Har jeg ødelagt min kæreste?

Vis spørgsmål

Hej.

Jeg har haft det meget svært det meste af mit liv med bl.a. adhd, autisme og mange andre forskellige sygdomme og problemer. Jeg har skiftet skole to gange, bl.a. fordi jeg blev mobbet i 2. klasse.

Nu har jeg mødt en helt fantastisk pige. Vi har ikke kendt hinanden så længe, men skriver sammen stort set 24/7, og vi passer rigtig godt sammen. Men jeg har aldrig fortalt hende noget af det, der skete i min fortid, og så en dag lavede hun sjov med mig og det, jeg blev mobbet med. Jeg blev rigtig såret og ked af det, mest fordi det var hende som sagde det.

Senere sagde jeg til hende, at jeg var blevet groft mobbet i 2. klasse om det emne, og at jeg ikke troede, det kunne fungere mellem os mere. Hun blev virkelig ked af det, fik et angstanfald og græd nærmest sine øjne ud. Jeg var også ked af det og såret og gjorde nogle dumme ting – bl.a. kyssede en anden pige til en fest.

Dagen efter skrev hun, at hun hadede mig mere end noget andet og overvejede at skære i sig selv. Så fik jeg det dårligt, men prøvede at forklare hende, hvad der var sket. Men hun sagde bare, at hun havde lavet et cut i sin arm, fordi hun var så ked af, at hun havde stolet på mig. Og så sagde hun, at hun har brug for at ændre sig og vil have tatoveringer og næsepiercinger og farve sit hår alle mulige farver, fordi det jeg havde sagt, havde ødelagde hende virkelig meget.

Så min kæreste stoler slet ikke på mig og vil have, at jeg skal bevise for hende, at hun kan stole på mig igen, men tror det er for sent – jeg har nok totalt ødelagt hende ... Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få hende til at stole på mig igen ...

Dreng, 15 år

(forkortet af red)

SVAR:

Hej dreng på 15 år

Tak for dit spørgsmål til os. Det lyder til, at du har været gennem din del af svære ting med både forskellige diagnoser og flere skoleskift. Jeg hører dig også fortælle, at du blev mobbet og har oplevet ikke at passe ind.

Din reaktion er helt OK

Da pigen lavede sjov med dig, vidste hun nok ikke, at det stak til dine oplevelser med mobning. Hun opfattede det højst sandsynligt bare som lidt uskyldigt drilleri. Ud fra din besked kan jeg forstå, at det ikke var sådan, du oplevede det. Det virker til, at du oplevede det lidt som at være tilbage i 2. klasse og blive mobbet af de andre. Og den her gang var det ovenikøbet af en, du godt kunne lide. Det er helt naturligt at trække sig, ligesom du gjorde, når mennesker sårer en.

Når jeg skriver de her ting, er det for at sige, at din reaktion er helt okay. Du behøver ikke føle dig forkert over, at du holdt hende på afstand for en tid. Jeg er ikke klar over, hvad du mener med, at du svarede noget dumt. Det er selvfølgelig ikke så smart at sige grimme ting, der sårer den anden vej. Men jeg lægger mærke til, at du allerede samme dag som mobningen fortæller pigen om dengang i 2. klasse. Det er ret modigt og flot af dig, at du forklarer hende, hvorfor du blev såret.

Forstå den andens perspektiv

Du fortæller også, at du besluttede, at det ikke længere kunne fungere mellem jer på grund af mobningen. Det kan jeg rigtig godt forstå. Omvendt gav du ikke pigen muligheden for at forstå din reaktion, før du afsluttede forholdet. Selvom det selvfølgelig ikke er fair, at hun drillede dig, vidste hun ikke, hvor alvorligt drilleriet var for dig. Det kan være godt lige at tælle til 10 og prøve at forstå situationen fra den anden persons perspektiv. Men jeg ved godt, det er svært, når man er meget såret.

Det er ikke din skyld

Du beskriver, at pigen reagerer ved at få et angstanfald og græde øjnene ud. For mig lyder det som en ret voldsom reaktion på det, du siger til hende. Det virker til, at I er gået temmelig skævt af hinanden. Desværre kan vi mennesker ikke undgå at såre hinanden engang imellem. Så er det vigtigt, at man kan tale det igennem og forklare sig. Det har du forsøgt på, men hun vil ikke lytte til dig eller tro på dig.

Når pigen reagerer ved at skære i sig selv, farve sit hår, få piercinger og snakke om at få en tatovering, er det ikke din skyld. Det lyder til, at hun i forvejen har det svært med nogle ting i sit liv, som hun har brug for hjælp til at forholde sig til. Du skal vide, at du hverken kan eller skal hjælpe hende med de ting. Der skal en professionel til.

Find en at tale med

Jeg fornemmer, at I begge to har det svært i livet af og til. Som sagt kan du ikke hjælpe din kæreste med det, der gør allermest ondt i hendes liv. Det er ikke dit ansvar og ikke din opgave. Men jeg vil meget anbefale dig, at du finder en ældre person, du stoler på eller en psykolog. Brug den person til at få talt om alle de svære ting i dit liv, og hvordan du kan håndtere dem.

Når man har det svært i forvejen, kan selv små ting opleves meget sårende og ødelæggende. Hvis I begge får arbejdet med det svære i livet, kan det også være, det bliver nemmere at tale sammen og stole på hinanden igen.

Jeg ønsker jer begge to alt det bedste!

Kærlig hilsen
Charlotte

Annoncer