Præstationsangst er frygt for ikke at være god nok til noget, man skal eller har lyst til at gøre. Det kaldes også præstationspres.
Når det gælder sex, kan det fx være, manden er bange for, om han kan få rejsning, og kvinden er bange for, om det gør ondt at have samleje. Eller begge kan være usikre på, om de er “gode nok i sengen”.
Den frygt kan handle om nogle forestillinger og krav, man tror, den anden har, uden det nogensinde er sagt.
Det hjælper at være ærlig og tale om ens præstationsangst og ikke have andre forventninger end at være åben, tillidsfuld og tro mod sine egne og den andens grænser.