Kære pige
Mange tak for din henvendelse. Det er dejligt at se, at du passer/tænker på dig selv og søger opmuntring og vejledning. Jeg håber, jeg kan være med til at give dig det, du har brug for.
Lad os starte med forelskelsen
I sig selv er forelskelsen, som du allerede ved og har erfaret, en helt fantastisk følelse. Vi er skabt med muligheden for og evnen til at opleve denne helt særlige og intense følelse. Vi oplever ikke forelskelse på samme måde, men fælles for alle er, at den overskygger det meste andet. Særligt i begyndelsen.
Så isoleret set er forelskelse et positivt og dejligt aspekt i det at være menneske. Men nu er det desværre ikke altid, at det er muligt og rigtigt at se på forelskelsen helt for sig selv. For der er jo også en verden omkring forelskelsen. Der er den, man er forelsket i med alt, hvad dette menneske indebærer; og der er andre mennesker og forhold, som også kan have stor betydning. Men lad os starte med at kigge på den fyr, som du er blevet forelsket i.
Han er 15 år ældre end mig …
Lad os lige slå fast, at vi ikke selv har kontrol over, hvornår og i hvem vi bliver forelskede. Forelskede er en følelse, som er en reaktion på, hvad vi synes om et andet menneske. Det har vi ikke selv kontrol over. Men vi har kontrol over, hvad vi gør med, og hvordan vi reagerer på denne følelse. Og det er netop det, du er ved at gøre.
Du skriver, at den fyr, du er blevet forelsket i, er 15 år ældre end dig, bor sammen med sin bror, og så kommer han jævnligt i dine forældres hjem. Det er objektive ting, som alle kan se og vide, og derfor kan finde på at have en mening om, hvad enten de burde eller ej. Du skriver ikke, hvad du selv mener om disse ting – om det er noget, du bekymrer dig om eller ej – men jeg læser lidt mellem linjerne, og så håber jeg, at det ikke rammer helt ved siden af.
Du fortæller også, at du har talt med din mor og søster om det, men at du ikke har et helt klart svar på, hvad de mener om fx aldersforskellen; du har en fornemmelse. Fornemmelser kan være rigtige, men de kan også være forkerte. Når du fornemmer, de synes aldersforskellen er for stor, og det betyder noget for dig, hvad de synes, tænker jeg, det kunne være en god ide at spørge dem direkte. Det virker til, at det også er noget, der fylder i dine tanker, selvom jeg ikke ved præcist, hvad du tænker om det.
Del dine tanker og overvejelser
Det virker også til, at du taler godt med din mor og søster og kan tale med dem om rigtig mange ting. Det er værd at udnytte den tillid, I har til hinanden. Jeg tænker, du kunne fortælle dem, at du jo er meget glad for denne fyr, og du mener, I ville danne et godt par, men at du også tænker på aldersforskellen. Du kunne spørge dem, hvad de tænker om den og hvorfor. Det betyder ikke, at de skal bestemme, men det kan måske være med til at nuancere dine egne tanker og hjælpe med afklaring i dine egne overvejelser og eventuelle bekymringer.
Du kan evt. læse det svar, jeg har skrevet til pigen K, som også er forelsket i en fyr, der er noget ældre end hende selv. Det er ikke den samme situation, men jeg tror, der er nogle overvejelser og tanker, du måske kunne få noget ud af at læse: Skal jeg vælge den søde fyr eller min familie?
Som jeg skrev til hende, er en stor aldersforskel ikke nødvendigvis for stor, men at det er værd at have i tankerne, at der sker meget med os i teenageårene. Selvom du er voksen, er du også teenager, og du udvikler dig stadig, og der sker en stor udvikling, fra vi er 18, til vi er 33 år. Men jeg skriver også, at hvis vi finder en, der respekterer os og vores grænser, så er alder ikke nødvendigvis en begrænsning. Det er også vigtigt at få med.
… og kommer i mine forældres hjem
Du skriver også, at han kommer som gæst i dine forældres hjem, og jeg antager, at det er her, du har lært ham at kende. I den forbindelse skriver du to forskellige ting: At det er svært at komme rigtigt ind på livet af ham, når dine forældre og mange andre mennesker er omkring jer, og at en eventuel afvisning eller manglende svar vil være meget svært, da han vil komme i dine forældres hjem på trods af det.
