Tak for din henvendelse!
Indledningsvis kan jeg ikke lade være med, at kommentere på en af dine sætninger, fordi den udtrykker en vigtig pointe. Du skriver: ”Jeg har bedt Gud om tilgivelse, og han skal da nok have tilgivet mig, selv om at jeg ikke selv kan føle det”.
Det er en rigtig god sætning. For når vi beder Gud om tilgivelse for vore fejltrin, så har vi Bibelens ord for, at han tilgiver os. Men hans tilgivelse er ikke afhængig af, om vi føler os tilgivet eller ikke, men alene af at Jesus har taget vores synd på sig og taget straffen for den. Derfor kan vi ånde frit og leve vore liv med stor frimodighed! Og dét på trods af, at vi er fejlbarlige mennesker, som gør ting, som vi godt ved, vi ikke skulle gøre.
Onani og tilgivelse
Du skriver, at du i perioder har haft problemer med onani, og at du er stoppet med at onanere. Men nu har spørgsmålet meldt sig hos dig, om du kan få Guds tilgivelse, hvis du ikke fortæller nogen om dit problem med onani. Det kan du! For lige så lidt som Guds tilgivelse afhænger af, hvad du føler eller ikke føler, - lige så lidt afhænger Guds tilgivelse af, om du fortæller andre mennesker om dit problem med onani. Det er vigtigt for dig – ikke bare med hensyn til det, som er din problematik lige nu – men for dit fremtidige liv som kristen, at du holder Bibelens ord for sandt, når den skriver om baggrunden for Guds tilgivelse af os mennesker. Friheden for et menneske består i, at Gud tilgiver os for Jesu skyld. I Bibelen står der f.eks. (i Paulus´ 2.Brev til Korintherne, kap.5, vers 21): ”Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham”.
Overvej en samtale med en sjælesørger
Jeg ser ikke nogen pointe i, at du fortæller om dit tidligere problem med onani til en veninde eller - for den sags skyld – til din (måske) kommende kæreste. Hvem skulle kunne have gavn og glæde af det? Derimod tror jeg, du kunne have stor gavn og glæde af, at tale med en præst eller en anden sjælesørger / skriftefar om Jesus, din tro og dine tanker omkring onani. En sjælesørger / skriftefar har tavshedspligt, hvilket giver dig friheden til at fortælle hvad som helst om dit liv og dine tanker. For du ved, at det, du siger, aldrig bliver kendt for andre.
Måske ved du allerede, hvad de to ord, sjælesørger og skriftefar, betyder. En sjælesørger er et kristent menneske, som stiller sig til rådighed for samtaler med andre mennesker om det, at leve som et kristent menneske. En person, der – som selve ordet ”sjælesørger” betyder - har omsorg for andre sjæle, d.v.s. mennesker. En skriftefar er næsten det samme. Betegnelsen understreger blot, at det er et menneske, som du kan fortælle om de ting, som du har gjort galt og som tynger dig (d.v.s.: skrifte), og derefter kan vedkommende (eventuelt mens vedkommende lægger sin hånd på dit hoved eller på din skulder) tilsige dig dine synders forladelse i Jesu navn. Som sagt, tror jeg, du kan have stor gavn og glæde af, at tage en snak med sådan en!
Fortæl ham om dine følelser
Og så fortæller du om din forelskelse i en dreng – eller: en ung mand. Det er vel det, man er, når man er 18 år! Sådan som du beskriver ham og dine følelser for ham, vil jeg gerne støtte dig i, at du fortæller ham om dine følelser for ham. Det kunne være forløsende for dig, at få en afklaring, - og måske viser det sig, at dine følelser er gengældte.
Bekymringer
Du skriver, at du har to store bekymringer i den forbindelse. For det første spørger du: ”Er han klar til at få en kæreste, som er så følelsesladet som mig?”. Det kan jeg selvfølgelig ikke svare på, men til gengæld er jeg ret sikker på, at dette spørgsmål ikke vil være det afgørende for din (måske) kommende kæreste. Hvis han vil ha´ dig som kæreste, er det fordi, han kan li´ dig, som du er! Måske er dét, at du er en person, som er meget følelsesladet, en egenskab som han sætter pris på. Måske er det andre egenskaber hos dig, han sætter pris på. Der er sikkert også egenskaber ved den unge mand, som du er forelsket i, som du bedre kan li´ end andre af hans egenskaber. Men det ændrer ikke på, at du gerne vil ha´, at han bliver din! Det, at han er et år yngre end dig, tror jeg bestemt ikke vil betyde noget.
