Går jeg fortabt, fordi jeg har sex med min kæreste?

Vis spørgsmål

HJÆLP! - er bange for at jeg går fortabt :(

Jeg er en kristen pige på 18 år. Jeg har en dejlig kæreste, som jeg har været sammen i 18 måneder nu. Sagen er den, at han ikke er kristen, og at vi jævnligt har sex. Jeg elsker ham over alt på jorden og elsker og nyder at være seksuelt sammen med ham, selvom jeg ved, det er forkert i forhold til bibelen.

Jeg er virkelig bange for, at jeg ikke bliver frelst, fordi jeg har sex med ham. Det er min største frygt at ryge i helvede, men jeg kan heller ikke forstille mig ikke at have sex med min kæreste, da jeg forbinder vores sexliv med noget smukt og kærlighedsfyldt. Min kæreste er den eneste, jeg har været seksuelt sammen med og jeg håber af hele mit hjerte, at vi bliver gift og får børn sammen en dag, men jeg er bare ikke klar til at blive gift som 18-årig - vil gerne vente et par år endnu.

Jeg ved, at han også vil giftes med mig en dag, men hans holdninger til sex er anderledes end mine, da han som sagt ikke er kristen. Han har haft sex med andre piger før mig, men jeg er den eneste pige, som han har elsket. Jeg beder Gud om at velsigne hans og mit forhold, men jeg er så bange for, at jeg ikke bliver frelst pga. at vi dyrker sex. Det ville bare være svært, hvis ikke også at være en umulighed, ikke at have sex med mit livs kærlighed, selvom vi ikke er gift endnu.

Tror I, jeg går fortabt pga. af det? Har et lille håb om, at Gud viser mig nåde alligevel og ikke lader mig gå fortabt, fordi jeg på en måde allerede betragter min kæreste som min ægtemand, har planer om at gifte mig med ham en dag, og at vi elsker hinanden mere end noget andet.

Pige, 18 år

SVAR:

Tak for din henvendelse

Du skriver, at du er bange for, at Gud ikke vil frelse dig, fordi du har sex sammen med din kæreste, selv om I ikke er gift. Og du spørger mig, om jeg tror, du går fortabt p.g.a. det.

Det korte svar på det er, at det alene er Gud, der afgør om et menneske bliver frelst eller går fortabt. Derfor har jeg ikke mandat til at svare dig på dit spørgsmål. Det spørgsmål må du tale med Gud om.

Men der er nogle ting i det, du skriver, som jeg godt vil kommentere i håb om, at du derigennem kan blive klogere på dig selv og den situation, du står i.

Sex er Guds smukke opfindelse

Du skriver: ”Jeg elsker ham over alt på jorden og elsker og nyder at være seksuelt sammen med ham, selvom jeg ved, det er forkert i forhold til bibelen. Jeg er virkelig bange for, at jeg ikke bliver frelst, fordi jeg har sex med ham.”

At en mand og en kvinde, som elsker hinanden også har lyst til sex med hinanden, er Guds smukke opfindelse. Det er Ham, der har udtænkt og skabt os med lysten til sex. Gud har udtænkt sex sådan, at det naturlige er, at vi knyttes til det menneske, vi er sammen med på så intim en måde. Når to har sex sammen, gi´r de gensidigt hinanden noget af sig selv. I en forstand gør man sig også sårbar i forhold til hinanden. Man giver sig selv hen.
Disse ting gør, at god sex og stor tryghed hører sammen. Sådan har Gud skabt os. Det, som er smukkest og finest mellem to, som elsker hinanden, gør os samtidigt sårbare.

Gud står bag den ordning, som vi kender som ægteskab mellem en mand og en kvinde. En af styrkerne ved ægteskabet er netop, at det giver de bedste rammer for den tryghed, som er så vigtig for at kærligheden – også den kærlighed, som sex er tænkt som et udtryk for – kan trives og vokse. Når to bliver gift, giver de jo netop - med Gud og mennesker som vidner – hinanden løfte på, at de vil elske og ære hinanden i et forhold, som skal vare hele livet igennem.

Og her er vi ved et andet aspekt ved ægteskabet, nemlig at det ikke blot er en sag, som har betydning for de to, som bliver gift, men også for det samfund / fællesskab som de er en del af. Ægteskabet er derfor ikke blot en god ordning for det enkelte par, men har også betydning for samfundet. Men det skal vi ikke komme mere ind på her.

Jeg vil opfordre dig til at læse de tekster om ægteskabet, som altid læses ved et bryllup i kirken. De står i vielsesritualet bagerst i din salmebog, og du kan også finde dem i din Bibel i 1. Mosebog kapitel 1 vers 26-28a, Mattæus Evangeliet kapitel 19 vers 4-6 og Paulus' Brev til Kolossenserne kapitel 3 vers 14-16.