Det kan jeg rigtig godt forstå. Ofte kan man, hvis man er blevet såret og ikke har fået gengældt sin kærlighed, undgå den person, der har såret en, og på den måde være med til at hjælpe sig selv med at hele igen. Men det er ikke sikkert, det vil være en mulighed for dig, hvis du skulle blive såret. Derfor kan det være værd at overveje, hvordan du kan tackle det, hvis det skulle komme dertil. Kan du evt. sidde et andet sted i rummet, når han kommer? Lade være med at være hjemme? Eller noget helt tredje?
Jeg kan ikke rigtigt komme ind på livet af ham
Jeg kan godt forstå, du synes, det er svært at komme ind på livet af ham med så mange mennesker omkring jer. Mange synes, det kan gøre det lidt ekstra svært, hvis forældrene også er tilstede. Det syntes jeg i hvert fald, da jeg var på din alder. Men du skriver også, at du er bange for at skrive til ham og evt. spørge om noget alene-tid med ham, da du frygter, hvad han vil svare – eller ikke svare. Jeg tænker, det er en meget kendt frygt. I forelskelsen ligger også frygten for at blive såret og afvist, og det kan føles, som om man ikke vil kunne overleve at blive afvist. Jeg tænker, du har to muligheder:
1) Du kan skrive til ham eller spørge ham, når I er sammen, om I skal hænge lidt ud sammen alene, eller om han vil med til at sidde et sted og snakke, hvor der ikke er så mange andre omkring jer. Du kan også sende en sms og bare “snakke” lidt over sms og se, om I kan lære hinanden lidt bedre at kende her, og om det måske kan føre til, at I kan bruge tid sammen alene. I disse forslag ligger også risikoen for at blive afvist, skuffet og ked af det, men der ligger også muligheden for at lære ham bedre at kende og finde ud af, om forelskelsen er gengældt.
2) Den anden mulighed er at vente og se eller lade ham tage initiativet, kan man sige. Du kan fortælle om dig selv og ting, du kan lide, og du kan spørge ind til ham og lære ham bedre at kende. Nogle vil kalde det at flirte. Heri ligger dog, at det kan føles helt umuligt at vente og se tiden an, når man er forelsket. Det føles helt uoverskueligt og ulogisk; det hele skal bare hellere ske i går end i morgen. Men du risikerer ikke en afvisning i samme grad, som hvis du selv tager initiativet.
Der er altså fordele og ulemper ved begge måder, men jeg kan desværre ikke fortælle dig, hvad der er den bedste måde, eller om den ene virker bedre end den anden. Man kan også starte med den ene og så prøve den anden bagefter eller eventuelt kombinere dem. Men uanset hvad er det dig, der bliver nødt til at beslutte, hvad du vil gøre, da det er dig, der skal være i situationen, hvad end du vælger, og hvad der sker. Det kan jeg desværre ikke tage fra dig.
Find ud af, hvad du godt kan lide og gerne vil
Til slut tænker jeg også, at det er en god mulighed for at lære dig selv bedre at kende. Du skriver, at I taler rigtig godt sammen, og du tror, at I vil danne et rigtig godt par. Prøv at spørge dig selv: Hvorfor er det, I taler godt sammen? Hvad er det ved ham, der gør, at du er glad for at være sammen med ham og tale med ham? Og hvorfor vil I danne et godt par? På den måde kan du hjælpe dig selv til at finde ud af, om du skal følge din forelskelse og se, hvor den kan bære dig/jer hen. Men det kan også være med til at forberede dig på fremtiden, så du kender dig selv, dine grænser, dine ønsker og behov bedre og på den måde kan være med til at passe på dig selv og træffe de valg, der er gode for dig.
Jeg håber meget, at mit svar kan være med til at lede dig i den rigtige retning, og jeg vil ønske dig alt godt med de ting, du står overfor at skulle finde ud af.
De kærligste hilsner fra
Dorthe Mørch Mikkelsen
