Mobning i folkeskolen har givet angst for at være leder for børn

Vis spørgsmål

Jeg er en mand, der bliver 26 lige om lidt. Jeg hjælper til i min kirke som ungdomsleder, hvilket går rigtig fint.

Jeg tror, fordi jeg er blevet mobbet og følte mig udenfor i 6.-8. klasse, frygter jeg stadig lidt at arbejde med børn og teenagere. I mit fremtidige job skal jeg arbejde med voksne, hvilket jeg ikke har noget problem med.

Men efter jeg ikke bestod min praktik som pædagog, har jeg prøvet at kæmpe imod min frygt: At jeg ikke kan arbejde med børn og unge. Det går dog bedre og bedre, men det har været en sej kamp. Og det er stadig en stor, stor udfordring at tage lederskab overfor børn og unge. Jeg frygter helt ærligt, at de vil mobbe mig. Den frygt er dog blevet mindre.

Det er, som om næsten ligemeget hvor meget jeg udfordrer mig, har jeg bare et kæmpe ar indeni efter folkeskolen. Jeg følte mig alene i tre år. Græd på vej hjem og talte ikke med nogen om det. Og når jeg viser min frygt overfor børn, er det, som om de rent faktisk tester mig mere, hvilket gør mig endnu mere skræmt i øjeblikket. Det er bedre i dag, men wow ...

Jeg håber, der er nogen, der kan forstå mig herinde. Jeg anser mig selv som en klog (går på mellemlang uddannelse), dannet og empatisk mand. Jeg tror på, det vil blive bedre. Men jeg kan blive så jaloux over andre mennesker, der har så let ved at tage teten i arbejde med børn.

Kommer jeg nogensinde over min frygt?

SVAR:

Hej!

Tak for dit spørgsmål til brevkassen. Jeg vil gerne begynde med at sige, at det er enormt sejt af dig, at du ser frygten i øjnene og har kastet dig ud i arbejdet som ungdomsleder.

Dårlige oplevelser

Jeg kan forstå på dit spørgsmål, at du har følt dig udenfor og mobbet i dine yngre år. Du fortæller også, at du for to år siden ikke bestod din praktik. Jeg forstår godt, hvis du oplevede det som et ekstra slag i hovedet. Derfor er det ekstra sejt, at du har trodset din frygt og prøvet at kæmpe imod. Jeg lægger mærke til, at du skriver, at frygten heldigvis er blevet mindre over tid.

At håndtere frygt

Hverken du, jeg eller andre kan ændre på, at de dårlige oplevelser tidligere i dit liv fandt sted. Det, der kan ændres, er hvordan du håndterer frygten i dag. At din frygt er blevet mindre over tid viser, at du har gjort noget af det rigtige: Du har prøvet at kaste dig ud i arbejdet med den aldersgruppe, som kan fremkalde frygt hos dig. Du fortæller samtidig, at det stadig kan være en udfordring at tage lederskab over for børn og unge.

Børn afprøver grænser

Børn og unge kan være svære at arbejde med, fordi de er i en proces med at lære sig selv at kende og derfor kan have brug for at prøve grænser af. Når du oplever, at de tester dig, tror jeg ikke, du skal tænke det som noget, de gør bevidst mod dig. De tester dig højst sandsynligt, fordi de selv har brug for at finde en grænse – og den grænse kan kun findes, hvis andre sætter den for dem. Det skriver jeg for at prøve at sætte din oplevelse i perspektiv. Samtidig kan jeg virkelig godt forstå, det er ubehageligt at føle sig testet på den måde.

Del dine oplevelser

En konkret måde, du kan arbejde med din resterende frygt på, er fx at tale med dine kollegaer i ungdomsklubben. Fortæl dem om dine udfordringer og spørg ind til deres erfaringer med at være ungdomsleder. Nogle gange, når man har svært ved noget, forestiller man sig, at det er nemt for alle andre. Men det forholder sig sikkert sådan, at de andre ungdomsledere også har følt sig udfordrede i arbejdet med børn og unge. Ved at tale med dem kan det være, du oplever, at du ikke er alene i båden. Måske kan de give dig nogle gode råd til, hvordan du kan takle svære situationer. Samtidig kan de også give dig et ekstra klap på skulderen, når du har brug for det.

Fremtiden

Du spørger, om du nogensinde kommer over din frygt. Som jeg skrev tidligere, kan ingen tage dine dårlige oplevelser væk. Til gengæld kan du og mennesker omkring dig hjælpe dig til at få nye og succesfulde erfaringer, der så at sige “overskriver” de gamle. Jo flere succesoplevelser du får med at være sammen med børn og unge, des mere vil frygten forsvinde. Det tager tid og kræver hårdt arbejde. Her kan det være en stor fordel at have venner og/eller familie, som du kan være fortrolig med. Gå ikke med det selv!

Du kan også overveje at opsøge en psykolog og tage et forløb hos vedkommende, som kan hjælpe dig endnu mere med at takle din frygt. Under fanen Ressourcer her på siden kan du finde kontaktoplysninger på nogle terapeuter og psykologer. Måske er der også en i nærheden af, hvor du bor.

Under alle omstændigheder håber jeg, du må opleve, at frygten bliver mindre over tid. Jeg ønsker dig alt det bedste!

Med venlig hilsen
Charlotte

Annoncer