Hvordan takler jeg venindes nedgørelse af mig?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg vil sige tusind tak for nogle super gode og lærerrige svar, I kommer med. Jeg har før skrevet til jer; men nu er den gal igen, dog med noget HELT andet end kærlighed.

Dette handler om mig og min veninde på 22 år.

Jeg startede for 2 år siden på social- og sundhedsskolen. Der var en pige i min klasse, som var meget negativ, så slidt ud. Hun er altid blevet mobbet, og jeg ved, hun har haft det rigtig svært i livet med at blive accepteret. En dag fik jeg nok af folks kommentarer til hende. Så jeg forsvarede hende, foran alle. Jeg har aldrig fundet mig i noget, og jeg accepterer ikke dårlig behandling af andre mennesker. Jeg råbte og skreg ikke, jeg tror nærmere, jeg pillede dem ned med fakta om dem selv, til de blev mundlamme.

Vi blev veninder, og havde det så sjovt sammen, selv om jeg syntes, hun er lidt sær, lærte jeg at holde af hende for den, hun er. Hun er meget taknemlig og kalder mig for hendes redning og siger til andre, vi kender, at hvis det ikke var for mig, så ville hun slet ikke ture forstille sig, hvor hun ville være i dag. Hun har været der 100 procent for mig, og det samme har jeg for hende. Vi endte med at blive bedste-veninder.

Hun har altid rost mig for min kærlighed til andre, og hvor godt et menneske jeg er. Hun syntes, jeg er virkelig smuk og dejlig. Jeg har aldrig prøvet at blive mobbet, jeg har altid været en af dem, som var øverst oppe i hele mit skoleliv.

Problemet er så kommet her de sidste måneder. Vi begyndte på en skole sidste år og kom i en klasse, hun kunne næsten ikke gå i skole uden mig, og så meget op til mig, og igen skulle hun fortælle alle, hvor herlig jeg var..

Nu er vi så begyndt på en ny skole, en ny klasse, hvor der er nogle fra den anden klasse stadig. Jeg føler, at hun nu begynder at gøre alt for at latterliggøre mig foran alle andre. Hun siger intet negativt, når vi er alene. Hun retter på mig hele tiden, hvis jeg feks. glemmer et komma i en tekst. Hun ringer hver morgen om jeg er kommet op, (Jeg er ikke god til at komme op om morgenen; men jeg kommer da op selv i sidste ende) Men det irriterer mig, at hun går og leger mor for mig.

Hun siger ikke direkte noget nedladende, men hvis jeg lige vender den, så var det egentlig nedladende og latterliggørelse. Det er, som om hun vil over mig og være den bedste af alt. Jeg bliver såret, for jeg har hjulpet hende og "reddet" hende fra hendes rolle. Og så er det takken, man får ?.. Nedgørelse foran andre.. Hun får mig til at fremstå som et forvirret menneske, dum på den søøøøøde måde som hun siger, og faktisk som om jeg er et lille barn. Jeg er selvstændig, og jeg prøver virkelig at sige noget tilbage på en ordentlig måde. Men den siver ikke ind hos hende. Jeg har fortalt, at hun ikke behøver at rette på mig og fortælle små historier om mig, som får mig til at fremstå dum. Hun siger, at jeg da også bare kan sige nogle om hende. Men som jeg svarede til hende " Jeg går ikke og husker dine dumheder, hvad skal jeg dog bruge dem til". Det er ikke det negative, jeg leder efter i folk...

Hun ender med at miste mig. Andre mener, jeg bare kan høvle hende ned på nul komma 5. Det kan jeg også nemt; men jeg vil ikke gå så lavt som hende.

Så spørgsmålet er egentlig meget bredt:

Kan det være noget med selvværd at gøre, at hun ændrer sig?

Hvad kan man gøre eller sige, når hun begynder at latterliggøre mig foran klassen, uden jeg virker ynkelig.? for jeg vil gerne træde foden i jorden og sige SÅ STOPPER DU...

Eller i det hele taget, hvorfor er hun sådan , og hvad kan jeg gøre ?

Hilsen Nora, 22 år

SVAR:

Kære Nora.

