Kære fortvivlede
Tak for dit spørgsmål. Det er super godt, at du søger hjælp, hvor du ikke kan finde en vej selv. Det viser mig, at du tager dig selv, dine tanker og følelser seriøst.
Ingen lette svar
Du er bestemt ikke den eneste, som har skrevet til adamogeva.dk og spurgt om, hvordan du skal komme over en forelskelse, som ikke er gengældt.
Du kan prøve at se det her svar, som er givet til anden: Hvordan give slip og komme videre? Og der er mange flere svar, hvis du søger på hjemmesiden.
Men det hjælper selvfølgelig ikke dig og den følelse og smerte, du står i lige nu. Men det kan være godt at vide, at du ikke er den eneste, der har haft det sådan. Der er desværre ingen lette svar på dit spørgsmål om, hvordan du kommer over ham. Det tager tid, lang tid, og det gør ondt, men du kommer videre, det kan jeg næsten love dig.
Flyt fokus
Der er dog noget, du selv kan gøre, som kan hjælpe processen godt på vej. Én af tingene er at bruge tid sammen med dine venner og veninder. Lav ting sammen med dem, som du godt kan lide, gå i biografen, i klubben, til sport eller hvad du nu kan lide. Og brug også dine venner og veninder til at snakke om det her.
Én anden ting, du kan gøre, er at stoppe med at ”dyrke” ham. Slet ham som ven på SoMe, hvis han er der, så der ikke kommer statusopdateringer fra ham, som gør at du igen tænker på ham. Slet ham fra din mobil, så hans navn ikke dukker op engang imellem.
Kommunikation
Du skriver, at du giver dig selv skylden for at have misforstået jeres skriverier. Det behøver du ikke gøre. Det er let at komme til at misforstå, når I hovedsageligt kun har skrevet sammen. Når man skriver sammen, så er der kun de skrevne ord at forholde sig til, sammen med smileys og hjerter osv
Når det er sådan, I har skrevet sammen, kan jeg godt forstå, at du kan tro noget andet, end det i virkeligheden var. Hvis nu du havde stået overfor ham, og snakket med ham, så kunne du have set hans kropssprog og ansigtsudtryk, og på den måde ville du vide meget mere om ham. Den skrevne kommunikation kan let misforstås.
Prøv også at læse vores artikel Et trin ad gangen er det mest sikre.
Tag dig selv alvorligt og søg hjælp
Det bekymrer mig, når du skriver, at det var ved at give dig en spiseforstyrrelse, og at du rent faktisk skar i dig selv.
Kroppen reagerer på, hvordan vi har det psykisk, og det er helt tydeligt, at du ikke har det godt med de handlinger, du beskriver. Både spiseforstyrrelser og cutting kan opstå, når det hele bare bliver for meget, og når følelserne får overtaget. Derfor skader man i stedet sig selv og påfører sig selv en anden mere håndgribelig form for smerte, som man bedre kan forholde sig til.
Du kan læse mere om cutting her:
Veninde cutter – har hun brug for hjælp og hvad gør jeg?
Hjælp! jeg cutter og kan ikke stoppe - hvad gør jeg?
Jeg vil opfordre dig til at finde en at snakke med om alt det her. Måske dine forældre, hvis du har et godt og åbent forholdt til dem. Det kan også være en lærer, en voksen i klubben, en venindes mor eller en anden, som du har tillid til. Du kan også gå til din læge og snakke der. Det er vigtigt, at du får snakket med én om det her, og ikke lader det komme så langt ud igen.
Håber du kan bruge mit svar til noget. Og hvis der er noget, som du gerne vil have uddybet, eller har flere spørgsmål, så er du velkommen til at skrive ind igen.
De bedste hilsner
Steen
