Hvad siger Bibelen om homoseksuelle ægteskaber?

De senere årtier har en række kristne tænkere imidlertid argumenteret for, at Bibelen ikke nødvendigvis leder til den konklusion. For mig er det vigtigt, at Bibelen selv – og ikke vores fordomme om hvad den siger – får lov til at sætte dagsordenen. Derfor synes jeg, vi skylder at lytte til disse tænkere og spørge, om vi mon har læst Bibelen forkert.

Jeg må dog indrømme, at jeg ikke er overbevist, og i det følgende vil jeg kort fortælle hvorfor. Dette er altså en teologisk argumenterende artikel, og jeg vil derfor anbefale, at man begynder med at læse nogle af vores brevkassesvar og artikler, der fokuserer mere på de personlige og praktiske aspekter af spørgsmålet, hvis man ikke allerede har gjort det. Se fx vores artikel: Hvad er homoseksualitet?

Seksuel orientering – en ny idé?

På ét punkt tror jeg faktisk, disse tænkere har ret: Bibelens forfattere har formodentlig ikke kendt til vores begreb om seksuel orientering. I dag bruger vi begrebet homoseksualitet til at betegne mennesker, som udelukkende er tiltrukket af deres eget køn, og som derfor normalt ikke vil anse det som muligt at gifte sig med én af det modsatte køn.

Sådan tænkte man ikke på Bibelens tid. Da Paulus omtalte “mænd, der ligger i med mænd” (Første Korintherbrev kapitel 6 vers 9), betegnede det en adfærd, som primært blev udført af mænd, der var gift med en kvinde eller engang ville blive det. Afholdenhed fra homoseksuelle forhold var altså ikke ensbetydende med at leve uden sex- og familieliv for disse mænd.

På den baggrund argumenter forfatteren Matthew Vines for, at vi må åbne for kirkelig vielse af homoseksuelle. I kristen optik kan seksuel afholdenhed nemlig alene praktiseres af dem, som føler sig kaldede til det¹.

Lad mig understrege, at vi hos AdamogEva.dk mener, at hvad man gør med sin seksualitet altid skal være frivilligt! Ingen – hverken homoseksuelle eller heteroseksuelle – skal tvinges til at leve efter vores eller nogen andres værdisæt.

Dog mener jeg ikke, Vines har ret i sit argument. Jesus talte om, at nogle var født uegnede til ægteskab, mens andre blev gjort uegnede af mennesker (Matthæusevangeliet kapitel 19 vers 12). Der er altså mennesker, som er kaldet af Gud til at gå en anden vej med deres liv end den traditionelle kernefamilie – også selvom det skyldes et medfødt vilkår. Det kan være smertefuldt, men mange har også erfaret, at det åbner for nye og spændende veje. Et liv som gift kan rumme ligeså meget ensomhed og smerte som et liv som single – og et liv som single kan rumme ligeså meget kærlighed og glæde som et liv som gift!

Ukærlige forhold?

Men hvis man ikke kendte til nutidens definitioner af seksuel orientering på Bibelens tid, hvordan forklarede man så, at nogle var sammen med partnere af deres eget køn? Ifølge Vines er svaret, at man på Det Nye Testamentes tid tænkte, at homoseksuel lyst var forårsaget af en overdreven sexlyst. Bibelens negative holdning til homoseksuel praksis skyldes derfor, at disse forhold ofte var ukærlige og uforpligtende. I dag er det almindeligt, at homoseksuelle gifter sig og lever i livslange forhold, og hvis Bibelen havde kendt til disse forhold, ville den formodentlig være positivt stemt for dem.

Argumentet giver stof til eftertanke. Alligevel mener jeg, det har sine udfordringer. Som noget helt afgørende må der gøres op med det stereotype billede af, at homoseksuelle forhold i antikken altid var uforpligtende og ukærlige. Historikeren John Boswell har anført en lang række eksempler på langvarige og endda ægteskabslignende forhold mellem mænd på Paulus’ tid². Den indflydelsesrige forsker Bernadette Brooten har desuden argumenteret for, at lesbiske forhold, som Paulus omtaler i Romerbrevet kapitel 1 vers 26, normalt var ligeværdige og forpligtende, og at der relativt kort efter Det Nye Testamentes tid endda blev praktiseret vielseslignende ceremonier for lesbiske par³. Derfor tror jeg ikke, at Paulus kun modsatte sig uforpligtende forhold mellem to af samme køn.

Ved skabelsen

I mine øjne er den mest oplagte fortolkning af Bibelen, at ægteskabet er grundet i, at Gud skabte mennesket som mand og kvinde, for at de kunne indgå i en forpligtende kærlighedsrelation og forsøge at få børn sammen⁴. Romerbrevet 1 bruger adskillige referencer til Første Mosebog kapitel 1 for at vise, hvordan vi har skiftet skaberen ud med skabningen. I forlængelse heraf beskrives homoseksuel praksis som en “udskiftning” af seksualitetens gudgivne formål. Det var også et udbredt ræsonnement blandt jøder på Paulus’ tid⁵.

Jesus pegede ligeledes på skabelsesberetningen som ramme for ægteskabet. Selvom mange på hans tid mente, man kunne blive skilt og gift igen af en hvilken som helst grund, afviste Jesus denne forståelse med henvisning til, at Gud i begyndelsen gjorde mand og kvinde til ét kød (Matthæusevangeliet kapitel 19 vers 4-5). Ægteskabet er derfor ikke noget, vi frit kan definere, men noget, som blev givet af Gud ved skabelsen.

Det må også understreges, at de nytestamentlige forfattere allerede på deres tid skilte sig ud fra samfundsnormen. Flertallet i det første århundredes græsk-romerske kultur var positivt indstillet over for homoseksuel praksis, så længe det foregik i de rette rammer. Derfor kan Bibelens tekster ikke forklares med henvisning til, at de bare fulgte tidsånden. Nej, de var allerede dengang en modkultur.

Derfor mener jeg, at det kristne ægteskab må være mellem én mand og én kvinde. Med det sagt er jeg glad for at leve i et land, hvor alle frit kan udtrykke deres seksualitet, som de ønsker. Desuden vil jeg understrege, at intet af dette retfærdiggør hverken homofobi eller diskrimination.

Endelig vil jeg opfordre alle kristne homoseksuelle til at kontakte andre, der er i samme situation. Det kan fx være gennem netværket KNUS, som er en forening for kristne med regnbueseksualitet.

Skrevet af:

Jacob Munk Rosenlund

teologistuderende