Hvordan er chancen for at blive gravid?

Vis spørgsmål

Jeg sidder i en meget frustrerende og træls situation. Det hele er lidt af en lang historie, men prøver at gøre det så kort som muligt. Mig og min mand har prøvet at blive gravid gennem de sidste 7 år.

De første 6 år har jeg pga forkert ernæring og stor overvægt ikke haft ægløsning og meget uregelmæssig menstruation. I 2009 begyndte jeg endelig at bide tænderne sammen og tabte i løbet af 9 mdr. ca. 50 kg. Fik så meget hjælp af bogen 'Spis dig gravid' 100% styr på menstruation og ægløsning og har siden da haft en fantastisk stabil cyklus på 29 dage.

Sidste år i juli blev jeg så ENDELIG gravid (på 5. ægløsning) efter så langt tid med tårer og hårdt arbejde. Desværre endte det hele ikke godt og jeg begyndte at bløde i starten af september (kort inden NF scanningen). Det viste sig, at det hele gik meget tidligt i sig (ca. uge 5) og at der ikke rigtigt er noget at se undtagen en lukket livmoderhals og tykke slimhinder (og et fint HCG tal selvfølgelig). Efter det røg jeg så igen ind i et meget dybt hul, men har aldrig givet op.

Jeg er stadig overvægtig, men taber mig fortsat. Jeg har stadig en meget fin stabil cyklus, jeg har ægløsning, mine hormoner er helt i top og jeg blev scannet og alt dernede ser fint ud. Min mand er også blevet undersøgt og vi fik at vide, at alt ser normalt ud. Nu får jeg jo desværre ikke mere hjælp end de undersøgelser, fordi mit BMI ikke er lavt nok, men der blev sagt, at jeg trods min overvægt har ligeså gode chancer som alle andre, netop fordi jeg spiser, sådan som jeg gør og holder mit insulin nede. Jeg bliver 30 til august og jeg føler, som om tiden er ved at løbe fra mig, jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor vi ikke bliver gravid igen. Manden og jeg har et meget aktiv sexliv, specielt omkring ægløsningen.

Jeg synes egentlig ikke, at jeg stresser over det, eller det gjorde jeg bestemt ikke i starten, kan mærke at det hele går mig utrolig meget på, specielt psykisk. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal få energi til at prøve igen og igen og holde håbet oppe. Bliver ked af det hver gang, jeg begynder at bløde. Det hele virker total uoverskueligt for mig og selvom jeg prøver at fylde min hverdag med andre ting, kan jeg kun tænke på det ene. Og frygten om alderen dukker op gang på gang for jo ældre man bliver, jo sværere bliver det, men jeg kan bare ikke se, hvad mere jeg kan gøre, for at det lykkes :o(

Joan, 29 år

SVAR:

Kære Joan

Hvor er det flot, at du har tabt dig så meget og har ændret dit liv så radikalt for at få en mulighed for at blive gravid. Og hvor kan jeg sagtens forestille mig, hvor frustrerende det så er, når det ikke lige giver pote. Jeg føler med alle jer, der har problemer med at blive gravide!

I gør, hvad I kan

Jeg ville selvfølgelig ønske, at jeg kunne give dig et revolutionerende råd, men du er godt oplyst og ved selv, hvad der skal til, for at graviditet kan opnås. Du har tabt dig så meget, at du nu har ægløsninger (går ud fra at du fx tager test omkring ægløsningstidspunktet…), I er opmærksomme på, at have samleje på det rette tidspunkt, og I er blevet tjekket for, om alt nu også er, som det skal være fertilitetsmæssigt (håber dine æggeledere også er blevet tjekket og ikke kun dine hormoner…). I forhold til din alder er det da rigtigt, at det begynder at gå den forkerte vej med fertiliteten, men når man er omkring de 30, burde der stadig være nogle gode år at kunne opnå graviditet i, så det synes jeg ikke, du skal stresse over. Gennemsnitalderen for førstegangsfødende er stadig 29 år, så der er mange, der får børn i din alder.

Hvorfor sker der så ikke noget?

Selvom man er opmærksom på, hvornår der er ægløsning, og man har et aktivt sexliv, er der kun 25% chance for at opnå graviditet hver måned. Det kan således sagtens være tilfældigheder, der gør, at du ikke er blevet gravid siden efteråret. Jeg tænker, at det er positivt, at du har været gravid. Så ved du, at det er muligt for jer.

Du skriver ikke, hvor meget du vejer eller hvad dit BMI er nu. Selvom jeg er helt indforstået med dit brændende ønske om graviditet, vil jeg som jordemoder til en hver tid anbefale dig, at komme så tæt på en normalvægt som muligt, gerne med et BMI under 30, da du vil mindske dine risici væsentligt for komplikationer i graviditeten og fødslen og også for at abortere igen.

Du skriver, at du forsøger ikke at stresse omkring ”projekt graviditet”, men du indrømmer også, at det fylder meget for dig. Selvom det er svært, er mit bedste råd, at du forsøger at tage det afslappet. Nyd den tid du og din kæreste har alene sammen, og at ”lave barn” skulle også helst være en dejlig og sjov proces frem for en sur tjans.

Fertilitetsbehandling måske en mulighed

Skulle I ikke opnå spontan graviditet i løbet af de næste måneder, kunne det måske være en idé at tage kontakt til egen læge eller en fertilitetsklinik. De tilbyder vejledende samtaler, så I kan få en konkret vejledning i, præcis hvor meget du anbefales at tabe mere, eller om de ville kunne opstarte behandling med det samme. Jeg har søgt lidt på forskellige fertilitetsklinikkers hjemmesider og kan se, at der skrives lidt forskelligt. Nogle forudsætter et BMI på under 35 (andre under 30) før der fertilitetsbehandles, andre skriver ikke andet, end at de forudsætter normal gynækologi altså normale ægløsninger og normal livmoder og æggeledere.

Men jeg tror altså fortsat på, at det er muligt for jer at blive spontant gravide, og at det bare er et spørgsmål om tid. Det er svært at væbne sig med tålmodighed, når nu det er et kæmpe ønske at få et barn, men måske det kan give dig lidt ro i sindet at vide, at fertilitetsbehandling kunne være en mulighed, hvis det ikke lige sker, at du bliver gravid.

Jeg vil ønske dig stort tillykke med det kæmpe skridt, du allerede har taget og held og lykke med at komme helt i mål!

Kærlige hilsner

Eva Fibiger Diemer

Annoncer