Etisk dilemma med p-piller ved PCO - er der et alternativ?

Vis spørgsmål

Hej AdamOgEva.dk. Jeg skriver, fordi jeg sidder fast i en etisk problemstilling omhandlende prævention, særligt p-piller. Det er min overbevisning, at livet starter ved æggets befrugtning og at livet er fra Gud. Da jeg ved, at p-piller i få tilfælde frastøder ægget, er jeg i tvivl, om p-piller er under Guds vilje.

Min elskede har PCO og tager P-piller som eneste medicin, der kan læses mere her: www.pcoinfo.dk. Jeg ønsker ikke at skulle bede hende om at opgive p-pillerne.

Det hjælper mig ikke bare at bruge mere prævention, da intet er 100% og at chancen for at bryde mit etiske kodeks.

Jeg håber og ønsker, at der findes et præparat, som jeg kan bede hende om at bruge i stedet, så jeg både kan se hende i øjnene og min himmelske fader uden samvittighedskvaler.

Hjælp, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre og kan ikke finde fred i noget.

På forhånd tak.

PS. I gør et fantastisk og vigtigt arbejde. Guds fred.

SVAR:

Hej

Det er meget beundringsværdigt, at du tager dette så alvorligt. Det er det ikke alle kristne, som gør.

Mht p-piller: Det er rigtigt, at ved brug af p-piller kan der forekomme ægløsning, selvom det er sjældent.

Læs mere om det her: Kan P-piller virke som provokeret medicinsk abort?

Mini-piller virker ved at hindre ægløsning og har derfor ikke samme problem med evt. abort som p-piller.

Det vil være meget få læger, som vil gå med til at behandle med både p-piller og minipiller, da man ikke ved, hvilke bivirkninger det kan give, men hvis I taler med jeres læge eller gynækolog, kan de muligvis svare jer.

Brug af kondom - risiko for befrugtning stort set lig nul

Hvis der kommer ægløsning, kan dette befrugtes og forhindres i at sætte sig fast = Abort. Hvis I bruger kondom, vil sæden ikke kunne komme frem til et evt. æg og dermed vil risikoen for abort gå fra meget lille til nul, hvis I bruger kondom korrekt. Der er jo en teoretisk risiko for, at kondomet springer samtidig med en evt. sjælden ægløsning, samtidig med at det bliver befrugtet, samtidig med at det bliver forhindret i at sætte sig fast og dermed forårsage en abort.

Hvis dette ekstremt sjældne skulle ske, er jeg personligt overbevist om, at vores Far i Himlen vil tilgive jer, fordi I har gjort, hvad I kunne for at forhindre det.

Jeg har spurgt en kollega, som har erfaring på området og hun oplyser, at undersøgelser viser, at hormonstaven Implanon har effekt på din kones sygdom og samtidig vil Implanon efter hendes opfattelse kunne bruges uden etiske konflikter i halvandet år - se evt. hvad hun skriver om prævention på Retten til LIvs hjemmeside: Præventionsguide.

Hvis du ønsker at tale med mig i telefonen om dette, er du velkommen til at bede om mit nummer.

Venlig hilsen 
Roland Knudsen

Annoncer