Tag også tid til at læse disse artikler:
Sex i Bibelen - på den gode måde
Ægteskabet og Bibelen  

Lysten til sex er naturlig - men problemet er timningen

Som nævnt skriver du: ”Jeg elsker ham over alt på jorden og elsker og nyder at være seksuelt sammen med ham, selvom jeg ved, det er forkert i forhold til bibelen. Jeg er virkelig bange for, at jeg ikke bliver frelst, fordi jeg har sex med ham.

Jeg forstår godt det, du skriver. Samtidig har jeg lyst til at understrege, at det ikke er det, at du ”elsker og nyder at være seksuelt sammen med ham”, som er forkert i forhold til Bibelen. Tværtimod! Det er det naturligste i verden, at du har lyst til at være seksuelt sammen med din kæreste. Det er timingen, der problemet. Med andre ord: Det, at I har sex sammen, før I er gift. Jeg mener, det er vigtigt, at du forstår forskellen og er klar over, at det ikke er din lyst til sex med din kæreste, som er forkert i forhold til Bibelen.

Gud har ikke givet os den ordning, som vi kalder for ægteskab, for at genere os. Men Han har givet os den, fordi Han véd, at det er godt for os at indrette vore liv efter den. Og det gælder ikke blot for dem, som er kristne, men i lige så høj grad for dem, som ikke er!

Du har en klar opfattelse af, at sex hører hjemme i ægteskabet. Måske har du blot overtaget en god gammel kristelig tradition fra dine forældre eller fra andre, som holder af dig. Måske er du kommet frem til den overbevisning ved at læse i Bibelen. Og du har fuldstændig ret i din overbevisning. Sex hører – efter Guds gode bud – hjemme i ægteskabet.

Jeg forstår på det, du skriver, at du har en stor grad af tryghed i dit forhold til din kæreste. Og det er godt. Desuden skriver du bl.a. at du ”håber af hele dit hjerte, at I bliver gift og får børn sammen en dag”.

Men samtidig med trygheden er der også noget, som til stadighed forstyrrer og piner dig, og det er tanken om, hvordan Guds dom er over, at du og din kæreste lever i ulydighed overfor jeres Gud og skabers gode bud. Netop til noget af det smukkeste og skønneste, I har sammen, klæber frygten for at gå fortabt!

Men sådan behøver det ikke at være.

Gift dig med din kæreste!

Din kæreste ser det givetvis som det naturligste i verden at have sex med sin kæreste, før I evt. en dag bliver gift. Du er derimod af den overbevisning, at sex hører hjemme i ægteskabet. Det er baggrunden for den konflikt, du står midt i. Samtidig er det kun én af mange konflikter – når det drejer sig om værdier, etik og prioriteringer – som du vil komme til at stå i, hvis du vælger at leve i et parforhold sammen med en, som ikke er kristen. Selv om det ikke er det, der er fokus i dit spørgsmål, mener jeg det er mest fair af mig at nævne dette. 

For to med så vidt forskellige livsforståelser og tro, som du og din kæreste, er det ikke uproblematisk at leve sammen i et parforhold / ægteskab. Det er det ikke for ham, og det er det i særdeleshed ikke for dig som kristen. Men på det, du skriver, forstår jeg, at du har truffet din beslutning. På den baggrund vil jeg opfordre jer til at blive gift. Dermed vil I komme til at leve sammen i rammer, som Gud velsigner.

Du skriver, at du ”bare ikke er klar til at blive gift som 18-årig”. Det véd du naturligvis bedst selv, men jeg vil alligevel udfordre det.
Hvad er det – ud over din alder – som gør, at du ikke er klar til at gifte dig med ham, du elsker?
Hvad får dig til at tro, at du er mere klar om 1 eller 5 år?
Det, jeg mener, er: I har dannet par i hele 18 måneder, så I kender hinanden godt, i dine øjne er han dejlig, og du håber på, at I bliver gift. Hvad skulle der være til hinder for, at I gifter jer? 

Læs også artiklerne:
Tro og livssyn
Skal - skal ikke? Vigtigt før det store JA!

Det er farligt at leve i bevidst synd

Du skriver: ”Jeg er virkelig bange for, at jeg ikke bliver frelst, fordi jeg har sex med ham”.

Du går ikke fortabt af den grund, at du har sex med den, du elsker. Men det er livsfarligt for dit Gudsforhold, hvis du som kristen lever i bevidst overtrædelse af hans gode bud. Det, er det, Guds Ord kalder for synd. Og at leve i synd har den alvor knyttet til sig, at det kan koste et menneske dets Gudsforhold og dermed dets tro. Dét er alvoren i den måde, du med åbne øjne vælger at leve dit liv på!

Hvis du bevidst lever i modstrid med Guds gode bud, er det fordi, der er noget i dit liv, som betyder mere for dig end Gud. Og det er farligt for dit Gudsforhold.

Den Gud, du tror på, vil være din første prioritet. Han vil være den, du elsker over alt andet. 

Flemming Harpøth Møller

Annoncer