Kære pige
Mange tak for din henvendelse med dine spørgsmål og frustrationer i forhold til dit og din kærestes forhold. Det er dejligt at læse og mærke, at I ønsker at passe på jer selv, hinanden og jeres forhold, og at I ønsker at leve på den bedst mulige måde. Det gør mig ondt at høre, at I er så frustrerede, og at du oplever, at din kæreste er ved at miste modet. Det må virkelig være svært.
Hvorfor er der alle de regler?
Jeg lægger mærke til, at ordet “regler” fylder rigtig meget for dig/jer. Jeg kan godt forstå, det må være utrolig svært, hårdt og frustrerende, hvis Bibelen og Guds rammer og retningslinjer ses og opleves som regler. Så er det godt nok et liv, hvor man bare bliver undertrykt og uden frihed og særlig mange glæder.
Jeg læser det, som om I oplever, at Guds ord begrænser jer, jeres forhold og jeres kærlighed. Derfor kan jeg forestille mig, at I kunne få lyst til at sige: “Hvorfor i alverden skal jeg følge en masse regler, der begrænser mig fra alt det gode?”
Guds “regler” giver mening
Da jeg selv var teenager og for alvor selv skulle til at forholde mig til alle de “regler”, som Bibelen indeholder, blev jeg nødt til at vende min tankegang på hovedet, så jeg kunne forstå, at reglerne var andet og mere end regler. Lad mig prøve at forklare det:
- Jeg blev nødt til at tro på, at Gud vil mig det bedste. Hvis ikke jeg kunne tro på det, gav det ikke mening at gøre, som han sagde. Jeg måtte bestemme mig for, om jeg ville tro på, at Gud havde sagt det, han sagde, fordi der var en bedre måde og vej for mig, eller om jeg ville tro, at han gjorde det for at være træls over for mig.
- For mig var det nødvendigt at finde en form for mening med det, Gud har sagt. En af mine venner, som ikke kendte Gud, spurgte mig, da jeg var blevet gift, om det ikke var mærkeligt ikke at have været i seng med andre end min mand. Til det kunne jeg svare, at det gav mening for mig. Jeg kunne se, at der var fordele ved at vente. Nogle af dem er:
- Hverken jeg eller min mand havde været i seng med andre, da vi blev gift. Det betød for os blandt andet, at vi var sammen om denne første oplevelse – om at være nervøse og spændte.
- Vi havde ikke noget at sammenligne med, så vi fik givet at finde vores helt egen vej, og ingen af os behøvede at være bange for og tænke på, om vi blev sammenlignet mig med en anden.
- Man kommer så tæt på et andet menneske, når man er sammen seksuelt. Man kan faktisk ikke komme tættere fysisk og måske heller ikke psykisk, og man er i en sårbar situation. Det er en gave at få lov til at have det sammen, uden at det også er blevet givet til og oplevet sammen med en anden.
- Jeg har aldrig mødt eller talt med nogen, som har fortrudt, at de ventede, men jeg har til gengæld talt med mange, som ville ønske, at de havde ventet. Hvorfor?
- Fordi de enten blev svigtet eller følte sig afvist, og når de så mødte den rigtige, ville de ønske at kunne give sig selv til denne for allerførste gang.
- Fordi de blev usikre på sig selv og deres partner og begyndte at føle, at de skulle leve op til og levere på det seksuelle område for ikke at blive valgt fra.
- Fordi de oplevede, at den sex, som de troede ville gøre deres forhold og liv så meget bedre, faktisk endte med at ødelægge deres forhold. De glemte, at der er andre vigtige ting i et forhold end sex; de følte skyld og dårlig samvittighed og derfor alligevel ikke kunne nyde det; de oplevede, at forholdet ikke længere kunne tages et skridt videre, at forventningsglæden smuldrede væk – og en hel masse mere.
- Gud opstiller ikke regler. Han opstiller retningslinjer og grænser, fordi han elsker mig og gerne vil passe på mig. Han ønsker mig det bedste liv og ønsker at beskytte mig.
