Dating
Dating er et aftalt møde mellem to, der ønsker at lære hinanden bedre at kende eller måske finde ud af, om de vil være kærester. En date kan se ud på mange forskellige måder, men det kan for eksempel være en gåtur, cafébesøg, en film i biografen, en middag eller noget helt andet.
Man kalder det en “blind date”, når man ikke på forhånd kender den, man skal møde. En blind date kan fx aftales gennem nogle venner.
En date kan have forskellige hensigter. Nogle dater for sex, andre for at finde en kæreste eller nær ven.
Dating kan starte på en dating-app. Det er også muligt at tage til et dating-arrangement, fx speed-dating, hvor man har et kort møde med mange forskellige, eller inviterer en bekendt på date.
Det er vigtigt, man er tryg og ærlig mod sig selv og respekterer både sine egne og den andens grænser, når man tager på en date.