Vent til rette tid måske byder sig
Din anden bekymring er – som du skriver: ”at jeg så nok bliver nødt til at fortælle ham, at jeg har onaneret, men det har jeg bare ikke lyst til…. Jeg er også bange for, at Gud ikke vil velsigne vores forhold, hvis jeg ikke fortæller det”. Jeg mener ikke, det vil være til gavn for hverken dig eller din (måske) kommende kæreste, at du fortæller ham, at du engang har onaneret. Og jeg er helt sikker på, at Guds velsignelse over jeres forhold ikke er afhængig af, om du fortæller ham om netop den problematik. Måske vil det være relevant, at du om mange år, når I kender hinanden langt bedre, end I gør i dag, fortæller om de problemer, du engang havde med onani. Måske. Jeg tror problematikken vil komme til at fylde mere i jeres forhold end godt er, hvis den problematik er noget af det første, du fortæller din (måske) kommende kæreste. Fortæl ham hellere om nogle af alle de andre ting, som optager dig og som du går og tænker på .
Hvad er din motivation?
Du stiller to helt konkrete spørgsmål: ”Kan jeg ikke komme sammen med ham, hvis jeg aldrig fortæller ham, at jeg har onaneret? Ville det være forkert at komme sammen med ham så?”. Jeg mener – som sagt, at det ville være forstyrrende for jeres (måske) kommende forhold, hvis du – som noget af det første – fortæller ham om dine tidligere problemer med onani. Når I er kommet sammen med hinanden i lang tid, kan du fortælle ham om det, hvis du tror, det ville være til gavn for jer. Spørg eventuelt dig selv, hvad din motivation er for at fortælle din (måske) kommende mand herom.
Guds planer og menneskers ideer
Mod slutningen af dit brev skriver du, at du ”generelt har svært ved at se, hvad Guds plan er med dig”. I vores Bibel står der (Jeremias Bog kap.29, vers 11): ”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og håb”. Det er Gud, der siger sådan til sit folk, israelitterne, og det han siger, gælder tillige i hans forhold til os.
Vores oplevelse kan være, at vi synes, at vi nogle gange kan se Guds plan i vore liv og se, hvordan han leder os. Andre gange synes vi slet ikke, vi kan. Det er, når tingene udvikler sig på en anden måde, end vi havde håbet på og måske bedt om. Virkeligheden er, at vi mennesker ikke er i stand til at kikke Gud over skulderen og på den måde se og forstå hans tanker og hans planer med os. Hverken når vores oplevelse er, at vi ikke kan, eller når vi føler vi kan. Til gengæld kan vi trygt regne med, at Gud véd, hvilke planer han har for hver enkelt af os – og at disse planer går ud på at give os lykke, fremtid og håb. På den baggrund modtager vi vore liv – dag for dag – fra vores Gud og Far. Både det, som vi kan forstå sker i vore liv, og det som vi ikke kan forstå.
Guds gave og Guds udfordring til os
Gud har skabt os mennesker med følelser (for, at vi skal lytte til dem), fornuft (for, at vi skal bruge den) og frihed (så, at vi er i stand til at vælge til og fra). Og så har han givet os sit ord – Bibelen, som afgiver os de rammer, som vi skal udfolde vore liv i.
Vore tanker er anderledes end Guds tanker
Du skriver om, hvad din første tanke var, da du læste en SMS-andagt, og om, hvad du tror, Gud ville sige dig gennem den. Jeg tror, det vil være til gavn og glæde for dig, ikke at tage din første tanke for gode varer, men i stedet at tage Gud på ordet, når han siger: ”Jeg ved, hvilke planer, jeg har lagt for dig, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give dig en fremtid og håb”.
Flemming H. Møller