Dybt såret af ekskæreste – hvordan kommer jeg videre?

Vis spørgsmål

Hej, jeg er en pige på 21, som slog op med min kæreste for to måneder siden.

Det var ikke mig, der ville slå op, men efter lang tid, hvor han ikke behandlede mig særlig godt, følte jeg mig tvunget til det.

Det hele startede med, at han fortalte mig, han ikke havde nogen følelser for mig mere, og han vidste ikke rigtig, hvad han skulle gøre. En uge efter slår han op med mig, men ombestemmer sig efter en time og siger, at han vil prøve at få det til at fungere igen, hvis også jeg er villig, for vi blev begge nødt til at være inde i det 100 % for at give det en chance. Efter den aften går der to uger, hvor han er kold og ikke vil snakke med mig, da han ikke savner mig og ikke ved, hvad han skal sige til mig. Det hyler mig helt ud af den og næste gang, vi ser hinanden, prøver jeg at snakke med ham om det, men han flygter og tager ud og drikker sig fuld i stedet. Da han kommer hjem igen, siger jeg til ham, at jeg ikke kan holde til det, og at han også bliver nødt til at give bare lidt for at få det til at fungere, og han ignorerer mig fuldstændig. Det ender med, efter at jeg har siddet i tre timer og grædt, uden han havde gjort noget, at jeg går ud og skader mig selv for at få opmærksomhed, men han ignorerer det stadigvæk. Idet jeg gør det, kan jeg mærke, det er noget værre noget, jeg har gang i og ringer derfor til min mor og siger, at hun skal komme og hente mig, for jeg kan ikke være der mere. Det fik ham op af sengen, og han begyndte at blive helt panisk og sige, at jeg ikke må forlade ham, og han vil gøre alt for at få det til at fungere, bare jeg ikke forlader ham. Det tror jeg selvfølgelig på, men allerede om aftenen er han kold igen og er det samme sted, hvor han ikke savner mig eller ved, hvad han skal sige til mig.

Det stod yderligere på i tre uger, hvor jeg til sidst ikke kunne holde til mere og slog op via telefon, så jeg ikke kom til at ombestemme mig. Vi snakkede ikke sammen i nogle uger, selvom han stadig gerne ville være venner, men jeg følte, jeg blev nødt til at have svar på nogle ting, inden jeg kunne det. Så vi prøvede at tage en snak, men det eneste han kunne sige var: “Det ved jeg ikke”.

Nu efter to måneder er jeg stadig ikke kommet bare en lille smule videre. Jeg har tabt mig over 10 kilo på de fire måneder, det har stået på, jeg får angstanfald, og jeg kan ikke tænke på andet end ham overhovedet. For en uge siden fandt jeg ud af, at han er begyndt at snakke med sin gamle flamme igen. En pige som mange gange har været skyld i, at vi havde været ved at slå op, indtil jeg sagde stop og sagde, at jeg ikke brød mig om, at han snakkede med hende. Efter det begyndte hun at skrive nogle rigtig grimme ting til mig og var rigtig modbydelig, og det gjorde også, at han sagde, han ikke ville snakke med hende mere, når hun kunne finde på at være sådan overfor mig. Det er 3 år siden, de stoppede med at snakke sammen. Efter jeg fandt ud af, at de snakker sammen igen, er jeg helt rundt på gulvet og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg føler mig snydt og føler, at han bare har ventet på, at vi skulle slå op, så han kunne begynde at snakke med hende igen.

Det skal siges, at han var min første kæreste, og vi havde været sammen i seks år, hvor vi boede sammen to af årene. Jeg er simpelthen så ked af det og såret og har brug for andres tanker omkring det. Jeg har lyst til at kontakte ham og spørge ham om, hvordan han kunne gøre alle de ting mod mig, men jeg ved ikke, om det vil være en god idé, da jeg ikke ved, om jeg ville få noget konstruktivt ud af det, da han har meget svært ved at snakke om sådan nogle ting. 

Hilsen en meget såret og fortvivlet pige

SVAR:

Hej med dig!

