Tak for din henvendelse!
Du spørger, om kys og andre kærtegn, før man bliver gift, kan forsvares ud fra Bibelen. Med andre ord, om det kan forsvares ud fra Bibelen, at en mand og en kvinde, som er kærester, kærtegner hinanden, bl.a. ved at kysse hinanden.
Svaret er ”ja”.
Der er i Bibelen ikke nogen specifikke retningslinjer for kys og andre kærtegn mellem mand og kvinde i kærestetiden. Når jeg alligevel svarer et ubetinget ”ja” til dit spørgsmål, hænger det sammen med følgende:
Et fundamentalt behov
Gud – som også er den egentlige ophavsmand til Bibelen – har udtænkt og skabt os mennesker med et fundamentalt behov for og lyst til at blive ”rørt ved” og blive givet kærtegn.
Det gælder et nyfødt barn, som har brug for den erfaring af tryghed - og af, at det er godt at være til - som det at blive holdt om, og det at mærke sin mors hænder og krop, kan give det. Fra vi er helt små, er det afgørende vigtigt for vores udvikling og trivsel, at vi bliver rørt ved, holdt om og kærtegnet. Sådan har Gud valgt at skabe os!
Og også som voksne har vi behov for at blive holdt om, rørt ved og blive kærtegnet. Det giver os en god og vigtig erfaring af, at være elskede og at vi betyder noget for andre.
Vi er forskellige
Måden hvorpå vi rører ved hinanden og kærtegner hinanden, varierer meget fra kultur til kultur. I nogle kulturer er det f.eks. almindeligt, at give hinanden kindkys, når man mødes. Det bruger vi ikke så meget i vores kultur, men giver måske hinanden et klap på skulderen eller et knus, når vi mødes.
Og så er der i de enkelte familier stor forskel på, hvor meget og på hvilken måde vi rører og kærtegner hinanden – ligesom vores livssituation (ung, gammel, gift, enlig) kan spille ind.
Men for os alle sammen – uanset, hvilken kultur vi er en del af - er det fundamentalt vigtigt, at nogen rører ved os og kærtegner os. At nogen giver os et kærligt knus, et anerkendende klap på skulderen eller at en kærtegner os ved at ae vores kind. Ofte kan det at blive rørt ved / kærtegnet, give os noget godt, som mange ord ikke kan….
Sådan er vi skabt! Det hører med til det, at være menneske!
Kærtegn mellem kærester
Trangen til og glæden ved at kærtegne hinanden hører naturligt med til det at være kærester. Det er rart at kærtegne en, som man holder af, og at blive kærtegnet af den, som man elsker. Derfor er kys og kærtegn en vigtig del af et kæresteforhold.
Du nævner, at ”mænd får en større følelse af tilknytning til en kvinde, hvis de kysser”. Det er helt korrekt, - og det samme gælder for en kvindes forhold til en mand. Kys og kærtegn knytter os sammen.
Kærestetiden er en periode, hvor manden og kvinden lærer hinanden at kende, så de på et betryggende grundlag, kan beslutte sig for, om de skal indgå ægteskab og leve resten af deres liv sammen. Derfor er det vigtigt, at kærestetiden bliver brugt til at være sammen, gøre ting sammen og snakke sammen.
Gennem det at snakke sammen, lærer vi hinandens tanker, personligheder og drømme at kende. Gennem det at kysse og kærtegne hinanden giver et kærestepar hinanden noget, som de ikke kan give hinanden med ord. De finder hver især ud af, hvordan den anden godt kan li´ at blive kærtegnet.
Derfor er det godt, hvis der for et kærestepar er god tid til begge dele.
Bibelen sætter grænser
Du skriver, at du har hørt, at ”kys har lidt af de samme effekter, som det at have sex før ægteskab”, nemlig, at det knytter mennesker sammen. Dertil vil jeg sige, at al fysisk berøring (i parforholdet) knytter sammen, - det at ”holde i hånd”, det at kysse, det at kærtegne hinanden og det at have sex sammen.
Samleje er en meget intim måde at være sammen på, og derfor knytter det mennesker tæt sammen, - langt mere end det at holde i hånd eller give hinanden et knus.
Du har ret i, at Bibelen sætter grænser for, hvilken grad af intimitet, der hører kærestetiden til. Den lærer os, at samleje hører til i ægteskabet, altså efter at et par offentligt – i kirke eller på rådhuset - har lovet hinanden, at ville leve sammen alle deres livs dage. Disse grænser sætter Bibelens Gud, for at vi skal have de bedste og tryggeste rammer, hvori vi som mand og kvinde kan knytte os på tættest mulig måde til hinanden.
Til sidst i din henvendelse er du også inde på spørgsmålet om, hvad der ligger i den bibelske vending ”at blive ét kød”. Et aspekt ved det, at blive ét kød er det, at have samleje sammen, men der ligger også mere i det, nemlig det, som sker med et en kvinde og en mand, når de lever deres liv sammen gennem mange år og deler tanker, oplevelser og drømme med hinanden.
Venlig hilsen
Flemming Harpøth Møller, præst og psykoterapeut