Kære M
Tak for rosen til brevkassen - det luner alle medarbejderne. Tak også for dit spørgsmål. Jeg er ikke sikker på, om jeg har forstået alle mellemregninger, så jeg vil først forsøge at ridse det op, som jeg tror, det forholder sig.
Sådan som jeg forstår det, har du haft en kæreste, som du var glad for. I forbindelse med at han var dig utro, valgte du at slå op med ham. I skriver dog stadig sammen og har også begge følelser for hinanden; han vil gerne have dig tilbage, mens du forsøger at komme videre. Efter jeres brud har du kysset en anden dreng, hvilket du har fortalt din ekskæreste, der er blevet meget stødt over oplysningen. Du synes også, at det var meget forkert gjort, fordi det minder dig om, hvordan det var at finde ud af, at din kæreste var dig utro. Faktisk synes du, at det var så forkert af dig, at du har svært ved at tilgive dig selv og vil gerne have hjælp til at komme videre.
Når jeg læser dit brev, tænker jeg flere ting:
- Er din skyld ægte? Hvis I ikke kommer sammen længere, er I fri overfor hinanden, og da må det være ok at fortælle hinanden, at man har fundet en ny kæreste. Består din oplevelse af skyld derimod i, at du har forsøgt at hævne dig på din ekskæreste ved at drille eller tirre ham med drengen, du har kysset, ja så kan jeg godt forstå, at din eks føler sig krænket. Det, at han ikke har behandlet dig med værdighed, berettiger ikke dig til at bruge finurlige metoder overfor ham. Hvis du virkelig har behandlet ham dårligt, er det også vigtigt få sagt ordentlig undskyld til ham.
Det virker dog på mig, som om du har påtaget dig din skyld - og muligvis også i al for stor grad. Det er jo også den mulighed, at din ekskæreste kommer til at tillægge dig mere skyld end der er rimeligt for ikke selv at mærke skylden for det, han har gjort overfor dig, da han var dig utro, mens I var kærester.
Vi kommer alle til at dumme os her i livet, og nogle af vores dumheder og fejltagelser kan være svære at blive kvit, selv om vi siger undskyld over for den forurettede og kan have svært ved at tilgive os selv. På den ene side er det godt med en dårlig samvittighed, der kan nage længe, fordi det er med til at hjælpe os til at opføre os ordentligt overfor hinanden i fremtiden. På den anden side er det en belastning, hvis vi generelt ikke kan tro os elsket af andre trods vores undskyldning. Det virker dog ikke på mig, som om du normalt er tynget af uægte skyld.
- Hvad vil du med din eks? På den ene side ønsker du ikke at begynde et forhold til din eks, på den anden side har du stadig følelser for ham. Jeg synes ikke, at du skal begynde på noget forhold til din eks eller nogen anden lige med det samme. Du bliver nødt til at mærke efter, hvad du vil. Jeg synes, at du i en periode skal droppe al kontakt med din eks for at få ro til at mærke ordentligt efter. Er det ham, du vil have, må I også tale grundigt sammen om utroskaben. Kan I stole på hinanden, hvordan undgå at det sker igen osv.
- Hvordan med Gud? Du skriver, at du er glad for, at brevkassen har et kristent grundlag. Det tolker jeg, som om Gud betyder meget for dig. Det får mig til at fremhæve to ting.
Først: hos Gud er der tilgivelse, selv der hvor man ikke kan tilgive sig selv. Den store skyld og smerte, som du beskriver, vil Gud gerne lukkes ind i. Han ønsker, at du skal vide, at da Jesus døde på korset, var det netop for din skyld! Jesus tog dine dumheder med på korset og i graven, og dér bliver de.
Dernæst: Gud ønsker, at vi skal leve ansvarligt med vores seksualitet og kærlighed. Vores krop og kærlighed er forbeholdt den eneste ene. Derfor skal dit udgangspunkt i et kæresteforhold være, at det skal være jer to resten af livet. Det betyder, at du ikke skal kysse med tilfældige drenge men seriøst overveje, om du virkelig vil ham, du er forelsket i, inden det udvikler sig til mere.
Her er nogle artikler, som du måske kan få noget godt ud af at læse:
Værd at vente på
Utroskab
Den nødvendige tilgivelse
Den eneste ene
Ridderen på den hvide hest
Kærlig hilsen
Henrik