Kære desperate pige
Hvor er jeg glad for, at du opsøger hjælp. Du har det meget svært for tiden. Som tidligere er du begyndt at cutte, men denne gang magter du ikke at stoppe igen ved egen hjælp.
Problemet bag cutting
Når man cutter eller på anden måde skader sig selv, gør man det, fordi man har det skidt. Noget er så svært at håndtere og/eller er forbundet med så stor smerte, at man ikke magter at håndtere det. Derfor skader man i stedet sig selv og påfører sig selv en anden mere håndgribelig form for smerte, som man bedre kan forholde sig til. Skal man have hjælp til at stoppe med at cutte, er det derfor vigtigt ikke kun at have fokus på selve cuttingen. Det er mindst lige så vigtigt, at man også får hjælp til årsagen til ”behovet for” cutting.
Du skriver selv, at det begyndte, da en af dine venner forsøgte at begå selvmord, og du derfor blev bange og ked af det. Det er rigtig hårdt, når nogen, vi kender og holder af, forsøger selvmord. Så jeg kan godt forstå, at du fik det svært. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du har fået talt med nogen om din vens selvmordsforsøg, og hvordan det har påvirket dig? Måske har du kun talt lidt med dine jævnaldrende venner om det? Hvis ikke du har fået talt det rigtig godt igennem med en voksen, så synes jeg, du skal gøre det. Hvis du har et godt forhold til dine forældre, er det oplagt at tale med dem om det. Ellers kan du måske tale med dine klasselærer eller en anden voksen, som du er tryg ved.
Søg mere hjælp
Lige nu oplever du sandsynligvis, at cuttingen er dit største problem. Men da cuttingen på en måde ”kun” er et symptom på, at du har det svært, så er den bedste hjælp, du kan få, hjælp til at håndtere de svære ting i dit liv, så du ikke bliver nødt til at skære i dig selv for at kunne håndtere livet. Den hjælp kan jeg ikke give dig her på Adamog Eva.dk. Du har brug for en voksen, som du kan betro dig til. En du kan mødes med flere gange og tale med om det svære i dit liv, og om hvordan du bedst kan håndterer det. Måske kan det være dine forældre eller en anden voksen, du er tryg ved (en lærer, ven af familien eller lignende)? På din skole kan det også være, at du kan henvende dig hos sundhedsplejersken? Eller også er der måske en psykolog tilknyttet skolen, som har en fast træffetid? Det er meget forskelligt, hvilke muligheder børn og unge har på skolerne forskellige steder i Danmark, så jeg kan desværre ikke fortælle dig præcist hvilke muligheder, der er for dig på din skole.
I dit brev har du meget fint forklaret, hvordan du har det, og hvad der har været en medvirkende udløsende årsag. Måske vil det være lige så let for dig at skulle forklare det mundtligt til en voksen, du kender? Måske ikke? Hvis du er bange for, at det bliver svært at fortælle om dine problemer til en voksen, kan du evt. skrive et brev til vedkommende, hvor du beder om hjælp. Eller du kan printe dit spørgsmål til AdamogEva.dk (og evt. også mit svar), så vedkommende kan læse det.
Jeg håber meget, at mit svar kan hjælpe dig til at få den hjælp, som du har brug for.
Jette