Det er godt at sige nej! – om gode grænser

Det her er en artikel om grænser. Der er virkelig meget at sige om det emne, og det her er bare én vinkel på det.

Grænser består af noget, der er godt på den ene side og noget, der er dårligt på den anden side (og alt det midt i mellem). Dine værdier og holdninger er værd at overveje og være alvorlig om, for det er dem, der er med til at sætte dine personlige grænser. Det er dem, der fortæller dig, hvad du vil og ikke vil være med til.

Når det kan være svært at mærke personlige grænser, giver det mening, at det er svært at aflæse andres grænser, hvis de ikke meldes tydeligt ud. Derfor skylder jeg både mig selv og andre at mærke efter og give udtryk for, når min grænse er nået eller bliver overtrådt. Det er nemlig ikke en selvfølge, at din grænse er nået samtidig med, at din kammerats er – eller omvendt.

Grænser begrænser – eller hvad?

Der er en tendens til, at vi gerne selv vil bestemme og have ret til at sige og gøre, hvad vi har lyst til. At have frihed til at gøre, hvad man har lyst til, er én måde at tænke frihed på: Det er frihed, hvis det føles godt. Det er en ultimativ måde at tænke frihed på, at frihed er grænseløs.

En anden måde at tænke frihed på er gennem begrænsninger. Det lyder måske umiddelbart skørt at have nogle værdier med forventninger og forhåbninger til mig – og dermed grænser. Skulle det være frihed?

Jeg har i mange år tænkt, at grænser er til for at blive brudt eller for at afsøge ukendt farvand – og sådan har jeg det af og til stadig. Men jeg har samtidig fundet enorm glæde og frihed i, at der nogle steder i mit liv er en række forventninger og begrænsninger, som hjælper mig til at udfolde mig på bedst tænkelige måde.

Ét af de steder er i min tro på Gud og det liv, som han har givet vejledning om at leve. Jeg har lagt mærke til, at der flere steder i Bibelen fortælles, at Gud har store planer og omsorg for mig – og dig. Jeg tror på, at Gud elsker os, og den kærlighed vil jeg også gerne vise overfor både Gud og mennesker. Det kan jeg bl.a. gøre ved at indrette mit liv efter de anbefalinger, som han har givet. Jeg har ikke altid nemt ved at forstå eller acceptere de rammer, som Gud har sat. Men jeg tror på, at Gud har en grund til at sætte de grænser, han gør, og jeg ønsker at følge dem, fordi Gud er min gode far.

En god ramme for sex

Gud har blandt andet sat en klar ramme op for sex, og den handler om at vente med at have sex til ægteskabet. Denne anbefaling strider meget imod det, der for tiden anses for at være normalt: At have sex med sin kæreste og sex er et menneskeligt grundbehov, som skal opfyldes. Den grænse kan jeg i mit hverdagsliv have svært ved at forstå, fordi det er en atypisk og en anelse upopulær anbefaling.

Alligevel vælger jeg at følge den, for jeg tror på, at Gud sætter denne grænse, fordi han vil passe på både mig og mit medmenneske.

Gode grunde til at vente

Jeg får helt naturligt en lang række spørgsmål, når jeg fortæller, at jeg vil vente med at have sex til ægteskabet – og jeg vil gerne give tre grunde til, hvorfor det kan give mening:

1. Det sætter fokus på venskab og kommunikation

Når par vælger at stræbe efter at vente med sex til ægteskabet, bliver vi tvunget til at kommunikere og finde en masse andre områder, hvor vi matcher. Det er sjovt at afsøge i fællesskab, og det lægger et godt fundament for livet sammen, hvis det ikke afhænger af, om ens sexliv er godt eller ej.

Ægteskabet handler om et fælles liv med hinanden i det, der er sjovt og godt, men også i de perioder, hvor livet tager en drejning. Ægteskabet danner rammerne for, at sex er sjovt og trygt og dejligt, men sex udgør ikke hele ægteskabet. Derfor er det nødvendigt, at alt det andet også spiller. Tag det som en opfordring til at være nysgerrig på hinanden på flere områder og opbyg et trygt og godt venskab, mens I er kærester.

2. Det træner vores evne til at behovsudsætte

Helt ærligt – det er en megasvær øvelse at vente med sex til ægteskabet! Det er naturligt at have lyst til hinanden, og det kan virke som et umuligt mål. Det kræver rygrad og viljestyrke, og netop det er en god ting at træne, da vi har brug for det i mange andre situationer.

Her er det en holdindsats, og det er vigtigt, I som par er enige om, hvor grænsen går, og hvor motivationen ligger i at vente med sex til ægteskabet. I skal forvente, at det kræver mange (lange) snakke og hyppige afstemninger med hinanden, men mange par har erfaret, at det giver bonus på den lange bane.

3. Ægteskabet er en tryg ramme for dig og dine følelser

Når vi bliver gift, binder vi os til hinanden, og derfor er ægteskabet en tryg ramme at udfolde sig i – også som seksuelt menneske. Her kan man være sig selv og vise alle sine både charmerende og knap så charmerende sider med vished om, at den anden bliver hængende. For det har vi jo lovet hinanden ved brylluppet.

Det giver sikkerhed i, at man trygt kan træde ind i det private og intime rum, som sex er. Der er plads til at være med alt det, man er. – Og så er det skidesjovt at udforske det seksuelle, når man trygt kan udfolde sig!

Guds nådige blik

Jeg håber ikke, jeg har taget pusten fra dig. Jeg håber derimod, at du har mod på at stå ved dig selv og dine egne værdier, når det kan være nødvendigt at sætte en grænse. Jeg tror på, at Gud har en enorm kærlighed til os, og at det er derfor han har opsat nogle rammer om livet, der understreger vores værdi.

Det er ikke nemt, og det gør mig afhængig af Guds nådige blik, hvor der er kærlighed og tilgivelse at få – også når jeg har svært ved at mærke egne grænser eller overskrider andres.

Skrevet af:

Ida Marie Høyer Brorson

efterskolelærer