• Undersøgelse

    Undersøgelse betyder i den her sammenhæng at se grundigt på pigens skede og livmoder eller drengens penis. Det kan føles lidt grænseoverskridende med sådan en undersøgelse. Men det gør ikke ondt, hvis man kan slappe af. Og din læge er vant til at lave den slags undersøgelser, så for ham eller hende er det ikke spor pinligt. Du kan vælge at have din mor, far eller en anden med til undersøgelsen.

    En gynækologisk undersøgelse er undersøgelse af pigens indre kønsorganer. Pigen ligger på ryggen på en briks med spredte ben. Lægen kigger op i skeden og på livmodermunden, og så føler han/hun forsigtigt med et par fingre oppe i skeden, mens han/hun med den anden hånd mærker på livmoderen udvendigt på pigens mave. Undersøgelsen tager få minutter.

    Drengen undersøges ved, at lægen kigger og mærker på drengens indre og ydre kønsorganer.

    Du kan også undersøge dig selv en gang i mellem for at se, om der sker unaturlige ændringer omkring kønsorganerne. Piger kan bruge et spejl for bedre at kunne se.


  • Svar om Undersøgelse

    Annoncer