Du kan læse mere i vores artikler 10 gode grunde til at vente med sex, Lykken er at leve et begrænset liv og Derfor lader jeg Gud bestemme.
Gud vil ikke bare tage noget fra mig
Det er også vigtigt for mig, at når Gud siger, der er noget, jeg skal lade være med, kan der fyldes noget andet ind i stedet for. Når Gud siger, at sex hører til i ægteskabet, er det, fordi kærestetiden kan fyldes med en masse andre gode ting.
Jeg selv og mange af mine venner og deres ægtefæller har brugt tid på: Være sammen med venner og familie, spille spil, grine, dyrke sport, finde og lave fælles interesser, lave mad, snakke sammen, biografture, oplevelser som fodboldkampe og koncerter, shopping, gå ud og spise osv. Kort sagt: At nyde, opleve og blive bedre og bedre venner.
Måske kan I også få nogle ideer ved at læse vores artikel Sådan kan I få et bedre kæresteforhold.
Det virker som virkelig lang tid
3-4 år virker som lang tid, og det er lang tid – set i det korte perspektiv. Men tænk på, hvor meget der kan ske på de år. På godt og ondt. Ventetiden kan også være god. Tænk på alt det, I kan nå at opleve sammen, og hvor godt I kan lære hinanden at kende :)
Folk vil se ned på os
Du skriver også, at I “ikke en gang kan tage på ferie sammen, selvom I bestiller 2 værelser”, og at ”folk vil se ned på jer …” Det kan jeg virkelig godt forstå er frustrerende. Det virker virkelig ubehageligt at være i en situation, hvor man oplever og føler, at andre ser ned på en og dømmer en.
Jeg tror, der kan tænkes meget forskelligt om at tage på ferie sammen som kærester, fx:
- “De siger godt nok, at de har hver deres værelse og ikke har sex, men det tror jeg ikke på.”
Måske tænker eller ved de, at de ikke selv ville kunne gøre det samme. - “De har godt nok hver deres værelse, men hvor må det være svært at holde sig fra hinanden, når man er helt alene så langt væk, og der aldrig er nogen, der behøver få det at vide.”
Måske tænker de det af omsorg, eller måske tænker de det af egen erfaring. - Nogle bekymrer sig om, hvilket signal I sender til andre.
- Nogle tænker, at det er lidt ligesom med alkohol. Det er ikke selve alkoholen, der er problemet, men Gud fortæller os, at vi skal lade være med at drikke os fulde, fordi man som fuld let kommer til at gøre noget forkert og såre andre. Det vil Gud gerne skåne os for, og derfor siger han, at det er bedst slet ikke at drikke sig fuld.
Man kan oversætte det til jeres problemstilling: Det er ikke det at tage på ferie sammen, der er problemet, men det er lettere at gøre noget, man fortryder, hvis man bor sammen/sover sammen/tager alene afsted sammen.
Derfor: Det er ikke forkert at tage på ferie alene sammen, og der står ikke noget i Bibelen om, at man ikke må. Men når holdningen og praksis blandt mange kristne er sådan, er det for ikke at friste sig selv og hinanden på en unødvendig måde.
Selvom det ikke er en “regel”, er det vigtigt at gøre sig gode overvejelser og måske tale med andre, der også gerne vil leve, som Gud vejleder os til:. Er det bedst for os at rejse alene sammen, eller vil det gøre nogle ting sværere? Og vil det være bedre at rejse sammen med nogle, som også gerne vil leve på den måde, vi gør?
Jeg håber, I kan bruge mit lange svar til at finde vej i jeres frustrationer. Jeg ønsker for jer, at jeres forhold må vokse sig endnu stærkere, og at I må opleve, hvordan Gud ønsker at lede jer den bedste vej og ikke den mest begrænsede vej. Måske vil det være en idé for jer at finde et lidt ældre par at tale med om alle jeres frustrationer. Masser af andre par har været i samme situation og er kommet godt igennem.
Mange kærlige hilsner fra
Dorthe Mørch Mikkelsen
