikke er nogen, der tænker, at du ikke burde vise dig i svømmehallen pga dine bryster. Du kan jo tage et håndklæde omkring dig og stå med ryggen til de andre i bruseren, tage badetøj på og nyd at være til svømning!

Man kan ikke gøre noget ved det problem, du beskriver med tydelige blodårer. Du er kun 14 år og derfor er dine bryster slet ikke færdigudviklede, så de vil se anderledes ud allerede om et halvt år – måske vil de være forsvundet der.

Håber du vil vove dig til at gå til svømning alligevel!

Mvh Mette

Annoncer