Tak for dit lange brev, hvor du fortæller en rigtig ulykkelig historie om, hvordan du slog op med din kæreste for to måneder siden, og hvordan det både før og efter har påvirket dig rigtig meget. Selvom det var ikke dig, der i første omgang ville slå op, følte du dig tvunget til det, fordi han ikke behandlede dig særlig godt.

Godt gået!

Jeg vil gerne rose dig for, at du lyttede så meget til dig selv og dine følelser, at du til sidst slog op med ham. Du blev selv klar over, at der var noget helt galt, da du begyndte at skade dig selv for at få hans opmærksomhed. Og det er bare flot, at du handlede på det, for der fortalte dine følelser og din krop, at nu var det nok! Det er utrolig vigtigt, du passer godt på dig selv, for et kæresteforhold er en meget dyb forpligtelse, der har store konsekvenser for hele din tilværelse, hvad du også selv har oplevet i dette svære og stormfulde forløb.

Selvfølgelig savner du ham

Selvfølgelig er du helt ulykkelig! Sådan er det altid, når et kæresteforhold går i stykker: Man savner ham helt vanvittigt og synes ikke, man kan komme videre i sit liv uden ham. Specielt fordi du virkelig har elsket og givet afkald på ting for at få det til at fungere.

På hjemmesiden har vi et tema med artikler og svar om kærestesorg. Måske kan du få glæde af at læse nogle af dem: Kærestesorg.

Sex kan gøre sorgen værre

Når du beskriver, hvordan du har tabt dig og tænker på ham hele tiden, kan jeg godt blive lidt bekymret. Umiddelbart tænker jeg, at det hænger sammen med, I har været aktive seksuelt. Sex er en pagt – en meget dyb forbindelse – som ikke er beregnet til at være en del af forholdet, før man er blevet gift. Sådan set kan man altså sige, at I har været ægtefolk i de to år, I boede sammen. Det er også en forklaring på, hvorfor du bliver så vred over, at han taler med sin gamle flamme. Du var klar til at forpligte dig, men han var et helt andet sted.

Men sex kan også fungere som overspringshandling. Fordi sex giver så meget i form af nærhed og velvære, kan det fungere som et dække over, hvor dårligt forholdet egentlig fungerer. Jeg ved ikke, om det har været sådan for jer, men når din ekskæreste var den, der begyndte med at tale om, at hans følelser for dig var væk, tyder noget på, at I måske ikke havde noget grundlæggende venskab, der kunne bære jeres forhold.

Du er meget elsket

Jeg tænker, at dit brev vidner om en pige med stor kapacitet for kærlighed og nærhed. Det, der skal til, bærer du selv i dit hjerte, og du skal tro på, at du nok skal møde det rigtige. Indtil da er det vigtigt, du fylder dit liv med ting, der gør dig glad: Gode veninder, familien, interesser, fitness eller hvad det nu er. Ting, der får sårene til at læges.

Jeg vil også opfordre dig til at få snakket hele forløbet igennem med en, du har tillid til. Når du har angstanfald, skal du måske begynde med at kontakte din egen læge for at tale om, hvordan du har det. Det kan også ofte hjælpe at tale med en, der ikke er følelsesmæssigt involveret, fx en præst eller terapeut. Under fanen Ressourcer finder du en hel liste med personer, vi anbefaler til en sådan samtale, og måske er der en i nærheden af, hvor du bor. Det vigtigste er, at du ikke går med dine sår og tanker alene. Ligesom du ville gå til lægen med en fysisk skavank, er det godt at gå til en professionel med sår på følelserne.

Gud elsker dig

Endelig vil du kunne finde trøst i Ham, som har sagt: “Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig!” Gud har skabt dig og elsker dig helt ubetinget. Der er en grund til, at Jesus kalder Helligånden for “trøsteren”. Det har jeg selv oplevet, når jeg har været ude for store skuffelser og sår.

Jeg ønsker dig alt muligt godt på din vej fremover.

Venlig hilsen
Tove

Annoncer