17 år og sent udviklet - vil det hjælpe med hormonpiller?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg tror, jeg er sent udviklet. Derfor vil jeg høre, om det ville hjælpe med hormonpiller?

Søren, 17 år

SVAR:

Hej Søren.

Hvis du er sent udviklet, er der næppe behov for hormonterapi, da udviklingen er normal, men blot forsinket. I sjældne tilfælde kan det komme på tale med hormonterapi, men så skal det være fordi kroppens egen produktion af hormoner er nedsat. Det er sjældent.

Du nævner ikke, hvad der har fået dig til at tænke, at du er sent udviklet, så jeg kan ikke vurdere, om du er det. Hvis du mistænker det, skal du gå til din egen læge, som kan undersøge dig.

Mvh

Boje

Annoncer