Hvad er det for en "hudsnor" der hænger ud af skeden?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg har et problem, som jeg ikke rigtig kan finde en løsning på. Jeg har sådan en slags hudsnor på ca. 2 cm, der hænger ud fra min skede. Jeg kan ikke mærke den, hvis jeg klemmer hårdt på den. Jeg vil sige, at jeg har pænt meget styr på, hvad der skal være dernede, så jeg kan også sige, at jeg er 99% sikker på, at det ikke er "noget løst" fra min jomfruhinde. Forsvinder "snoren" af sig selv, er det normalt, og hvad er det egentlig?

Jeg føler mig nærmest unormal, for jeg kan ikke finde noget om det på Google, og ingen af mine veninder kender til det. Jeg er lidt nervøs for, hvad min kæreste vil sige, når jeg bliver klar til første gang! :I

Hilsen K, 14 år

SVAR:

Kære du!

Ud fra din beskrivelse lyder det som om, det er et lille stykke af din jomfruhinde, der har løsnet sig og nu hænger udenfor skeden. At den lille hudflap er følelsesløs betyder, at det vil være nemt for din egen læge at fjerne den. Du kan bestille en tid hos ham/hende og få den fjernet eller du kan evt. tale med lægen om det, når/hvis du alligevel skal derned.

vh Ida Rom

Annoncer