Hej H
Jeg kan forstå, du er bekymret for din 21-årige søn. Han synes, han har store brystvorter, og du mærker, det generer ham meget. Han går ikke i tætsiddende tøj og har aldrig bar overkrop. Jeres egen læge siger, det offentlige ikke vil gøre noget ved det, og du spørger, om det virkelig kan passe.
Jeg ser tre muligheder for ham: Den operative, den ikke-operative og den alternative. Jeg vil prøve at skitsere dem her:
Den operative
Jeg ved ikke, om det er muligt at få reduceret brystvortestørrelsen gennem det offentlige system. Nogle få kvinder får ændret deres bryster ved plastikkirurgerne, fordi de er så psykisk påvirkede af deres fysiske udseende, at det har betydninger for deres fysiske og psykiske sundhed. Jeg har aldrig hørt om, at mænd kan komme ind under samme kategori i det offentlige, men jeg vil ikke udelukke det. For at starte processen skal I henvises til en plastikkirurgisk afdeling gennem jeres egen læge. Hvis I ikke samarbejder godt med egen læge, har I altid ret til en second opinion hos en anden læge. Desuden kan jeg se, at en forundersøgelse på en privat klinik er gratis.
Der er altid en risiko ved operation. Blødning og infektion er væsentlige risici, når man behandler noget med operation, som egentlig er ufarligt. Desuden kan man aldrig være sikker på, man kan lide resultatet.
Den ikke-operative
Der vil altid være en risiko for utilfredshed med et operativt resultatet – ligegyldigt hvor godt det objektivt er. Hvordan din søn ser sig selv ændres ikke nødvendigvis, fordi han opereres. Det handler i stedet om at forbedre din søns selvværd. Hans store brystvorter er en del af ham, og mange andre lever med store brystvorter. Bare fordi din søn selv er meget opmærksom på netop den del af hans krop, betyder det ikke, det er det, andre ser. Faktisk er det sjældent sådan. Hvis han skal ændre sin opfattelse af sig selv, skal han snakke om det med nogen. Eventuelt en psykolog.
I dag vil mange hellere ændre deres udseende for at passe ind i et “normalbillede” end at elske og acceptere det unikke, hvert individ er. Det synes jeg er ærgerligt. Desuden bliver meget af det ikke italesat, og vi er nødsaget til at gå med egne tanker om os selv. Det resulterer i negative vrangforestillinger om egen værdi og formåen.
Jeg tror sjældent, man bliver lykkeligere af en kosmetisk operation. Lykke kommer indefra, og det er på det indre, det virkelig er værd at satse. Som søn vil jeg sige, at det kan være svært at snakke om personlige, følelsesmæssige ting med sin mor. Heldigvis har slet ikke alle det på samme måde! Støtte kan man dog aldrig få for meget af. Og et blidt skub i den rigtige retning er også altid godt.
Den alternative
Mine brystmuskler har altid haft synligt forskellig størrelse. Det har aldrig generet mig synderligt. Jeg fik for få år siden tatoveret mit ene bryst, og det er i dag meget svært at se størrelsesforskellen, fordi noget andet tager fokus. I dag bruger mange tatovering til at lave brystvorter (efter brystkræft og rekonstruktion), og nogle gemmer ar med tatovering. Måske kunne en strategisk placeret tatovering ændre fokus fra din søns brystvorter.
Der er som sådan samme risici som ved operation (infektion og utilfredshed med resultatet). Desuden er det igen et fokus på det udvendige frem for det indvendige. Jeg kender ikke meget til hennatatovering, men det er en ikke-permanent løsning, som han kunne afprøve.
Konklusion
Jeg er slet ikke i tvivl om, at det sundeste for din søn vil være at arbejde med sit selvværd i stedet for udseendet. Jeg tror, pengene og energien på langt sigt er bedre brugt på psykologi end kirurgi. Der er risici ved operation, og jeg tvivler på, at det kan gøres i det offentlige system. Alternativt kan han overveje tatovering for at ændre fokus fra brystvorterne.
Jeg håber, det er svar på de spørgsmål, du har. Jeg synes, det er flot, du skriver på din søns vegne, og jeg håber, I sammen finder den løsning, der er bedst for din søn. Hvis I har yderligere spørgsmål, er I mere end velkomne til at skrive igen.
Mvh Jonas
