Hvorfor har jeg så svært ved at elske?

Vis spørgsmål

Hey, jeg er en dreng på 16, går på gymnasium og jeg har kun været rigtig vild med en pige 2 gange. Først da jeg var 10 år, tror jeg, og her den anden gang, da jeg var på efterskole sidste år. Jeg vil rigtig gerne have en kæreste, men af alle de piger, jeg har snakket med osv, er der ikke umiddelbart nogen, hvor jeg bliver "vækket" inden i. Jeg synes, der er mange søde og pæne piger.

Dér på efterskolen havde jeg det lidt i starten, med at hun er da sød... Og på en eller anden måde "pressede" jeg mig selv til at blive forelsket. Det endte ikke særlig godt, da hun fik en kæreste på det tidspunkt, hvor mine følelser peakede :(

Men jeg undrer mig bare over, hvorfor jeg har så svært ved at elske??? Kan det være noget instinktivt fra de gange, hvor det endte knap så godt, at jeg måske prøver at "beskytte" mig selv for at blive afvist?

Jeg har haft det meget svært på efterskolen og skiftede i Januar (ja - det er meget sent). Første sted havde jeg det meget svært og var i tvivl i lang tid, men ville give det en chance? Nå men jeg skiftede, og man skulle jo tro at det var mission impossible, men jeg lagde ud med 200 i timen og inden jeg kunne nå at tænke mig om, fik jeg nogle rigtig gode venner og veninder. Så skulle "skidt" person, at jeg er negativ og har en træls indstilling.

Fx. da det begyndte at gå lidt galt på den 2. efterskole, havde jeg en tendens til at blive misundelig på dem, som jeg kunne godt kunne lide, men som havde nogle bedre venner og de brugte mere tid med dem end mig.

Kan det, at jeg nogle gange har "tendenser" til at blive negativ, have noget at gøre med, at jeg har svært ved at elske?

Jeg har heller ikke verdens største selvtillid, er meget følsom og har aldrig været god til det med piger.

Hilsen Mads

SVAR:

Kære Mads

Du spørger om, hvorfor mon du har svært ved at elske?

Spørgsmålet er, om du har svært ved at elske, eller om det mere handler om, at omstændighederne ikke har været gode for dig. Du beskriver forskellige vanskeligheder igennem de sidste par år og slutter med at skrive, at du ikke har så stor selvtillid og at du er meget følsom.

At være 16 år

Når man er 16 år, så har jeg lyst til at sige, at så er det sådan, som du beskriver det, for rigtig mange, at man kan føle, man har lavt selvtillid, ligesom man kan føle sig følsom og sensitiv. Så på den måde lyder du som en typisk 16 årig. Men når man er der, hvor du er, kan man meget let komme til at føle, at den er helt gal.

Når jeg læser dit spørgsmål, så har jeg lyst til at sige til dig, at jeg tror, du skal gå ind i dette felt af problemer på flere måder. Det er vigtigt, at du forsøger at få flere venner, at du forsøger at komme i kontakt med flere unge. Dette kan man gøre gennem sportsaktiviteter, musikaktiviteter ol. Det lyder til, at det også var det, du forsøgte på den anden efterskole og det er rigtig godt. Det, du beskriver på den anden efterskole, lyder til at handle om, at efter du havde været der et stykke tid, så var du ikke længere den ”nye og interessante” elev. Derefter blev du mere ligesom de andre. Du skriver, at du blev misundelig på de andre. Måske det simpelthen handler om, at det blev hverdag og venskaberne sådan mere hverdagsagtig igen.

Læs mere om det med venskaber her:

Gode venner

Pigevenner og drengevenner

Selvværd

Måske kan det også handle om, at du har særlige udfordringer netop her. Udfordringer i retning af at turde tro mere på dig selv. At du tør tro, at du er god nok og at andre godt gider dig. Det er selvfølgelig en langsom proces at komme til at tro på det, men det gør man netop ved at forsøge at kaste sig ud i samvær og aktiviteter og på den måde øve sig i at være åben og social.

Ofte sker der det, når man slider med lavt selvværd, at man laver det, man kalder for overfortolkning eller negativ fortolkning. Det vil sige, at man tolker situationer mere negative, end de i virkeligheden er. Eller man tror, andre tænker noget om én selv, som man i virkeligheden ikke ved om passer.

Man kan derfor komme til at antage ting og tro at ting findes, mens det i virkeligheden bare foregår oppe i ens eget hoved.

Næste problem er så, når man begynder at handle, som om man tænker sandt. Altså hvis man tror, de andre ikke bryder sig om én, så vil man også begynde at trække sig og holde sig tilbage. På den måde vil man måske opleve, at de andre heller ikke er aktive, fordi man selv ikke er aktiv.

Så på den måde er det rigtig vigtig at få øje på, hvad der i virkeligheden sker og hvad det er, der sker i mit hoved.

Prøv også at læse disse link:

Hvem er jeg?

Hvad er jeg værd?

Der er helt sikkert også andre svar, som du kan have glæde af at læse. Her er et par eksempler - og du kan selv finde flere:

Hvordan bliver jeg bedre til samtale og socialt liv?

Hvorfor mister jeg så hurtigt interessen, når en fyr kan lide mig?

Hvorfor er det svært at elske

Som jeg starter med at skrive, så ved jeg ikke, om du kan tage dine oplevelser som udtryk for, at du har svært ved at elske. Jeg tænker måske lige så meget, det handler om, at du kan føle usikkerhed i det hele taget og derfor kan have svært ved at være helt til stede. Jeg er nok tilbøjelig til at tænke, at grunden til, at du har svært ved at finde ud af det med piger, er, fordi du føler generel usikkerhed omkring dig selv og din placering i gruppen, mere end det handler om din evne til at elske.

Jeg håber, du finder ud af det.

Venlig Hilsen

Steen Kruse

Annoncer