Hej ”den søde dreng”
Hvordan bliver jeg kæreste med en sød pige
Tak for dit spørgsmål. Hvor er det dejligt for dig, at du har mødt en pige, som du er rigtig glad for. Jeg vil give dig nogle forskellige råd, som du kan plukke fra og se om der er noget der passer til dig.
Jeg ved jo ikke om pigen også er interesseret i dig, men det finder du ud af ved at gøre nogle af de ting som er listet op nedenfor. Det er på ingen måde en komplet liste, men
se det som et idekatalog.
Idéer til hvordan du flirter med en sød pige
- Hils, smil og sig hej
- Spørg ind til hende, find ud af hvad hun interesserer sig for, tal med hende om
det.- Lad være med at snakke en masse om dig selv, men vær interesseret i hende og
det hun går op i.
- Sørg for at komme i gruppe med hende, hvis i nogle gange arbejder i grupper til
karate.
- Ros hende, når hun gør noget fedt.
- Du kan måske vente på hende ”lidt tilfældigt” efter karate og følges ad ud, måske
endda følges ad hjem på cykel?
- Hvis du finder ud af mere om hendes interesser, kan du måske finde nogle links eller
videoer som handler om det, og bruge det som påskud til at blive venner på snapchat.
- Når du snapper med hende, så skal du ikke lave for mange snaps, men bare lidt en
gang imellem.
- Tænk selv videre i de ovenfor nævnte baner, og grib de muligheder du har for at
sidde ved siden af hende eller komme i snak med hende.Når du går i gang med nogle af ovenstående punkter, skal du mærke efter om hun
reagerer positivt på at du flirter med hende, hvis ikke så gå langsomt frem, måske endda, stoppe for en tid.
Held og lykke, og nyd det, du har en dejlig alder, hvor forelskelse kan være fantastisk
Mvh Claus