Udnyttet og svigtet - skal jeg konfrontere ham med det?

Vis spørgsmål

Hej jer fra Adam og Eva. Jeg skrev til jer for noget tid siden omkring mine problemer og mine bekymringer med hensyn til min autisme, hvilket har været en stor hjælp for mig, så jeg siger tak. Nu håber jeg på, at I kan hjælpe mig igen.

Siden jeg var 18 år, har jeg lidt af noget angst, som har det med at stikke sit grimme fjæs frem. I oktober fik jeg et tilbagefald med angst, hvilket jeg følte havde påvirket min bedømmelsesevne. Jeg havde begyndt at skrive med en fyr, inden angstanfaldet og jeg syntes, at han var det dejligeste menneske på jorden.

Imens min angst var til stede, var vi på nogle dates. Jeg var i tvivl, om at vi kunne have et forhold til hinanden, da han spurgte: "Skal vi give det et forsøg med et forhold?" Efter jeg havde tænkt over det, sagde jeg ja, og vi begyndte at 'komme sammen'. Det gik fint i noget tid. Vi havde det godt sammen efter min mening. Han vil altid mødes, men fordi vi boede langt væk fra hinanden, kunne vi kun mødes i weekenderne. For det meste var det hos ham.

Vi var tæt omslynget i de to måneder, vi var sammen. Jeg endte med at miste min møddom til ham på trods af mine kvalmeture og det, at jeg slet ikke brød mig om tanken om sex med et andet menneske. Men da jeg havde mistet den til ham, så gik der noget galt.

Han begyndte at opføre sig underligt. Gad ikke at svare på mine beskeder, så meget som han plejede i en uges tid efter, at vi havde haft sex for første gang, og da vi endelig mødtes efter to uger uden at have set hinanden igen, så var han fjern. Efter at vi havde sex anden gang, så virkede han afvisende og smed mig af på stationen uden at følge mig hen til sporet, som han plejede. Jeg tænkte ikke så meget over det, da han havde sagt, at han havde haft travlt og ikke haft det store overskud lige for tiden.

Han slog op med mig på sms allerede dagen efter at have sagt noget i stil med 'Beklager men siden at jeg har så travlt, så har jeg ikke haft overskud til en kæreste'.

Jeg havde haft det på samme måde, så vi besluttede at skilles på den måde.

Nu er der gået fire måneder, siden jeg sidst har set ham. Jeg har fået overskuddet tilbage og føler, at angsten har forladt min krop, hvilket har gjort, at jeg kan føle mine grænser igen. Jeg fandt hans facebook. Det skulle jeg ikke have gjort. Til min store fortrydelse fandt jeg ikke hans fødselsdagsdato, men datoen for hvornår han kom sammen med sin nye kæreste. Det viste sig, at han havde begyndt et forhold til hende allerede 12 dage efter, at han havde sagt til mig, at han ikke havde haft overskud til en kæreste.

Jeg er blevet rystet og chokeret over nyhederne, fordi jeg har en mistanke om, at han havde brugt mig næsten som en lolitadukke, imens han sikkert havde tænkt på hans nuværende kæreste, og fordi at jeg føler, at jeg havde overset nogle ret tydelige tegn, at han ikke havde anset mig for andet end en bolleven (han havde ikke annonceret, at vi var kærester på face, han havde ikke købt en julegave til mig og mest af alt hans opførelse med, at det hele foregik hos ham).

Og nu ved jeg ikke, om jeg tør konfrontere ham om de ting af åbenlyse grunde:

1. Jeg havde indirekte sagt ja til, at vi kunne have sex på trods af, at min angst havde gjort, at jeg ikke følte så meget, som jeg burde, og det at jeg havde haft kvalmeture og ikke havde brudt mig om tanken ved sex.

2. Der er gået 4-5 måneder siden vi havde haft noget med hinanden at gøre og han har glemt mig helt sikkert og lever lykkeligt sammen med sin nuværende kæreste.

Så nu er Spørgsmålet: Hvad skal jeg gøre?

Skal jeg bide det i mig, at jeg er muligvis er blevet udnyttet af en fyr som er 5 år ældre end mig, eller skal jeg konfronterer ham med, at han havde opført sig som en idiot efter at der er gået så lang tid?

Jeg håber på, at I kan hjælpe mig med jeres svar og vejledning endnu en gang. (forkortet af redaktionen)

Dengråfugl, 20 år

SVAR:

Kære Den grå fugl

Misbrugt til sex

Du fortæller om et forhold, du var i for 4-5 måneder siden. I var kærester et par måneder og i havde sex med hinanden, selv om du egentlig ikke havde lyst til det. Du beskriver, at du på det tidspunkt oplevede nogle angreb af angst og at disse angreb gjorde, at du ikke var så god til at mærke dine grænser og beskytte dem. Derfor gik I længere med hinanden sexuelt, end du egentlig havde tænkt og var klar til, som jeg forstår dig.

Han afbrød pludselig forholdet med en forklaring om, at han ikke synes, han havde tid til en kæreste. Efter nogle måneder tog du et kik på hans facebook og fandt ud af, at han blot 12 dage efter jeres afbrudte forhold havde fundet en anden kæreste. Det blev du rystet over, fordi det gav dig følelse af at være blevet misbrugt af ham.

Hvordan bearbejde vreden?

