Abort

Abort er en spontan eller provokeret afbrydelse af en graviditet.

“Spontan” betyder, at aborten sker af sig selv og hyppigst inden 12. graviditetsuge. Dette vil typisk indebære blødning fra livmoderen, hvor fostret kommer med ud. I nogle tilfælde kan det kræve medicin eller en udskrabning at få det afdøde foster og andet graviditetsvæv helt ud. 

Når en spontan abort sker uden blødning eller smerter, kaldes dette en ”Missed abortion”. Kroppen har endnu ikke opdaget at graviditeten er gået til grunde og fostret bliver i livmoderen. Missed abortions opdages typisk ved en scanning, hvor der ikke ses hjerteblink.

“Provokeret” betyder, at aborten er fremkaldt. Kvinden har selv besluttet sig for at afbryde graviditeten og få fjernet fostret fra livmoderen ved en medicinsk eller kirurgisk abort.

I Danmark har loven tilladt provokeret abort siden 1973. Grænsen blev dengang sat ved udgangen af 12. graviditetsuge, dvs. ved 11 uger og seks dage.

Fra 1. juni 2025 er det tilladt at få foretaget en abort indtil slutningen af 18. graviditetsuge.

Svar om Abort

Annoncer