Kære dig
Jeg tror ikke, at du har endometriose – du har ret i, at nogle af dine symptomer svarer til denne diagnose, men som oftest vil P-piller have en rigtig god effekt på endometriose og er ofte en god behandling af dette. Mon der er noget ved pillerne, du ikke tåler, siden symptomerne er startet ved opstart af pillerne?
Det, du mærke i skeden, kan være flere ting. Mon du mærker noget helt oppe i toppen af skeden, for så kan det være livmoderhalsen eller længere nede kunne det være noget af jomfruhinden.
Du må lade din læge undersøge dig nærmere
Der er andre ting, som jeg synes, du skal undersøges for først. Jeg vil derfor opfordre dig til at få en tid hos din egen læge for at blive undersøgt. Mon du kan have fået en infektion? f.eks. kan en simpel svampe infektion (som er meget hyppig hos kvinder) også give smerte. Du kunne også have en blærebetændelse m.m. Men jeg kan desværre ikke komme det mere præcist – du skal ses af en læge. Din læge vil typisk lave en gynækologisk undersøgelse, hvor lægen også vil kunne se det, du mærker.
Hvis din læge konkluderer, at du ikke fejler noget, så synes jeg, at I skal tale om muligheden for smertestillende medicin under menstruationen.
Håber at dette hjælper dig videre, ellers er du velkommen til at skrive tilbage.
Kærlig hilsen
Else