Jeg synes, det er imponerende det mod, som du besidder, når du tør forsvare en, som andre behandler dårligt. Du skriver, at du lærte at holde af hende, som den hun er, selvom hun kan være lidt sær. Det er en gave at kunne holde af andre mennesker på trods af særheder.

Reaktion på manglende selvværd

Du spørger om venindens reaktion og behandling af dig kan være noget med hendes selvværd. Umiddelbart tænker jeg, at hendes behandling af dig sagtens kan handle om et manglende eller et lavt selvværd. Den første tanke jeg får er, gad vide om hun egentlig kan være misundelig på dig over, at du er selvstændig og ikke finder dig i noget. Mennesker, som er blevet udsat for mobning, får ofte problemer med manglende eller lavt selvværd.

Du beskriver hende som en person, der har haft det rigtig svært i livet med at blive accepteret, dette kan også indikere, at hun har et lavt selvværd. Hvis hun har svært ved at acceptere sig selv og sin personlighed, så kan hun reagere ved at kritisere eller ydmyge dig, fordi hun egentlig ikke kan lide sig selv.

Et gensidigt venskab

Et gensidigt venskab bygger på gensidig respekt og accept af hinandens grænser og personligheder. Det er værd at overveje, om jeres venskab bygger på gensidig respekt og accept, da jeg fornemmer, at hun overskrider dine grænser og ydmyger dig foran andre, hvilket ikke er respektfuldt.

Der skal to personer til at skabe et gensidigt og ligeværdigt venskab. Jeg synes, du skal overveje, hvor vigtigt er dit venskab med hende i forhold til din egen selvrespekt? Jeg kan være lidt usikker på, om jeres nuværende relation vil kunne ende med at påvirke dit selvbillede, hvis der ikke sker en ændring i hendes behandling af dig.

Find din grænse

Jeg synes, at du skal gøre op med dig selv, hvor meget du vil acceptere fra din venindes side. Hvornår har hun nået din grænse? Hvornår er det nok? Det virker som om at hendes måde at behandle dig på, kommer til at sætte dig i en bestemt rolle, som fastlåser dig og gør dig sårbar.

Når jeg læser det, du skriver, så virker det som om, at du ikke tidligere havde problemer med at sætte grænser og fastholde dine grænser overfor andre. I forhold til din veninde virker det som om, at det er svært for dig at sige stop på en ordentlig måde, så hun forstår og accepterer dig og dine grænser. Hvis du siger fra på en måde, hvor hun bliver tvunget til at forholde sig til din grænse, så risikerer du at miste hende som veninde, hvilket du skal være forberedt på.

Sig fra

Jeg kan desværre ikke fortælle dig, hvad der vil være godt for dig at sige til hende, sådan at hun forstår det og respekterer det, som du siger. Jeg kan heller ikke fortælle dig, hvilket tidspunkt du skal tage samtalen med hende. Umiddelbart tænker jeg, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at tage samtalen med hende, når der er andre tilstede.

Jeg kan læse, at du har nogle gode erfaringer fra tidligere, hvor du har sagt din mening. Jeg tænker, at du skal bruge dine tidligere erfaringer i forhold til at fortælle hende, at hun skal ændre sin behandling af dig. Det er vigtigt, at du er tydelig og konkret, når du taler med hende. Eks. ”Jeg har brug for, at du ikke ringer til mig om morgenen. Jeg skal nok selv tage ansvar for at komme op om morgenen.”

Et forslag er, at du skriver en liste med de ting, som du har brug for, at hun ændrer, hvis I fortsat skal være venner. Sådan at du til samtalen er forberedt på at få sagt alle de ting, som du har brug for at få sagt til hende. Du kan evt. skrive et brev til hende omkring de ting, som du har brug for fra hende.

Held og lykke fremover med dine venskaber. Hold godt fast i din respekt for andre mennesker; men husk også at holde fast i din egen selvrespekt.

Læs evt. videre. Selvom denne artikel handler om parforhold, så kan man lære noget praktisk om konflikthåndtering, der også gælder i andre relationer, vi har. Så måske den giver dig lidt.

Konflikter i parforholdet

Kh.

Linda Valbjørn

 

Annoncer