Jeg er forelsket i en fremmed

Vis spørgsmål

Hej.

Jeg skriver, fordi jeg længe har gået og tænkt på en helt bestemt fyr, som jeg har hørt om gennem mine bedste venner, som er forlovet med hinanden. Jeg kan ikke få ham ud af hovedet, og jeg har det som om, at det er ham. At han er den, jeg skal giftes med osv. Det virker så absurd og underligt, det hele, og jeg beder hver aften og morgen til, at Gud må give mig tegn til, om det er ham. Det sværeste ved det er, at jeg ikke kender ham og aldrig har snakket med ham eller mødt ham, så, som min veninde siger, det er nok mere illusionen om ham, som giver mig sommerfugle i maven. Selvom jeg er rimelig enig med hende, har jeg stadig en fornemmelse om, at vi en dag skal giftes, og jeg ved, det lyder mærkeligt, men på den anden side, er jeg så i tvivl om, om det er Gud, som prøver at sende tegn.

Jeg ved, at jeg kommer til at møde ham til mine bedstevenners bryllup næste år, men jeg ønsker ikke, at brylluppet bliver til et sted, hvor jeg skal gøre mig bemærket overfor ham. Jeg har bare hørt så meget om ham fra mine venner, og de ting, de beskriver, er lige den fyr, jeg finder interessant. Vi har så mange fælles interesser og heriblandt Jesus, som den største og vigtigste fælles brik i et forhold/ægteskab.

Hvad mener I jeg skal gøre? Skal jeg kontakte ham, eller er det for mærkeligt? Skal jeg lade det ligge og bare stole på Gud, eller skal jeg tage action?

Hjæææælp

SVAR:

Hej med dig

Jeg kan godt forstå, at dine tanker og din fantasi kan få dig til at drømme om denne her dejlige mand, som er single og som deler fælles værdier og interesser med dig.

Forelsket i illusionen

Det, at du hører en masse gode fortællinger om en mand, kan sagtens sætte en masse følelser i gang; det kan jeg godt forstå. Og det kan være svært at vente på, om det er tankespind, drømmerier eller måske ham, som du engang skal ende sammen med. Det er ganske naturligt at blive forelsket eller optaget af ”illusionen” om ham den ukendte, som lige ville kunne passe til dig, ligesom din veninde siger. Måske netop også i kraft af, at du ikke har en kæreste, så ville I være frie begge to til at kunne finde sammen, og det er spændende og fristende at drømme om.

Et par ideer

Herunder følger nogle forskellige ideer. Jeg håber, der er noget, du kan bruge:

  • Som jeg forstår det, har dine venner fortalt dig om ham den perfekte mand med intentionerne om, at de synes, I skal mødes. Derfor synes jeg, du godt kan foreslå dem, at de på samme måde beskriver dig for ham. Derefter kan de arrangere et møde, og de kan stå for rollen som ”kirsten-giftekniv”, eller de kan lave en blinddate for jer. Det undrer mig lidt, at når de har fortalt så meget om ham til dig, at de ikke også har gjort det omvendte for at hjælpe jer to sammen. Min første tanke er i hvert fald, at de arrangerer et møde; det er trods alt dem, der har startet den lille flamme. De har fodret dig med dejlige informationer, så kan de også lige prikke til ”Preben” og sige; “Hey, skal I to ikke lige ses?” Hvis det ikke skal være en blinddate, så kunne det være jer alle fire, som tog en tur i Tivoli, og så har I jo muligheden for at trække jer lidt væk (i en forlystelse), hvis I fristes til at ville tale sammen alene.
  • Du skal passe på med, om det du har gang i, er dyrkelse af en illusion, som han aldrig vil kunne leve op til. Det kunne ende med, at du slet ikke vil blive lige så vild med ham i virkeligheden, som du er med fantasien om ham.
  • Jeg tror på, at Gud arbejder gennem mennesker, og han kan give os tegn osv. Men samtidig får jeg mere fornemmelsen af, at din ”forelskelse” er dig selv, der har vandet noget inde i dig med konstant opmærksomhed, og det er nu vokset dig over hovedet i alle retninger. Du er helt opslugt af fantasien og kan let overbevise dig selv om, at det er Guds plan for dig.
  • Husk på, at han er et menneske. Han er ikke perfekt. Det kan være, han er meget genert, når I mødes, så bliv ikke skuffet. Måske kan han lide noget anderledes musik, som du slet ikke bryder dig om. Hvis I mødes, så husk på, at selvom du allerede nu ved, hvad jeres børn skal hedde, så træd lige et skridt tilbage og lad ham selv vise, ham hvem han er, i stedet for at du holder fast i, hvad dine venner har fortalt dig, og hvad du i noget tid har gået og fantaseret om.
  • Jeg er enig i, at det er fjollet at vente et år med at møde ham til brylluppet. Så kan det blive en opkørt og akavet situation. Og hvis du er så interesseret, kan jeg slet ikke forestille mig, hvordan det er muligt, at du venter et helt år med at møde ham. Så når vi tilbage til punkt 2: At din ”forelskelse” kan nå at blive en besættelse, og du kommer til at fremstå som en meget desperat veninde, der bare har ventet til denne dag, og nu skal I giftes og alt muligt. Hvilket du giver udtryk for, at du tænker, men det er nok smartest, at du lige holder de tanker for dig selv. Det kan godt blive alt, alt for meget.

Jeg ønsker dig held og lykke med kærligheden.

PS: Jeg har en veninde, som blev sat op til en blinddate af nogle venner. Og den mand, de ville have, hun skulle møde, er hun i dag gift og har børn med, og de har for længst fejret kobberbryllup. Så nogle gange har vennerne helt ret.

Kærlig hilsen
Anja

Annoncer