Sex er godt, Gudgivet og den mest fantastiske bekræftelse på, at vi to hører sammen. Det har du måske allerede oplevet, og Bibelen giver dig ret i den opfattelse! Sex i Bibelen handler om kendskab, fællesskab og kærlighed.
Fra skabelsen blev mennesket skabt som mand og kvinde – med de både fysiske og følelsesmæssige forskelle, der ligger i de to køn. Og altså med både lyst og evne til seksuelt fællesskab. Bibelen beskriver sex som en af Guds gode gaver til fællesskabet mellem en mand og en kvinde, og de af os, der har et aktivt sexliv, kan kun give Bibelen ret på dette punkt!
Fra begyndelsen bruges der stærke og gode ord om dette fællesskab: “Adam kendte sin kone Eva, og hun blev gravid!” (Første Mosebog kapitel 4 vers 1. I den nuværende danske oversættelse står der: “lå med”, men se fx oversættelsen fra 1931.) Samlejet er altså ikke bare sex i teknisk forstand, men involverer hele personen og er udtryk for et dybt fællesskab, tryghed og kendskab.
Jeg vil gerne opfordre dig til at læse et af de flotteste erotiske digte i verdenslitteraturen. Det findes i Bibelen og hedder Højsangen. Skriftet er en vekselsang mellem en mand og hans elskede. Vi får et indblik i, hvordan deres kærlighed til hinanden får dem til at se på sig selv med nye øjne: “Jeg er Sarons rose, dalenes lilje.” Og han siger om hende: “Som en lilje blandt tidsler er min kæreste blandt unge piger.” Og så sættes der trumf på: “Vældige vande kan ikke slukke kærligheden, floder kan ikke skylle den bort. Hvis en mand gav al sin rigdom bort for kærlighed, ville man da ringeagte ham?” (Se i Højsangen kapitel 8 vers 7.) Så godt og flot kan kærlighed beskrives! Når man læser hele bogen, er der ingen tvivl om, at de to kender hinandens tanker, følelser og kroppe.
Eller se det her: “Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød.” (Første Mosebog kapitel 2 vers 23.) At binde sig til udtrykker noget, der er så tæt, som når det bliver limet sammen med superlim. Hvis man forsøger at skille de to ting ad igen, går noget af det i stykker.
Det er baggrunden for, at Bibelen også taler alvorligt om det at indlede et seksuelt forhold. Fordi det er noget så godt, stærkt og fint, der involverer hele mig. Hvis jeg deler ud af det, risikerer jeg, at noget af mig går i stykker. Derfor siger bud nr. 6 (!): “Du må ikke bryde et ægteskab.” Det er ikke for at sætte flest mulige begrænsninger og spærre os inde i et trist og kedeligt liv. Men det sjette bud er en vejledning i, at den ramme, Gud har sat for et forhold mellem en mand og en kvinde, er den gode ramme for vores fælles liv.
Det med at forlade og binde sig til, som jeg citerede ovenfor, er et vers, der bruges ved vielsesritualet i folkekirken. Det beskriver den gode ramme, som ægteskabet er. Brylluppet eller papiret gør selvfølgelig ikke i sig selv den store forskel. Men alligevel opfatter de fleste ægteskabet som noget, der er bestemt til at holde. Og det er godt, at det er sådan! Ved et bryllup i folkekirken lover vi at “ville elske og ære, indtil døden skiller os ad.” Her fortæller vi hinanden, at vi vil virkelig sætte os selv ind på at bevare vores gode fællesskab med hinanden og gøre vores til, at det kan vokse.
Det betyder også en større tryghed i sengen, for når jeg selv har lovet det, og når min ægtefælle har lovet det, så ved jeg, at han skrider ikke, selv om jeg i dag siger: “Ikke i aften, skat.” Eller hun går ikke bare og smækker med døren, hvis han i lange perioder er stresset på arbejde og derfor ikke kan få den op at stå. Med andre ord er det en af pointerne med ægteskabet, at det seksuelle fællesskab får en tryg ramme at vokse og udfolde sig i.
Det er vigtigt at lægge mærke til, at ved vielsen i folkekirken spørges der ikke, om vi nu tror, vi kan være forelskede hele livet. Men der spørges efter vilje til at elske hele livet. Det er der måske ikke så meget romantik i, men i hverdagen skal der i perioder noget vilje til at blive sammen på trods af kriser af forskellige slags. Den vilje er jo ikke bare en kold kendsgerning, men kan bruges til at minde om, at når jeg har lovet at ville det, så må jeg også sætte noget ind på, at vores forhold hele tiden kan blive bedre.
Det kan handle om at gøre mit til, at vi får bedre sex, og det kan i lige så høj grad handle om, at jeg gør mit til, at vi får snakket ordentligt ud om tingene hen ad vejen! Det seksuelle fællesskab er jo så meget mere end selve samlejet. Det involverer hele vores person, så også derfor er det vigtigt at arbejde på, at vi bliver ved med at kende hinanden i vores fællesskab med hinanden. Og så kan man med sin vilje faktisk planlægge romantiske øjeblikke – i hvert fald skabe rammerne for dem …!
Bibelen er fuld af beretninger om mennesker, der bare ikke fik det til at lykkes med det gode sexliv og ægteskab. Dem kan man lære meget af. Blandt andet at nogle af dem fik snakket ud om det og fik bedt om tilgivelse og blev klar til at leve videre både sammen og i deres liv med Gud ...