Hvad er de røde, flade prikker på mit penishoved?

Vis spørgsmål

Jeg har fået sådan nogle røde, flade prikker på mit penishoved. De kommer og går væk, og så kommer der nye, og nu er der også kommet lidt på min forhud.

Jeg er bange for, det er kræft. Hvad kan det være?

A, 14 år

SVAR:

Hej A

Mange tak for dit spørgsmål.

Det er ikke kræft

Først og fremmest vil jeg sige: Jeg tror bestemt ikke, du har kræft! Peniskræft er ret sjældent, og i din alder er det så godt som ikke eksisterende.

Men hvad kan det så være? Det er sandsynligvis bare lidt irritation efter vask, sex, onani eller lignende, og så vil det gå væk af sig selv, hvis din penis får ro.

Andre forklaringer

Min brevkassekollega, Signe, har beskrevet nogle mulige årsager, som jeg tror, du kan have gavn af at læse: Røde, flade prikker på penishoved – hvad kan det være?

Mit råd

Hvis det ikke gør ondt, så giv det en uges tid. Hvis det ikke er væk på det tidspunkt, så tag et smut forbi egen læge og lad ham se på det.

Hvis det gør ondt nu, synes jeg, du skal tage til egen læge og få ham til at se på det.

Alt det bedste til dig herfra.

MVH Jonas

Annoncer