Hej dreng på 15 år
Tak for dit spørgsmål til os. Det lyder til, at du har været gennem din del af svære ting med både forskellige diagnoser og flere skoleskift. Jeg hører dig også fortælle, at du blev mobbet og har oplevet ikke at passe ind.
Din reaktion er helt OK
Da pigen lavede sjov med dig, vidste hun nok ikke, at det stak til dine oplevelser med mobning. Hun opfattede det højst sandsynligt bare som lidt uskyldigt drilleri. Ud fra din besked kan jeg forstå, at det ikke var sådan, du oplevede det. Det virker til, at du oplevede det lidt som at være tilbage i 2. klasse og blive mobbet af de andre. Og den her gang var det ovenikøbet af en, du godt kunne lide. Det er helt naturligt at trække sig, ligesom du gjorde, når mennesker sårer en.
Når jeg skriver de her ting, er det for at sige, at din reaktion er helt okay. Du behøver ikke føle dig forkert over, at du holdt hende på afstand for en tid. Jeg er ikke klar over, hvad du mener med, at du svarede noget dumt. Det er selvfølgelig ikke så smart at sige grimme ting, der sårer den anden vej. Men jeg lægger mærke til, at du allerede samme dag som mobningen fortæller pigen om dengang i 2. klasse. Det er ret modigt og flot af dig, at du forklarer hende, hvorfor du blev såret.
Forstå den andens perspektiv
Du fortæller også, at du besluttede, at det ikke længere kunne fungere mellem jer på grund af mobningen. Det kan jeg rigtig godt forstå. Omvendt gav du ikke pigen muligheden for at forstå din reaktion, før du afsluttede forholdet. Selvom det selvfølgelig ikke er fair, at hun drillede dig, vidste hun ikke, hvor alvorligt drilleriet var for dig. Det kan være godt lige at tælle til 10 og prøve at forstå situationen fra den anden persons perspektiv. Men jeg ved godt, det er svært, når man er meget såret.
Det er ikke din skyld
Du beskriver, at pigen reagerer ved at få et angstanfald og græde øjnene ud. For mig lyder det som en ret voldsom reaktion på det, du siger til hende. Det virker til, at I er gået temmelig skævt af hinanden. Desværre kan vi mennesker ikke undgå at såre hinanden engang imellem. Så er det vigtigt, at man kan tale det igennem og forklare sig. Det har du forsøgt på, men hun vil ikke lytte til dig eller tro på dig.
Når pigen reagerer ved at skære i sig selv, farve sit hår, få piercinger og snakke om at få en tatovering, er det ikke din skyld. Det lyder til, at hun i forvejen har det svært med nogle ting i sit liv, som hun har brug for hjælp til at forholde sig til. Du skal vide, at du hverken kan eller skal hjælpe hende med de ting. Der skal en professionel til.
Find en at tale med
Jeg fornemmer, at I begge to har det svært i livet af og til. Som sagt kan du ikke hjælpe din kæreste med det, der gør allermest ondt i hendes liv. Det er ikke dit ansvar og ikke din opgave. Men jeg vil meget anbefale dig, at du finder en ældre person, du stoler på eller en psykolog. Brug den person til at få talt om alle de svære ting i dit liv, og hvordan du kan håndtere dem.
Når man har det svært i forvejen, kan selv små ting opleves meget sårende og ødelæggende. Hvis I begge får arbejdet med det svære i livet, kan det også være, det bliver nemmere at tale sammen og stole på hinanden igen.
Jeg ønsker jer begge to alt det bedste!
Kærlig hilsen
Charlotte
