Ulykkelig "netforelskelse" - kan bare ikke komme videre...hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej! Jeg er en pige på 14 år, og jeg er forelsket i en dreng, der er ligeglad med mig. For et halvt år siden, begyndte jeg at skrive rigtig meget med ham. Til at starte med, var det totalt useriøst, og vi skrev både hjerte og søde kælenavne til hinanden. Men jo mere vi skrev sammen, jo mere seriøst blev det, og vi stoppede med at skrive "romantiske" ting sammen. Efter nogle måneder skulle vi endelig se hinanden, hvilket vi ikke havde gjort i den periode, vi havde skrevet sammen, da vi bor forholdsvis langt fra hinanden.

Det var sådan et IM-arrangement, og han kom sammen med sine venner og jeg med et par af mine. Til at starte med snakkede vi ikke sammen, men det kom i løbet af aftenen.

Efter dette arrangement skrev vi igen sammen som før, og jeg havde også spurgt ham et par gange, om han ikke havde lyst til at komme på besøg en weekend, hvortil han svarede, at han skulle noget andet.

Et par uger senere mødes vi igen, og der ignorerede han mig. Jeg blev meget forvirret og jaloux på hans venner, og forstod slet igenting. Så jeg gik hen til ham og spurgte, om jeg ikke lige måtte snakke med ham, og han sagde, at han også ville snakke med mig, så han lagde ud. Han sagde, at han var bange for, at jeg havde misforstået hele vores "forhold." Det havde på intet tidspunkt betydet noget for ham. Jeg blev helt knust, kunne ikke stoppe med at græde, gav mig selv skylden, hvilket førte til selvhad, begyndelsen på en spise-forstyrrelse, og at jeg skar i mig selv.

Det er jeg heldigvis stoppet med nu, men der er gået 3 måneder, og der er ikke gået en dag, uden jeg har tænkt på ham, og været mega deprimeret. Hvordan kommer jeg over ham? Er det bare mig, der har været blind, og ikke forstået hans hentydninger? Og hvad skal jeg stille op med mig selv?? Jeg er rastløs og desperat efter hjælp!

Hilsen den fortvivlede! 14 år

SVAR:

Kære fortvivlede

Tak for dit spørgsmål. Det er super godt, at du søger hjælp, hvor du ikke kan finde en vej selv. Det viser mig, at du tager dig selv, dine tanker og følelser seriøst.

Ingen let svar

Du er bestemt ikke den eneste, som har skrevet til adamogeva.dk og spurgt om, hvordan du skal komme over en forelskelse, som ikke er gengældt.

Du kan prøve at se nogle af disse svar, som er givet til andre:

Hvordan vinder jeg kampen mod "forelskelsen"?

Hvordan give slip og komme videre?

Og der er mange flere svar, hvis du søger på hjemmesiden.

Men det hjælper selvfølgelig ikke dig og den følelse og smerte, du står i lige nu. Men det kan være godt at vide, at du ikke er den eneste, der har haft det sådan.

Der er desværre ingen lette svar på dit spørgsmål om, hvordan du kommer over ham.

Det tager tid, lang tid, og det gør ondt, men du kommer videre, det kan jeg næsten love dig.

Flyt focus

Der er dog noget, du selv kan gøre, som kan hjælpe processen godt på vej.

Én af tingene er at bruge tid sammen med dine venner og veninder. Lav ting sammen med dem, som du godt kan lide, gå i biografen, i klubben, til sport eller hvad du nu kan lide. Og brug også dine venner og veninder til at snakke om det her.

Én anden ting, du kan gøre, er at stoppe med at ”dyrke” ham. Slet ham som ven på Facebook, hvis han er der, så der ikke kommer statusopdateringer fra ham, som gør at du igen tænker på ham. Slet ham fra din mobil, så hans navn ikke dukker op engang imellem.

Kommunikation

Du skriver, at du giver dig selv skylden for at have misforstået jeres skriverier. Det behøver du ikke gøre. Det er let at komme til at misforstå, når I hovedsageligt kun har skrevet sammen. Når man skriver sammen, så er der kun de skrevne ord at forholde sig til, sammen med smileys og hjerter osv

Når det er sådan, I har skrevet sammen, kan jeg godt forstå, at du kan tro noget andet, end det i virkeligheden var.

Hvis nu du havde stået overfor ham, og snakket med ham, så kunne du have set hans kropssprog og ansigtsudtryk, og på den måde ville du vide meget mere om ham. Den skrevne kommunikation kan let misforstås.

Prøv også og læse dette link:

Flirt - den vilde jagt efter en kæreste

Tag dig selv alvorligt og søg hjælp

Det bekymrer mig, når du skriver, at det var ved at give dig en spiseforstyrrelse, og at du rent faktisk skar i dig selv.

Kroppen reagerer på, hvordan vi har det psykisk, og det er helt tydeligt, at du ikke har det godt med de handlinger, du beskriver. Både spiseforstyrrelser og cutting kan opstå, når det hele bare bliver for meget, og når følelserne får overtaget. Derfor skader man i stedet sig selv og påfører sig selv en anden mere håndgribelig form for smerte, som man bedre kan forholde sig til.

Du kan læse mere om cutting her:

Veninde cutter – har hun brug for hjælp og hvad gør jeg?

Hjælp! jeg cutter og kan ikke stoppe - hvad gør jeg?

Jeg vil opfordre dig til at finde en at snakke med om alt det her. Måske dine forældre, hvis du har et godt og åbent forholdt til dem. Det kan også være en lærer, en voksen i klubben, en venindes mor eller en anden, som du har tillid til. Du kan også gå til din læge og snakke der.

Det er vigtigt, at du får snakket med én om det her, og ikke lader det komme så langt ud igen.

Håber du kan bruge mit svar til noget. Og hvis der er noget, som du gerne vil have uddybet, eller har flere spørgsmål, så er du velkommen til at skrive ind igen.

De bedste hilsner, Steen

Annoncer