Hej Ella
Tak for dit spørgsmål til Adamogeva. Jeg vil forsøge at give dig et svar tilbage, som jeg håber, du kan få lidt hjælp fra.
Pubertetstiden
Som du måske ved, så bliver der op gennem skoletiden fra 0. til 6. klasse opbygget et vist selvbillede og identitet, som hjælper til, at man bliver mere sikker og tryg i at være den person, man er. Men når puberteten så indtræder, så sker der store og voldsomme forandringer i kroppen og psyken. Det er den omvæltning, som du og dine veninder (og selvfølgelig også drengene) oplever lige nu. Disse forandringer betyder at selvbilledet og identiteten rystes voldsomt. Det kan opleves, som om grundvolden forsvinder under en. Og det betyder, at alle bliver stærkt fokuseret på hvem, de er.
Seksualiteten vågner
I pubertetstiden er det ikke kun selvbilledet, der bliver forandret. Seksualiteten vågner også. Det er en af forklaringerne på, at du for alvor er begyndt at interessere dig for drenge for et par år siden. Sådan er det også med dine veninder. For mange børn er det modsatte køn ikke særlig interessant i tiden fra 7 til 12 års alderen. Men så – pling – vågner seksualiteten og pludselig bliver det modsatte køn tiltrækkende og spændende.
Veninders kommentarer
Som jeg læser dit brev, så beskriver du dit problem, som det at dine veninder kommer med kommentarer til dig, hver gang du har snakket med en dreng. Jeg kan godt forstå, at det ikke er særligt rart. Det er aldrig rart, når nogen på den måde kommenterer noget ved os, fx udseende, væremåde, adfærd, osv.
Jeg tror, at baggrunden for deres kommentarer er det, som du selv nævner, nemlig at de er jaloux. Jalouxi skyldes ofte, at personen selv føler sig truet. Og jeg tror, at dine veninder føler sig truet af noget, du kan og noget du har, nemlig evnen til at have det naturligt og afslappet sammen med drengene. Jeg tror, at veninderne lige nu oplever store ønsker om at være sammen med drengene og samtidig oplever de stor, stor usikkerhed, fordi de endnu slet ikke er sikre i deres selvbillede og seksualitet. Så når de ser dig være god til at snakke med drengene, så bliver de mindet om deres egen usikkerhed. Når de oplever en sådan indre usikkerhed, så gør det ondt. Og denne smerte vil mange forsøge at komme af med ved at føre den over på andre. Sagt med andre ord, så forsøger dine veninder at håndtere deres indre smerte ved at lade det gå ud over dig. Det er ikke særligt konstruktivt, hverken for dem eller for dig. Det var meget bedre, hvis de mere konkret kunne sige det, de egentlig føler, nemlig tristhed fordi de ikke kan det, du kan.
Hvad skal du gøre?
Egentlig giver du selv svaret på det, du skal gøre i dit brev. Du skriver nemlig til sidst, at du ikke vil ændre på dig selv. Og det er netop vejen frem. Jeg tror, det er vigtigt, at du tør være dig selv, tør være naturlig, tør være i de relationer, som du finder gode og opbyggende. Jeg ved godt, at du samtidig ønsker at veninderne ikke skal se ned på dig eller være jaloux på dig. Men det er måske ikke helt muligt at undgå lige nu. Jeg er sikker på, at veninderne nok skal lære at være sammen med drengene, men det kan godt tage lidt tid endnu. Og i den overgangsperiode er øvelsen for dig ikke at lade dig mærke af deres kommentarer. Det er rigtig svært, og det er egentlig heller ikke helt rimeligt. Men det er svært at lave om på andre mennesker. Vi kan kun arbejde med os selv. Og dit arbejde består altså i at være dig selv og så forsøge at acceptere, at dine veninder lige nu har noget, der er svært for dem.
Det er godt, at drengene let falder for dig. Vær glad for det. Det er jo fordi, de ser noget godt i dig. Men samtidig er det let at blive smigret (påvirket positivt) i sådan en situation, hvilket kan medføre, at du glemmer dine egne grænser og glemmer at være sammen med veninderne. Derfor vil jeg opfordre dig til, dels at være opmærksom på dine egne grænser og passe på dig selv, og dels være opmærksom på at bruge masser af god tid sammen med veninderne.
Kærlig hilsen
Ole Rabjerg, psykolog