Kære pige
Tak, fordi du skriver til brevkassen med dine tanker. Jeg kan godt forstå, du er forvirret og har mange tanker om, hvad der er det rigtige at gøre for dig som meget ung gravid. Sandheden er, at ingen andre end dig selv i sidste ende kan afgøre, hvad der er det rigtige for dig at gøre. Du er den gravide, der bærer rundt på et barn, som allerede nu – men i særdeleshed også fremover – vil mærke konsekvenserne af de valg, du træffer som mor.
Samtidig vil jeg sige, at det er klogt af dig, at du søger råd og vejledning hos voksne. Særligt voksne, som kender dig, men også som du gør nu ved at række ud efter hjælp fra en udenfor, som måske bedre kan se det hele lidt “ovenfra” uden at have følelser involveret. Jeg håber, mine tanker kan hjælpe dig til at træffe den beslutning, som er rigtig for dig.
Barnet i fokus
Du skriver, at du om noget ønsker at beholde barnet, og at du ved, du kan blive en god mor. Jeg tænker, den vigtigste forudsætning for at vælge at beholde barnet er, at han eller hun er ønsket og villet. Det er helt fundamentalt for et lille barn at blive mødt med tryghed og omsorg af sine primære omsorgspersoner. Det lille barn kan ikke klare sig selv, men er alle døgnets timer afhængig af din hjælp og din evne til at sætte dine egne behov til side.
Det handler altså ikke først og fremmest om, hvad du vil, men det handler om barnet. Det tror jeg er en vigtig ting at tage med i dine overvejelser. Du skal ikke sætte et barn i verden, fordi du vil bevise noget over for andre. Du skal sætte barnet i verden, fordi du ønsker barnet, og fordi du er klar til at sætte dig selv 100 % til side for at gøre det, som er dit barns bedste.
Ønsket om at blive mor
Da jeg selv var teenager, havde jeg mange drømme og forestillinger om at blive mor. Jeg syntes, babyer var søde, og jeg vidste, jeg var god til børn. Jeg var ofte barnepige og kunne derfor også skifte en ble og synge godnatsang. Havde du spurgt mig dengang, om jeg ville blive en god mor som 17-årig, havde jeg nok tænkt og svaret som dig, at det var jeg ikke i tvivl om. Spørger du mig i dag, er jeg noget mere ydmyg og realistisk om det at blive mor.
Min pointe er, at vi som teenagere ofte har tendens til at tro, vi kan klare alt, mens voksenlivet lærer os, at livet er mere udfordrende og komplekst, end vi forestillede os. Der kommer ikke automatisk mad på bordet. Vi skal tjene penge for at have et sted at bo osv. At være en god mor handler ikke bare om gode intentioner. En god mor eller et godt forældrepar sørger også for ting som mad, tøj og bolig. Det behøver på ingen måde være det nyeste tøj eller den dyreste mad, men gør dig nogle realistiske overvejelser om, hvordan du vil sørge for, at barnet får stillet sine basale behov.
Har du en familie, der vil støtte dig økonomisk? Vil du have overskud til at tage en uddannelse samtidig med at være mor, eller vil du arbejde som ufaglært? Jeg har ikke selv børn endnu, men min erfaring fra mange af mine veninder er, at det at være mor er langt mere krævende, end de havde forestillet sig.
Støtte og hjælp
Du er ikke den eneste, som har været i din situation. For de fleste er ønsket om et barn som 16-årig ikke større end ønsket om frihed, om tid til veninder, rejser og fester. Af flere grunde vælger de barnet fra og får en abort.
Der er dog nogle – som med god støtte og hjælp fra deres familie og fra de tilbud, der er til unge mødre fx i Mødrehjælpen – vælger at gennemføre graviditeten og få barnet. Det kan lade sig gøre og man kan vokse med opgaven. Du behøver ikke vælge som andre ville have gjort. Hvis du har støtte og opbakning omkring dig, og du er villig til at tage imod den hjælp, du kan få fra andre, så kan du og dit barn få et godt liv sammen.
Mit råd er derfor, at du får talt med dine nærmeste om, hvor de står i forhold til dine overvejelser om at beholde barnet. Del dine tanker med dem, så du får mere vished om, hvor meget hjælp du kan forvente fra deres side. Hvis barnets far er en del af dit liv, er det bestemt også relevant at inddrage ham og hans familie i overvejelserne.
Den tredje mulighed
Som jeg ser det, har du tre muligheder:
- Du kan vælge at afbryde graviditeten og få en abort. Det kan virke som den “nemme” udvej, men er det ikke nødvendigvis, da det for mange også er et valg, det kan være svært at leve videre med.
- Du kan vælge at gennemføre graviditeten og beholde barnet.
- Den tredje mulighed tror jeg ofte, vi glemmer. Der er mulighed for at beholde graviditeten, selvom du ikke ønsker selv at beholde barnet. Du kan vælge at give dit barn væk til bortadoption. Barnet vil så få mulighed for at vokse op hos en anden familie – måske hos et par, der ikke selv har kunnet få børn.
Jeg håber, mine tanker har hjulpet din beslutning lidt på vej. Hvis du har brug for mere sparring, kan du enten vælge at skrive igen, eller du kan kontakte Mødrehjælpen, hvor du bor og få rådgivning fra dem.
Måske kan du også få noget ud af at læse vores artikel Uønsket gravid – hvad gør du?
De bedste hilsner fra
Louise
