Bange for at have fået kræft - hvad kan det ellers være?

Vis spørgsmål

Hej adam og Eva:) Jeg skriver til jer, da jeg er bange for, at jeg har kræft. Problemet er bare, at jeg er bange for at snakke med nogen om det og så tænkte jeg, at jeg ville spørge jer. Og de symptomer jeg har er:

Kvalme hver aften

Hovedpine

Svimmel

Træt hele tiden

Og så nogle gange har jeg sådan nogle nerver, som hele tiden sætter sig fast og jeg er bange så skræmslerne for at jeg har kræft, men hvad kan symptomerne ellers betyde??

Anonym, 15 år

SVAR:

Kære pige

Jeg tror ikke, du har fået kræft. De symptomer, du skriver om, kan skyldes rigtig mange ting, hvor kræft vil være noget af det sidste, man som læge tænker på. Du er nok nød til at dele din bekymring med en voksen. Kan du tale med dine forældre? Du kunne måske vise dem dit spørgsmål og mit svar.

Hvis du var min patient, ville jeg tage nogle blodprøver på dig for at sikre, at de var i orden. Når man er 15 år og har dine symptomer, tænker jeg på, om du kan have blodmangel, altså en lav blodprocent som er meget almindelig hos kvinder med menstruation – ellers kunne der være noget med dit stofskifte. Det kan også være at symptomerne er væk, når du modtager mit svar og så ville du nok have haft en infektion, som nu er overstået.

Hvis du fortsat har symptomerne så tag til læge og bliv tjekket. Få hjælp fra dine forældre eller en anden voksen til at få en tid. Ellers står din læges telefonnummer på dit gule sygesikringsbevis.

Håber du har fået det bedre og at du kan bruge mit svar, ellers er du velkommen til at skrive tilbage.

Kærlig hilsen

Else

Annoncer