Hej L
Først og fremmest vil jeg gerne sige tak, fordi du skriver til os. Det er sejt, at du deler dine svære tanker og tør række ud efter hjælp. Da jeg læste dit brev, kunne jeg se mig selv i mange af de ting, du går rundt med, og jeg vil prøve at dele nogle af mine tanker om det, du kæmper med.
Puberteten – en stor forandring
Jeg ved ikke, om du selv har tænkt over det. Men du er en pige på 12 år, og derfor er du i gang med en stor forandring i dit liv. Puberteten påvirker mange ting, ikke bare vores krop, men også vores følelser og tanker, og det er helt normalt! Dine tanker virker negative og triste i de ting, du fortæller, og jeg tror, mange af tingene kan have noget at gøre med, at du er i gang med en ekstrem forvandling og forandring i dit liv. Puberteten er en både svær og god periode og noget, alle skal igennem. Jeg tror derfor, det er vigtigt, at vi ved, hvad der sker i puberteten. På den måde er vi bedre forberedt på, at der kommer humørsvingninger, og at vi forandrer os.
Jeg synes, du skal prøve at læse den her artikel om det: Pubertet – en ekstrem forvandling.
Vi kan ikke læse hinandens tanker
Nogle gange, når man er ked af det, kan hele ens verden blive farvet af det, så alt føles negativt og sort. Vi kan have svært ved at skelne mellem, hvad der egentlig sker, og hvad vi selv tænker, der sker. Derfor tror jeg, at det kan være noget, du føler, når du siger, at dine forældre glemmer dig. Hverken dine forældre eller dine venner eller du selv kan læse andres tanker. Jeg kender jo ikke din familie, men jeg håber og tror på, at dine forældre elsker dig virkelig højt, og derfor tror jeg også, at de vil tage imod dig og hjælpe dig, hvis du åbner op for dem.
Jeg har selv måttet lære, at det ALTID hjælper at snakke med nogen om tingene. Derfor vil jeg håbe, at du har mod på at snakke med dine forældre eller andre, som du har tæt på.
Du skal ikke kæmpe alene
Du skriver også, at du har udviklet en spiseforstyrrelse, fordi du ikke har lyst til at spise. Jeg forstår godt dine tanker, og måske føler du, det er den eneste udvej. Problemet med spiseforstyrrelser er bare, at de skaber i virkeligheden flere problemer, end de løser. Det er derfor ikke nogen sund udvej. Du kan læse mere om spiseforstyrrelser i vores artikel Spiseforstyrrelse.
Det er rigtig vigtigt, at du deler det med nogen, for det er ikke en kamp, du selv kan eller skal kæmpe. Jeg har selv stået i det, så derfor ved jeg godt, hvor svært det kan være at bede om hjælp eller at dele det med nogen. Men det er bare så vigtigt, du gør det, for det bliver kun sværere at komme ud af jo længere tid, det varer ved. Jeg vil råde dig til at snakke med dine forældre om det, eller med en lærer eller psykolog fra skolen eller en anden voksen, du stoler på. Hvis det virker for svært, kan du også finde hjælp på hjemmesiden Spiseforstyrrelser.net.
Tag én ting ad gangen
Du skriver, at du er bange for, om nogen kan lide dig i den nye klasse. Det er der helt sikkert! Du virker som en skøn pige, og du skal lære at forstå, hvor meget du er værd. Det er ikke en nem proces, og der er mange ting, som kan virke helt uoverskuelige. Derfor vil jeg råde dig til at tage én ting ad gangen.
Du skriver, at du begynder at få angst for næsten alt, og det er jeg rigtig ked af at høre, men jeg har også lyst til at berolige dig. Jeg har selv prøvet at stå i situationer, hvor alt virkede til at se sort ud. Jeg prøvede at lave om på det hele samtidig, men det kunne jeg ikke, for det var en alt for stor mundfuld. Derfor er mit råd til dig, at du skal tage én ting ad gangen. Jeg ved ikke, om du har hørt udtrykket “Rom blev ikke bygget på en dag”, men det er et godt ordsprog at have med sig.
Du er uendelig meget værd!
Endelig vil jeg sige til dig, at det er helt normalt, hvad du føler. Jeg kender selv til det og har snakket med mange andre om det. Det virker, som om du hele tiden prøver at passe ind og tilfredsstille andre, så de ikke tænker, at du er mærkelig eller anderledes. Ofte kommer vi til at sammenligne os selv med alle andre både i forhold til, hvordan vi ser ud, hvilke venner vi har, hvad vi er gode til og meget mere. Det er nærmest umuligt at undgå, men det er bare så vigtigt, at vi bliver bedre til at forstå, hvem vi er, og hvad vi er værd.
Derfor har jeg lyst til at fortælle dig, at du er uendelig meget værd. Jeg ved ikke, om du kender Gud, men i Bibelen er der en helt vidunderlig salme. I Salme 139 vers 13-19 fortæller Gud, hvad vi er værd. Han tænkte på os, før vi var født, og vi er skabt med uvurderlig værdi. Hans tanker for os er så store og dyrebare, at vi ikke selv forstår det. Et andet sted i Bibelen, i Esajas’ bog kapitel 43 vers 4, står der, at vi er dyrebare i Guds øjne, og at han elsker os. De vers hjælper mig til at forstå, at jeg betyder noget, og at han, som har skabt verden, elsker mig. Det er helt vildt at tænke på.
Der er også en masse gode artikler på AdamogEva.dk, som handler om, hvad vi er værd. Jeg synes du skal læse nogle af dem, for måske kan de hjælpe dig:
Hvem er jeg?
Hvad er jeg værd?
Du er meget værd!
Tre gode råd
Mit første råd er: Når jeg bøvler med mit selvværd, hænger jeg engang imellem sedler på mit spejl, hvor der fx står: “Du er smuk”, “Du er elsket”, “Du er unik”, “Du er mega god til at spille klaver” osv. Altså en masse opmuntrende ord til mig selv, så jeg husker, at jeg er unik og elsket. Det giver mig mod til dagen.
Jeg har også et andet råd til dig: Hver aften inden du skal sove, skal du tænke på 1-3 gode ting, der er sket i løbet af dagen. Måske bare at du fik en god kage, eller at solen skinnede. Det kan være de mindste ting, men det kan få dig til at fokusere på de gode ting, der sker.
Mit sidste råd er at gentage, at du skal snakke med nogen og dele dine tanker. Du er ikke alene, hverken i at føle dig ensom, kæmpe med spiseforstyrrelser eller være bange for, om nogen kan lide dig. Derfor skal du heller ikke kæmpe kampen alene.
Jeg tror på, at det hele nok skal blive bedre og nemmere for dig. At du har skrevet til os er i hvert fald et skridt i den rigtige retning. Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig, så du begynder at se en vej ud af mørket.
Kærlig hilsen og mange tanker til dig
Mathilde
