Jeg ta´r P-piller, kan dette så være graviditetstegn?

Vis spørgsmål

Jeg havde samleje omkring den 27 Oktober, jeg ved ikke om det helt var samleje, da han for det meste ikke kunde finde hullet og ramte mig i røvhullet.

Jeg fik min menstruation 11. November til 15 November.

Men siden sidste uge har jeg haft vildt meget kvalme, som ikke er normalt. Jeg har ikke kastet op, men mange gange har jeg følt, at det var tæt på.

Det er for det meste når jeg sidder i bussen på vej hjem eller på arbejde, jeg plejer normalt ikke at få kvalme.

Samtidig har jeg haft en hel del hovedpine og mange dage høj temperatur.

Jeg har her på det seneste haft en hel masse smerter i maven og underlivet.

Jeg har ikke taget en graviditets test endnu, da jeg selv ikke tror jeg er gravid, da jeg tager P-piller og har fået min menstruation, men alle symptomerne gør mig nervøs, kan det mon ske?

Jeg har også ondt i brysterne lidt nu om dage?

anonym 21 år

SVAR:

Hej anonyme pige

Aldrig 100 % sikkerhed

Desværre vil jeg aldrig kunne svare dig med 100 % sikkerhed om du er gravid eller ej. Det bliver du nødt til at tage en graviditetstest for at kunne vide. MEN jeg synes alligevel, at der er meget i det du skriver, som gør, at jeg ikke tror du er gravid. Selvom du har kvalme og en lille smule ømme bryster, så er der specielt 2 ting, som gør, at jeg ikke tror det.

  1. Du tager p-piller og har allerede haft en menstruation, som varede 4 dage.
  2. Du har både høj temperatur og smerter i maven og underliv. Når man er gravid kan man godt have en lille smule forhøjet temperatur, men det er ikke normalt ligefrem at have feber. Derudover har man sjældent direkte smerter i maven og underlivet, når man er gravid. Gå til lægen

Søg læge

Hvis jeg lægger smerterne i maven og underlivet sammen med, at du har feber, så tænker jeg, at du måske kan have fået en underlivsinfektion. Derfor vil jeg råde dig til at tage til lægen og få undersøgt, hvorfor du både har fået feber og ondt i underlivet. Lægen vil kunne undersøge dig og tage eventuelle test, som vil kunne give dig svar og dermed også hjælpe dig til at få det bedre.

Overvej en gang

Som du har opdaget så kan det være et stort ansvar at have sex, specielt hvis man ikke er parat til at tage de konsekvenser, som det kan medføre. Her tænker jeg både på graviditet, kønssygdomme og forskellige former for infektioner.

Derfor vil jeg opfordrer dig til at tænke over 2 ting.

For det første prøv at tænke over, hvad du allerhelst vil have sex skal betyde for dig. Du skriver ikke noget om, hvad dit forhold til fyren er, og derfor får jeg den tanke, om det overhovedet er en fyr, du ønsker skal være en del af dit liv. Nedenfor er et par links, og jeg vil opfordre dig til at læse de inputs, og overveje, hvilken værdi du gerne vil have dit sexliv skal have. Det er dit valg og dit ansvar.

Derudover synes jeg du skal overveje, om det ville være en idé at bruge en anden type prævention ud over p-pillerne. Specielt hvis du ikke har en fast partner, er det meget vigtigt, at du ikke kun vælger p-pillerne som prævention. Her tror jeg, at det ville være smartest at bruge kondomer samtidig med p-pillerne. Kondomerne beskytter nemlig ikke kun mod graviditet men også mod kønssygdomme.

Jeg vedhæfter nogle links som omhandler prævention, men også det ansvar som følger med når man har sex.

Prævention

Værd at vente på

På godt på dit sexliv

 

Pas rigtig godt på dig selv.

Med venlig hilsen Birthe

Annoncer