Hej Sanne, mange tak for dit brev.
Det er sket meget i den sidste tid, og jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært at finde ud af, hvad du skal stille op.
Din personlige udvikling
Du har været igennem meget på det sidste. Når du har arbejdet med en personlig og psykisk udfordring, så har det sikkert taget mange kræfter. Du har bearbejdet mange følelser og situationer, og det har krævet meget af dig. Derfor er det ikke mærkeligt, at når du har haft det skidt, så har det haft konsekvenser for dit kæreste forhold. Det lyder til for mig, at du hviler i beslutningen om, at dig og din ekskæreste ikke skal være kæreste mere, og at du er klar til at komme videre. Men så kan jeg godt forstå, at det kan være svært at vide, hvordan man kommer videre. At du tænker på, hvordan du tør starte et nyt forhold, og at du har nogle bekymringer for et fremtidig kæreste forhold.
Er det her noget, eller ej?
Når du beskriver situationen om ham, du har set mange gange på højskolen, så læser jeg, at det har været en meget svingende forhold. Og ja, det I har haft, vil jeg betegne som et forhold, nok ikke et kæreste forhold, men et forhold, fordi I har lærte hinanden bedre at kende og har delt ting med hinanden. Og så giver det mening, at du er lidt forvirret, omkring hvad der så skal ske nu. Som jeg hører det, så er den sidste gang, du snakkede med ham, den gang i aftalte, at I skulle finde ud af noget sammen. Så går der et stykke tid, hvor det ikke er blevet til noget af forskellige årsager, og du står der med mange spørgsmål.
Stop med at aflæse og spørg direkte i stedet
Du siger, at du gerne ville vide, hvad han tænker om det hele. Men han er den eneste, som kan svare på, hvad han tænker. Jeg kender det godt, det med at prøve at aflæse en andens kropsprog, handlinger, osv, og det er belastende. Så når du spørger til, hvad du skal stille op, så ville jeg råde dig til først at fortælle ham, hvad du tænker og føler og så bagefter spørge ham direkte, hvad han tænker. Det er den eneste sikre måde, du kan få at vide, hvad han tænker.
Det er bedst, hvis I kan mødes ”face to face”. Du kan fortælle ham, at du gerne vil snakke med ham og aftale engang, I kan mødes. Det kan være, I kan gå en tur en tirsdag, hvor I, i forvejen, er på samme sted. For at starte samtalen kan du fortælle ham om dine tanker og følelser. At du tænker meget på ham og nød den tid, I havde, mens du var på højskolen, hvor I lærte hinanden bedre at kende. Du kunne videre fortælle, at du havde glædet dig til, at I skulle finde ud af noget sammen, og håber på, at det stadig kan lade sige gøre. Det er også en god idé at fortælle ham, at du er forvirret over, at I ikke snakker så meget sammen mere, og at det har gjort dig lidt bange for at snakke med ham om tirsdagen og generelt i forhold til at tage kontakt til ham.
Sandheden giver mere ro end uvisheden
Når du begynder at fortælle om dine tanker, så kan det være, at han selv fortæller dig, hvad han tænker, men ellers må du spørge ham direkte. Forklar at du har brug for at vide, hvor han er i situationen. Du skal nok være forberedt på, at du ikke nødvendigvis får præcist det svar, du håber på, og måske endda får et svar, som gør dig ked af det. Men uanset hvad, så bliver det befriende for dig at få det sagt og bragt frem i lyset, så at du bedre kan takle situationen.
Jeg håber, at du kan bruge nogle af de konkrete redskaber, jeg skriver her. Du må selvfølgelig justere i indholdet, så at det passer præcist til dine tanker og følelser, bare husk at være åben og ærlig. At være åben og ærlig er vigtige elementer i et hvert slags forhold og elementer, som giver en solid start og noget at bygge på.
Jeg ville ønske dig/jer en god samtale.
Med venlig hilsen
Mary A. Madsen
