Angst

Frygt er en naturlig følelse eller reaktion på noget, der er farligt. Frygt kan medføre muskelspænding og øget produktion af adrenalin, hvilket er med til at hjælpe mennesker til at reagerer hurtigt og instinktivt ved farer. 

Angst er en irrationel reaktion på situationer hvor man egentlig ikke er i fare. Der er mange grader af angst, fra overdreven bekymring og tankemylder til angstanfald. 

Ved generaliseret angst er angsten til stede mere eller mindre hele tiden, men med svingninger i intensiteten. Den kan også opstå som et lyn fra en klar himmel som ved panikangst.  
Ved panikangst kan man opleve åndenød, hjertebanken, svedeture, rystelser, panik eller føle sig fastlåst, og ens evne til rationel og fornuftig tænkning er slået fra.

Angst kan have genetiske, fysiske og psykologiske årsager – oftest er det en kombination. De fleste mennesker oplever en form for angst i løbet af deres liv, og i mange tilfælde formår de selv at håndtere følelserne, fx ved at trække vejret dybt og lade fornuften tale dem til ro. Andre, som oplever stærkere former for angst, har brug for hjælp i form af terapi eller medicin til at håndtere og formindske angsten og bearbejde dens årsager.

Svar om Angst

Annoncer