Kære Den grå fugl
Misbrugt til sex
Du fortæller om et forhold, du var i for 4-5 måneder siden. I var kærester et par måneder, og I havde sex med hinanden, selv om du egentlig ikke havde lyst til det. Du beskriver, at du på det tidspunkt oplevede nogle angreb af angst, og at disse angreb gjorde, at du ikke var så god til at mærke dine grænser og beskytte dem. Derfor gik I længere med hinanden seksuelt, end du egentlig havde tænkt og var klar til, som jeg forstår dig.
Han afbrød pludselig forholdet med en forklaring om, at han ikke synes, han havde tid til en kæreste. Efter nogle måneder tog du et kik på hans facebook og fandt ud af, at han blot 12 dage efter jeres afbrudte forhold havde fundet en anden kæreste. Det blev du rystet over, fordi det gav dig følelse af at være blevet misbrugt af ham.
Hvordan bearbejde vreden?
Jeg opfatter den følelse, du har i det her, som vrede. Du bruger ikke selv dette ord, men jeg har en fornemmelse af, at det blandt andre er den følelse, du mærker. Vreden over at han overskred dine grænser, vreden over, at du bare skulle bruges til sex, vreden over, at han tilsyneladende løj for dig.
Du spørger så nu: Hvad skal jeg gøre? Og nævner to alternativer:
- Skal jeg bide det i mig?
- Skal jeg konfrontere ham?
Jeg kan godt sætte mig ind i, at det kunne være fristende at konfrontere ham. Det føles ikke i orden, det han har gjort mod dig. Du føler sikkert trang til at skælde ham ud, at få oprejsning overfor ham på en eller anden måde. At give til kende, at han har overskredet dine grænser og markere disse grænser overfor ham.
Konfrontation forstærker måske dine frustrationer
Jeg spørger mig selv om, hvad der ville komme ud af sådan en konfrontation. Primært kunne man sige, at du ville få afløb for noget vrede. Det næste, der ville ske, var nok, at han ville blive vred på dig og forsvare sig selv. Det ville indebære en risiko for, at han kunne komme til at overskride dine grænser igen eller i hvert fald, at du blev tvunget til at skulle forsvare dine grænser overfor ham.
Jeg forestiller mig, at det kunne bringe nogle voldsomme følelser frem i dig, som egentlig ikke hjælper dig til at slippe af med ham følelsesmæssigt. Måske tvært imod. Måske ville en konfrontation frembringe endnu mere vrede og frustration hos dig, fordi han måske afslører endnu værre sider af sig selv, end han allerede har gjort.
Kunne situationen fortolkes lidt anderledes?
Nu har jeg jo kun et ret kort referat af forløbet, så jeg har ikke hele billedet, som du har. Dog vil jeg sige til dig, at jeg tænker på, at man måske kunne tolke det, der skete, på en anden måde, end du har gjort. Kunne man måske tolke det sådan her:
I var forelskede i hinanden, og I begyndte at komme sammen. I havde sex med hinanden, og da du egentlig ikke havde lyst til sex, var det ikke en god oplevelse for nogen af jer. Da han mærkede det, konkluderede han, at du måske ikke var den rigtige pige for ham. Han er ikke god til at snakke lige ud af posen, så derfor fandt han på en dårlig undskyldning om, at han ikke synes, han havde tid. Kort tid efter fandt han en anden pige, hvor tingene fungerede bedre. De begyndte derfor at komme sammen.
Min pointe er: Måske var han oprigtig i sit udgangspunkt og ikke ude på at udnytte dig. Det blev bare aldrig godt, fordi du ikke havde lyst til sex. Derfor gik jeres forhold i stykker. Giver det mening?
Jeg vil medgive dig, at han virker til at være en ussel person, og at han ikke er værd at samle på. Derfor var det måske også godt for dig, at det så hurtigt gik over. Jeg tænker, at det fortæller noget om hans personlighed, at han behandlede dig på den måde, som han gjorde.
Jeg vil nu prøve at komme frem til et svar på dit spørgsmål.
Jeg synes ikke, du skal gå ind i en konfrontation. Som jeg ser det, bærer du selv en del af ansvaret for det, som er sket. Du bærer ansvaret for, at du indvilligede til sex, selv om du ikke havde lyst. Han bærer ansvaret for, at han måske ikke lyttede nok til dig og dine signaler og for ikke at tale lige ud af posen. For mig at se vil det ikke gavne dig at konfrontere ham.
Jeg synes heller ikke, du skal ‘bide det i dig’. I stedet for de to muligheder synes jeg, at du skal forsøge at lære alt, hvad du kan af denne oplevelse.
Tilgiv og lær af det
Jeg tror, det bedste, du kan gøre for dig selv, er at tilgive. Du har brug for at tilgive ham og måske har du også brug for at tilgive dig selv. Og det synes jeg, du skal beslutte at gøre. Slug det ikke, men læg det bag dig. Sig til dig selv, at det ikke var godt, og at du vil gøre alt, for at det ikke kommer til at ske igen. Skriv evt. et brev til fyren her, hvor du fortæller ham, hvad han har gjort mod dig, og at du har besluttet dig for at tilgive ham. Ikke for hans skyld, men fordi det sætter dig i frihed. Og vigtigt: Brevet skal du ikke sende til ham. Du skal bruge det til at skrive din vrede ud, og til sidst skal du skaffe dig af med det ved et lille ritual. Du kan brænde det, pakke det om en sten og smide det i en sø eller noget helt tredje. Det vigtige er, at du får det ud, og du kommer af med det.
Jeg vil også foreslå dig, at du bruger denne oplevelse til at gøre klart for dig selv, hvordan du vil agere næste gang, du får en kæreste.
- Vil du igen gå i seng med vedkommende, selv om du ikke har lyst?
- Vil du kunne stå fast, selv om angsten skulle vise sit fjæs igen?
- Hvem kan være en hjælp for dig, hvis angsten kommer?
Jeg håber, at det må lykkes for dig, at lægge denne oplevelse bag dig, og at du må lære noget godt af den. Hvis ikke, synes jeg ,du skal prøve at tale med en om det, så du kan få en andens hjælp til at slippe den.
De bedste hilsner fra
Benny
