Befrugtning
Befrugtning er en sammensmeltning af et æg og en sædcelle. Et æg fra kvindens æggestok, der på vej ned gennem æggelederen, møder en sædcelle og smelter sammen med den.
Det sker oftest ved et samleje, hvor manden har udløsning oppe i kvindes skede omkring det tidspunkt, hvor hun har ægløsning. Nogle har svært ved den naturlige befrugtning og vælger derfor at bruge fertilitetsbehandling.
Befrugtningen er begyndelsen på et nyt menneskeliv. Det befrugtede æg sætter sig fast indvendig i livmoderens slimhinde og begynder at vokse. Der dannes en moderkage omkring det, som barnet får næring igennem. Efter ca. 40 uger er barnet stort nok til at blive født.