Jeg opfatter den følelse, du har i det her, som ‘vrede’. Du bruger ikke selv dette ord, men jeg har en fornemmelse af, at det blandt andre er den følelse, du mærker. Vreden over at han overskred dine grænser, vreden over, at du bare skulle bruges til sex, vreden over, at han tilsyneladende løj for dig.

Du spørger så nu: Hvad skal jeg gøre?

Og nævner to alternativer:

  1. Skal jeg bide det i mig?
  2. Skal jeg konfrontere ham?

Jeg kan godt sætte mig ind i, at det kunne være fristende at konfrontere ham. Det føles ikke i orden, det han har gjort mod dig. Du føler sikkert trang til at skælde ham ud, at få oprejsning overfor ham på en eller anden måde. At give til kende, at han har overskredet dine grænser og markere disse grænser overfor ham.

Konfrontation forstærker måske dine frustrationer

Jeg spørger mig selv om, hvad der ville komme ud af sådan en konfrontation. Primært kunne man sige, at du ville få afløb for noget vrede. Det næste, der ville ske, var nok, at han ville blive vred på dig og forsvare sig selv. Det ville indebære en risiko for, at han kunne komme til at overskride dine grænser igen eller i hvert fald, at du blev tvunget til at skulle forsvare dine grænser overfor ham. Jeg forestiller mig, at det kunne bringe nogle voldsomme følelser frem i dig, som egentlig ikke hjælper dig til at slippe af med ham følelsesmæssigt. Måske tvært imod. Måske ville en konfrontation frembringe endnu mere vrede og frustration hos dig, fordi han måske afslører endnu værre sider af sig selv, end han allerede har gjort.

Kunne situationen fortolkes lidt anderledes?

Nu har jeg jo kun et ret kort referat af forløbet, så jeg har ikke hele billedet, som du har. Dog vil jeg sige til dig, at jeg tænker på, at man måske kunne tolke det, der skete, på en anden måde, end du har gjort.

Kunne man måske tolke det sådan her:

I var forelskede i hinanden og I begyndte at komme sammen. I havde sex med hinanden og da du egentlig ikke havde lyst til sex, var det ikke en god oplevelse for nogen af jer. Da han mærkede det, konkluderede han, at du måske ikke var den rigtige pige for ham. Han er ikke god til at snakke lige ud af posen, så derfor fandt han på en dårlig undskyldning om, at han ikke synes, han havde tid.

Kort tid efter fandt han en anden pige, hvor tingene fungerede bedre. De begyndte derfor at komme sammen.

Min pointe er: Måske var han oprigtig i sit udgangspunkt og ikke ude på at udnytte dig. Det blev bare aldrig godt, fordi du ikke havde lyst til sex. Derfor gik jeres forhold i stykker. Giver det mening?

Jeg vil medgive dig, at han virker til at være en ussel person og at han ikke er værd at samle på. Derfor var det måske også godt for dig, at det så hurtigt gik over. Jeg tænker, at det fortæller noget om hans personlighed, at han behandlede dig på den måde, som han gjorde.

Jeg vil nu prøve at komme frem til et svar på dit spørgsmål.

Jeg synes ikke, du skal gå ind i en konfrontation. Som jeg ser det, bærer du selv en del af ansvaret for det, som er sket. Du bærer ansvaret for, at du indvilligede til sex, selv om du ikke havde lyst. Han bærer ansvaret for, at han måske ikke lyttede nok til dig og dine signaler og for ikke at tale lige ud af posen. For mig at se vil det ikke gavne dig, at konfrontere ham.

Jeg synes heller ikke, du skal ‘bide det i dig’. I stedet for de to muligheder synes jeg, at du skal forsøge at lære alt, hvad du kan, af denne oplevelse.

Tilgiv og lær af det

Jeg tror, det bedste, du kan gøre for dig selv, er at tilgive. Du har brug for at tilgive ham og måske har du også brug for at tilgive dig selv. Og det synes jeg, du skal beslutte at gøre. Slug det ikke, men læg det bag dig. Sig til dig selv, at det ikke var godt og at du vil gøre alt, for at det ikke kommer til at ske igen. Skriv evt. et brev til fyren her, hvor du fortæller ham, hvad han har gjort mod dig og at du har besluttet dig for at tilgive ham. Ikke for hans skyld, men fordi det sætter dig i frihed. Og vigtigt: Brevet skal du ikke sende til ham. Du skal bruge det til at skrive din vrede ud og til sidst skal du skaffe dig af med det ved et lille ritual. Du kan brænde det, pakke det om en sten og smide det i en sø eller noget helt tredje. Det vigtige er, at du får det ud og du kommer af med det.

Jeg vil også foreslå dig, at du bruger denne oplevelse til at gøre klar for dig selv, hvordan du vil agere, næste gang du får en kæreste.

  • Vil du igen gå i seng med vedkommende, selv om du ikke har lyst?
  • Vil du kunne stå fast, selv om angsten skulle vise sit fjæs igen?
  • Hvem kan være en hjælp for dig, hvis angsten kommer?

Jeg håber for dig, at det må lykkes for dig, at lægge denne oplevelse bag dig og at du må lære noget godt af den. Hvis ikke, synes jeg ,du skal prøve at tale med en om det, så du kan få en andens hjælp til at slippe den.

De bedste hilsner fra Benny

Annoncer