Kære Z
Tak for dit brev til brevkassen. Det er nogle spændende følelser du har, og nogle helt forståelige tanker du går med omkring afstanden mellem dig og den pige, du er blevet forelsket i.
Jeg vil forsøge at komme med mine tanker og inputs, og håber at kunne hjælpe dig lidt videre med dine overvejelser omkring at indlede et forhold til pigen.
Langdistanceforhold
Først og fremmest vil jeg sige, at jeg ikke nødvendigvis mener, at afstand er et problem eller en hindring for at have en kæresterelation. Det er dog en udfordring, som det er nødvendigt, at man som par sammen forholder sig til. Hvis det skal lykkes at indlede og bevare forholdet, kræver det, at I har en god dialog omkring det og forventningsafstemmer med hinanden, hvor meget og hvor lidt, I ønsker at se hinanden, og hvordan I skal holde relationen ved lige i de perioder, I ikke kan være sammen. Forholdet kan lade sig gøre, når begge parter vil det og er indstillede på at lægge de ekstra kræfter og tid i som kræves i og med, at der både bliver et fysisk afsavn til hinanden i hverdagen, og der skal lægges nogle ressourcer i transport i weekender og ferier.
Samtidig tænker jeg, det er vigtigt at overveje, at et langdistanceforhold i de fleste tilfælde vil betyde, at andre sociale relationer bliver nedprioriteret i kortere eller længere perioder. Det kan f.eks. være sociale ting med venner og familie som du/I skal forholde jer til i hvor høj grad skal prioriteres over tiden sammen som kærester. Med tiden vil det forhåbentligt blive naturligt at blive en del af hinandens sociale liv, men i begyndelsen af et forhold, har man ofte mest lyst til at have alenetid, hvor man lærer hinanden bedre at kende.
Lære hinanden at kende over tid og i mange situationer.
Min opfordring til dig, vil være, at du først og fremmest lærer den pige, du mødte på kurset, bedre at kende som venner inden I beslutter jer for, om I skal være langdistancekærester. Nogle gange viser det sig nemlig, at de følelser der opstod ved et møde som f.eks. en weekend på et kursus, mest blot var en fascination og en beundring af et andet menneske. Det er fint, at I holder kontakt på snapchat, men jeg vil opfordre dig til at bruge tid sammen ansigt til ansigt med pigen for at lære hende rigtigt at kende. I har brug for at lære hinanden at kende ved at være sammen, lave ting sammen og se hinanden i omgang med andre mennesker. Det er nemlig ikke altid, at den kemi, vi kan opleve på de sociale medier, også lever i det virkelige liv. Det er du nødt til at udforske noget mere og prøve af.
Jeg ønsker dig held og lykke til din vej videre.
De bedste hilsner fra Louise
