Veninderne er jaloux på mit forhold til drenge - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej A & E! Har hvad jeg vil kalde okay stort problem :( Jeg begyndte at interessere mig for drenge, da jeg var omkring de 11-12 år (sådan rigtigt) Men har fået det problem, at jeg naturligt flirter, når jeg snakker med drenge, ikke fordi jeg er vild med dem, men det er sådan, jeg snakker til dem, komplimenter, spørg ind til hvad de kan lide og snakker med dem. Der er 1 problem ved det:

1) mine veninder er vildt jaloux, de tør nærmest ikke snakke med drenge. Men de er nu begyndt at lade det gå ud over mig :( De kommenterer, hver gang jeg har snakket med en dreng, fordi jeg har en vis form for "charme" (ikke for at være selvglad), når jeg snakker med dem, så de bliver helt paf! Men de tror, jeg flirter med en masse drenge og er begyndt at blive sådan lidt gå fra dreng til dreng agtig. Og det irriterer mig, fordi det er ikke sådan, jeg er! Jeg snakker bare meget naturligt med dem, og har gjort det, siden jeg var helt lille. Drenge har været en stor del af mit liv, især fordi jeg har en storebror og har leget med ham og hans venner, fx. Militær lege. Og da jeg var lille havde jeg ligeså mange drenge venner som pige veninder. Og jeg elsker mig, for at jeg kan hygge mig med drengene uden at skulle ryste og være nervøs. Og bare kan have det sjovt med dem.

Nogen af drengene falder for mig og de synes, jeg er sød og pæn. Jeg har tit svært ved at se, hvorfor de falder for mig. Jeg har ikke så meget selvværd, men drenge er en stor del sf mig liv, jeg kan hygge mig med dem og der er ikke det samme drama som med piger.

Jeg forstår måske ikke altid, hvorfor drengene falder for mig? Fordi jeg ikke synes, jeg er overdrevet pæn, jeg har en meget atletisk krop. brede skuldre og synes, jeg har ret tykke lår :( så kan ikke se, hvorfor de falder for det? Er det fordi, jeg er så naturlig? Og bare snakker og hygger med dem, som var det, det nemmeste?

Jeg ved godt, I ikke kan give mig et sikkert svar, men vil bare gerne vide, hvad jeg skal gøre, fordi jeg vil ikke ændre på mig selv... Men samtidig gerne have at folk kan lide mig.

Hilsen The Girl...

Ella, 14 år

SVAR:

Hej Ella

Tak for dit spørgsmål til Adamogeva. Jeg vil forsøge at give dig et svar tilbage, som jeg håber, du kan få lidt hjælp fra.

Pubertetstiden

Som du måske ved, så bliver der op gennem skoletiden fra 0. til 6. klasse opbygget et vist selvbillede og identitet, som hjælper til, at man bliver mere sikker og tryg i at være den person, man er. Men når puberteten så indtræder, så sker der store og voldsomme forandringer i kroppen og psyken. Det er den omvæltning, som du og dine veninder (og selvfølgelig også drengene) oplever lige nu. Disse forandringer betyder at selvbilledet og identiteten rystes voldsomt. Det kan opleves, som om grundvolden forsvinder under en. Og det betyder, at alle bliver stærkt fokuseret på hvem, de er.

Seksualiteten vågner

I pubertetstiden er det ikke kun selvbilledet, der bliver forandret. Seksualiteten vågner også. Det er en af forklaringerne på, at du for alvor er begyndt at interessere dig for drenge for et par år siden. Sådan er det også med dine veninder. For mange børn er det modsatte køn ikke særlig interessant i tiden fra 7 til 12 års alderen. Men så – pling – vågner seksualiteten og pludselig bliver det modsatte køn tiltrækkende og spændende.

Veninders kommentarer

Som jeg læser dit brev, så beskriver du dit problem, som det at dine veninder kommer med kommentarer til dig, hver gang du har snakket med en dreng. Jeg kan godt forstå, at det ikke er særligt rart. Det er aldrig rart, når nogen på den måde kommenterer noget ved os, fx udseende, væremåde, adfærd, osv.

Jeg tror, at baggrunden for deres kommentarer er det, som du selv nævner, nemlig at de er jaloux. Jalouxi skyldes ofte, at personen selv føler sig truet. Og jeg tror, at dine veninder føler sig truet af noget, du kan og noget du har, nemlig evnen til at have det naturligt og afslappet sammen med drengene. Jeg tror, at veninderne lige nu oplever store ønsker om at være sammen med drengene og samtidig oplever de stor, stor usikkerhed, fordi de endnu slet ikke er sikre i deres selvbillede og seksualitet. Så når de ser dig være god til at snakke med drengene, så bliver de mindet om deres egen usikkerhed. Når de oplever en sådan indre usikkerhed, så gør det ondt. Og denne smerte vil mange forsøge at komme af med ved at føre den over på andre. Sagt med andre ord, så forsøger dine veninder at håndtere deres indre smerte ved at lade det gå ud over dig. Det er ikke særligt konstruktivt, hverken for dem eller for dig. Det var meget bedre, hvis de mere konkret kunne sige det, de egentlig føler, nemlig tristhed fordi de ikke kan det, du kan.

Hvad skal du gøre?

Egentlig giver du selv svaret på det, du skal gøre i dit brev. Du skriver nemlig til sidst, at du ikke vil ændre på dig selv. Og det er netop vejen frem. Jeg tror, det er vigtigt, at du tør være dig selv, tør være naturlig, tør være i de relationer, som du finder gode og opbyggende. Jeg ved godt, at du samtidig ønsker at veninderne ikke skal se ned på dig eller være jaloux på dig. Men det er måske ikke helt muligt at undgå lige nu. Jeg er sikker på, at veninderne nok skal lære at være sammen med drengene, men det kan godt tage lidt tid endnu. Og i den overgangsperiode er øvelsen for dig ikke at lade dig mærke af deres kommentarer. Det er rigtig svært, og det er egentlig heller ikke helt rimeligt. Men det er svært at lave om på andre mennesker. Vi kan kun arbejde med os selv. Og dit arbejde består altså i at være dig selv og så forsøge at acceptere, at dine veninder lige nu har noget, der er svært for dem.

Det er godt, at drengene let falder for dig. Vær glad for det. Det er jo fordi, de ser noget godt i dig. Men samtidig er det let at blive smigret (påvirket positivt) i sådan en situation, hvilket kan medføre, at du glemmer dine egne grænser og glemmer at være sammen med veninderne. Derfor vil jeg opfordre dig til, dels at være opmærksom på dine egne grænser og passe på dig selv, og dels være opmærksom på at bruge masser af god tid sammen med veninderne.

Kærlig hilsen

Ole Rabjerg, psykolog

Annoncer